Regeringen vil rydde op i klager om diskrimination

Med et gebyr på 400-500 kroner for at klage til Ligebehandlingsnævnet håber regeringen på at kunne luge ud i omfanget af useriøse, ligegyldige eller kværulantiske klager til nævnet.

"Vi kan se, at der bliver rejst alle mulige sager, og vi tror på, at et gebyr vil have den effekt, at folk tænker sig om en ekstra gang, inden de klager," siger ligestillings- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) til Altinget.

Senest gjorde Ligebehandlingsnævnet sig bemærket i offentligheden ved at tildele en erstatning på 10.000 kroner til en muslimsk taxachauffør, der ikke ville give hånd til sin kvindelige chef.

Det manglende håndtryk betød, at taxachaufføren blev forbigået ved udpegningen til en særlig jobfunktion, og Ligebehandlingsnævnet gav ham ret i, at han dermed havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sin religion.

Det vil jo ikke kun sortere strikkeklubberne fra. Det vil også sortere vigtige, principielle sager fra og vil i sidste ende gøre det sværere for os at bekæmpe diskrimination.

Rasmus Horn Langhoff
Ligestillingsordfører for Socialdemokraterne

"Jeg kan have mange meninger"
Sagen vakte folkelig furore på de sociale medier, og ligestillings- og undervisningsministeren kender udmærket sagen, men understreger, at der er grænser for, hvad hun kan sige, fordi der er tale om et domstolslignende nævn.

”Jeg kan have mange meninger om nogle af de afgørelser, man træffer i nævnet, men det vil jo nok blive tolket som, at ministeren prøver at pålægge nævnet alt muligt,” siger Ellen Trane Nørby og tilføjer:

”Men jeg kan konstatere med en vis glæde, at sagen nu er anket til domstolssystemet.”

Hun oplyser, at hun sammen med beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) har foreslået over for Folketingets partier at indføre gebyr på klagesager til Ligebehandlingsnævnet – foreløbigt uden held.

Sundt med gebyr
”Det er ikke sikkert, at et gebyr for eksempel ville have afholdt manden her fra at klage, men vi mener, at det er sundt at have et gebyr på at rejse sager. Og jeg håber, at partierne, der har været imod et klagegebyr, vil genoverveje det nu,” siger Ellen Trane Nørby.

Ligebehandlingsnævnet har tidligere truffet afgørelser, der har givet anledning til både masser af omtale og kritik.

Ligestilling i swingerklubben
Eksempelvis i den såkaldte frisørsag, hvor en kvinde fik medhold i nævnet, da hun klagede over, at en frisør tog højere pris for at klippe kvinder end mænd. Eller da nævnet slog fast, at en swingerklub ikke måtte forskelsbehandle mænd og kvinder, så det var billigere for kvinder at komme ind. Klubbens medlemmer var ellers godt tilfredse, for prispolitikken tiltrak flere kvinder.

Ligeledes faldt nævnets hammer, da en klager fik medhold i, at det var ulovligt, da Fanø Strikkefestival lod mænd og børn komme gratis ind, mens kvinder måtte af med en halvtredser ved indgangen.

Forskellige lovgivninger
Desuden påpeger Ellen Trane Nørby, at afgørelsen til fordel for den muslimske taxachauffør giver anledning til principielle overvejelser, fordi nævnet tidligere har truffet en afgørelse, der peger i en stik modsat retning. Hun henviser til sagen, hvor nævnet slog fast, at en censor af religiøse årsager ikke må nægte at give hånd til kvindelige studerende.

Sagen med censoren blev afgjort på baggrund af ligestillingslovgivningen, mens taxachaufførens sag blev truffet med afsæt i arbejdsmarkedets regler.

”Det giver da anledning til nogle helt principielle overvejelser, at man kan træffe to så forskellige beslutninger. Vi blander os ikke i, hvad nævnet beslutter, men jeg kan konstatere, at der her er tale om to vidt forskellige afgørelser, der bygger på to forskellige lovgivninger,” siger Ellen Trane Nørby.

DF ikke afvisende
Regeringens ønske om at indføre gebyr på klagesagerne afvises af rød blok i Folketinget. Heller ikke Dansk Folkeparti har været begejstret for idéen, men vil ikke længere afvise den.

”Vi kan se både fordele og ulemper ved det, så vi er ikke fuldstændig afvisende,” siger partiets ligestillingsordfører, Karina Adsbøl.

”Vi er ikke meget for at øge brugerbetalingen for borgerne, men på den anden side er der også nogle gange nogle sager, hvor man tænker, at de er for tåbelige. Nu må vi skaffe os et overblik over, hvor mange der er af den slags sager, og hvis det viser sig, at der er mange, så kan man altid ændre det, så vi finder den rette balance,” siger Karina Adsbøl.

Til gengæld fastholder Socialdemokraterne modstanden mod klagegebyrer – også selv om klagerne får pengene tilbage i tilfælde af medhold, oplyser ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff.

Principielle sager vil blive sorteret fra
"Et gebyr vil nødvendigvis betyde, at færre vil klage, når de udsættes for diskrimination. Det vil jo ikke kun sortere strikkeklubberne fra. Det vil også sortere vigtige, principielle sager fra og vil i sidste ende gøre det sværere for os at bekæmpe diskrimination," siger Rasmus Horn Langhoff.

Han frygter, at et gebyr for eksempel vil afholde "indvandrerfyren, der bliver afvist på et diskotek," fra at klage over diskrimination, selv om det er tydeligt, at "han ville være kommet ind, hvis han havde lignet sine danske venner."

"Sådan en sag er vigtig at få frem," siger Rasmus Horn Langhoff.

Han bakker derimod helt op om det kompromis, som samtlige partier tidligere har indgået, om at folk skal have en individuel, aktuel og konkret interesse i en sag for at få deres klage behandlet af Ligebehandlingsnævnet.