Regionerne kræver dobbelt op på sundhedsbevillinger

Tre milliarder kroner ekstra om året.

Så meget skal den ene eller anden regering finde til sundhedsvæsenet de kommende år, hvis det står til regionsformand Stephanie Lose (V). Det kom frem i en tale torsdag ved Danske Regioners generalforsamling. Tallet dækker over 2 milliarder kroner til regionerne og 1 milliard til kommunerne.

"Vi er nået dertil, hvor vi simpelthen ikke kan fortsætte på de nuværende niveauer. Vi har brug for at komme tilbage til nogle højere vækstrater, ligesom inden finanskrisen," siger Lose til Altinget om baggrunden for de høje krav. 

Dermed lægger Danske Regioner sig på linje med Lægeforeningen, der med udgangspunkt i en analyse fra Vive har meldt ud, at sundhedsvæsenets økonomi skal vokse med omtrent to procent om året til og med år 2025. 

Det kan strengt taget godt være inden for de udgiftslofter, der er lagt frem frem til 2022.

Kjeld Møller Pedersen
Professor i sundhedsøkonomi

"Jeg er meget tilfreds med, at Stephanie Lose lægger vægt på, at demografien skal dækkes fuldt ud," siger lægeformand Andreas Rudkjøbing.

Plads inden for udgiftsloftet
De tre milliarder kroner er ikke helt skudt ved siden af. Det vurderer sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen:

"Demografien alene beløber sig til cirka 1,2 milliarder i hele tal om året. Og når man så lægger stigende medicinudgifter og udgifter til at indføre nye behandlinger oveni, passer det meget godt med behov for ekstra 2 milliarder til regionerne," siger han og peger på, at det også er regionerne, der skal stå for det løft af almen praksis, som regeringen efterspørger. 

Er det et realistisk scenarie med en fordobling af væksten i sundhedsbevillingerne?

"Regeringen kan godt vælge at prioritere det op. Det kan strengt taget godt være inden for de udgiftslofter, der er lagt frem frem til 2022," vurderer Kjeld Møller Pedersen.