Regeringen vil bruge flere udviklingsmidler på tilsyn og kontrol

FINANSLOV: Udenrigsministeriet vil næste år hæve udgifterne til administration, taget fra udviklingsmidlerne, med ti procent. Sund fornuft mener eksperter og politikere, der dog efterlyser mere gennemsigtighed og vandtætte skotter i Udenrigsministeriets budgetter.

Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) oplyser, at der forud for forslag til finanslov for 2021 vil blive foretaget en budgetanalyse i Udenrigsministeriet, der blandt andet kan give klarhed over udgifter til administration.
Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) oplyser, at der forud for forslag til finanslov for 2021 vil blive foretaget en budgetanalyse i Udenrigsministeriet, der blandt andet kan give klarhed over udgifter til administration.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Sine Riis LundKasper Frandsen

En relativ stor del af cirka 556 millioner kroner, der lægges oveni hjælpen til verdens fattigste, skal bruges til mere kontrol og administration.

For mens udviklingsbistanden stiger med cirka 3,4 procent, stiger udgifter fra bistanden til at administrere projekter og indsatser med cirka ti procent fra 727 til 800 millioner kroner fra 2019 til 2020.

Det fremgår af regeringen finanslovsudspil.

Selvom pengene ikke bruges direkte til projekter og nødhjælp i verdens fattigste lande, giver det god mening, mener både eksperter og politikere.

Regeringen har samme grad af transparens omkring udgifter til forvaltning, styring og kontrol – altså hele administrationen af udviklingsbistanden, som tidligere regeringer har haft.

Rasmus Prehn (S)
Udviklingsminister

Ekspert i dansk og international bistand Adam Moe Fejerskov fra DIIS pointerer, at Udenrigsministeriet de senere år har været så underdrejet, og de ansatte så pressede, at det går ud over kvaliteten i arbejdet.

“Så selv om det kan lyde lidt voldsomt, så er jeg personligt af den holdning, at jeg hellere ser, at man skærer lidt i udviklingsbistanden og bruger flere penge på at sikre, at man får gode resultater ud af projekterne i stedet for at pumpe penge ud til højre og venstre uden at have kapaciteten til at holde øje med, hvad de går til,” siger han.

Der er elastik i metermål i det her, og vi ved ikke præcist, hvad de her administrationsomkostninger refererer til, så det rejser spørgsmålet, hvad der er udviklingspolitik, når det kommer til stykket.

Martin Marcussen
Professor, Københavns Universitet

Flere måder at opgøre på
Ifølge Udenrigsministeriet er stigningen i kontroludgifter kun 6,8 procent, fordi ministeriet mener, at man også skal indregne andre administrationsudgifter, som ikke direkte tæller med som udviklingsbistand.

Udenrigsministeriet forklarer stigningen med, at ministeriet reelt administrerer flere midler til udviklingsbistand end foregående år. Det skyldes, at færre udviklingsmidler nu går til at dække modtagelse af flygtninge, som bliver administreret af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Samtidigt er udgifter til administrationen faldet over flere år.

“Så det kan godt se lidt mærkeligt ud, men jeg tror sådan set stigningen er fornuftig nok for at sikre trygge rammer for administrationen,” siger også udenrigsordfører Martin Lidegaard fra Radikale Venstre.

Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00