Men hvordan skal geriaterne så komme de mange ældre multisyge til gavn - også når de ikke fysisk er på sygehuset?

Der er flere måder, mener hun. Hun nævner Australien, hvor man har gode erfaringer med at praktiserende læge er ude ved patienterne og via telemedicin kobler op til et sygehus med geriatrisk tværfagligt team flere 100 km væk.

"Man skal se på  løsninger, hvor vi kan tage ansvar for komplicerede geriatriske patienter og bidrage til løsninger i det nære sundhedsvæsen, når det er det bedste for patienten. Eller rådgive, når det er tilstrækkeligt - i samarbejde med almen praksis og kommunerne," siger hun. 

Ifølge hende er man på AUH allerede ved at omstille sig i forhold til at være endnu mere til rådighed for det nære sundhedsvæsen.

"Der skal vi blive mere fleksible og agile. Det øver vi os på. Den nuværende struktur og vanskelighed med datadeling giver os benspænd," siger hun.

Geriatrisk holdspil

Hos geriaternes faglige selskab er man ikke overaskende glade for den moderate erkendelse af behovet for flere ældrelæger, hvis arbejdet med de mange ældre multisyge uden for sygehusene skal styrkes. 

”Det meste af deres liv lever de her mennesker jo trods alt uden for sygehusene," siger forperson Martin Schultz. 

Han er cheflæge på Afdeling For Ældresygdomme på Amager og Hvidovre Hospital. 

Tanken om, at vi kan se alle gamle har ingen gang på jord. Og vi skal jo ikke overtage de praktiserende lægers arbejde

Martin Schultz
Forperson for Dansk Geriatrisk Selskab

Ligesom sin fagfælle fra AUH, er han langt fra sikker på, at ydernumre til geriatere i sig selv er en løsning, der kan stå alene. Det ville i hvert fald kræve, at man løftede antallet af dem markant.

”Det er jo et speciale under opbygning, og vi udgør under en procent af den samlede mængde speciallæger her i landet," siger han.

Han minder om, at den diagnostiske del fylder meget i specialet på sygehusene, og det kræver lidt af et setup. Det arbejder spreder man ikke bare lige sådan ud i hele landet.

"På hospitalet har jeg jo CT-scannere, og der fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, diætister og andre specialer ind over. Vi sætter en ære i at lave en helhedsvurdering af patienten og tage sig af det hele. Det er svært, hvis du sidder alene i en praksis," siger han.

"Vi vil sindssygt gerne spille en større rolle, men vi kommer ikke til at løfte opgaven på den måde (med egen praksis, red.) lige nu. Det kan vi ikke. Tanken om, at vi kan se alle gamle har ingen gang på jord. Og vi skal jo ikke overtage de praktiserende lægers arbejde," siger han.

I stedet ser han – som sin kollega på AUH – store perspektiver i at styrke samarbejdet mellem sygehusenes specialister og det nære sundhedsvæsen. Et samarbejde, som i dag er udfordret af strukturen i sundhedsvæsenet, men som forhåbentlig bliver bedre efter en reform.

”Jeg køber totalt ind på idéen om, at der vil være nogle af de her komplekse multisyge skrøbelige ældre, hvor deres egen læge eller andre omkring dem vil have behov for sparring, rådgivning, kompetenceløft eller ekstra øjne på. Vi vil enormt gerne stå til rådighed for primærsektoren, de kommunale døgnpladser og det nære sundhedsvæsen."

"Men vi har 180 geriatere i landet lige nu, så vi må være dem, der gør vores kolleger stærkere og spiller sammen med dem," siger han.

Han giver et eksempel på, hvordan geriatere i fremtiden - stadigvæk med base på sygehusene - kan bruges der, hvor de ældre har deres hverdag.

"Vi skal ikke være plejehjælpslæger, for det har vi masser af dygtige praktiserende læger, der kan være, men man kunne jo forestille sig en løsning, hvor vi havde videokonferencer sammen," siger han.

Samarbejde af varierende kvalitet

Hos de praktiserende læger finder man opbakning til idéen om praktiserende ældrelæger ude i det nære sundhedsvæsen. 

De skal fordeles efter behov og ikke efter en eller anden politisk dagsorden i de regioner, der har råd til det.

Bolette Friderichsen
Formand Dansk Selskab for Almen Medicin

I hvert fald hos Bolette Friderichsen, som er formand Dansk Selskab for Almen Medicin og selv praktiserende læge.

Moderaternes forslag er en god idé, hvis altså ikke de praktiserende geriatere alle sammen ender i de områder, hvor ressourcerne i forvejen er gode.

"Vi har før foreslået, at kommunerne kunne have én geriater hver. Men det er også en fin idé at få det ind i ydernummersystemet. Men det kræver, at de bliver jævnt fordelt, så det ikke er sådan, at de kun oprettes i de regioner, der har råd til det, så dem, der har brug for det, ikke har nogen," lyder det Bolette Friderichsen.

Ser du det som en reel fare?

"Ja. De skal fordeles efter behov og ikke efter en eller anden politisk dagsorden i de regioner, der har råd til det. I København er der gynækologer på alle gadehjørner, og i Nordsjælland er der dermatologer alle vegne. Men i Region Nordjylland har vi meget få af begge dele og lang ventetid. Så det her skal fordeles efter behov, eller som minimum efter befolkningsgrundlaget," siger DSAM-formanden, der selv har praksis i Hobro.

Hvor meget almen praksis og kommunerne i dag har gavn af de geriatriske specialister på sygehusene varierer meget, ifølge Bolette Friderichsen. 

"Vi oplever, at geriatrien i sygehusregi fungerer meget ujævnt. Der er nogen ildsjæle nogen steder, eksempelvis omkring Århus, der virkelig leverer varen. Og så er der andre steder, hvor det er meget svært at få en fornuftig dialog og få hjælp." 

Hvorfor tror du, det er sådan?

"Nogle steder har de måske ikke ansat nogen, eller måske dem der er, prioriterer noget andet end at servicere os. Jeg ved det ikke. Jeg oplever bare, at det kan være meget svært at få hjælp fra sygehusgeriatrien af og til," siger hun.

Men hun understreger, at det ikke er hendes generelle billede af situationen.

"Der er nogle steder, hvor man er meget glade. Jeg hører store roser fra mine kollegaer i Århus. Men bare en lille smule uden for Århus, så har man ingen vanskeligheder," siger hun.

"Det er et tegn på, at der er et udækket behov."

Flere ældre, flere specialister

I Lægeforeningen kan man godt se det fornuftige i Moderaternes forslag. Men der findes også andre behov i sundhedsvæsenet. 

Der er faktisk også behov for mange andre speciallæger indenfor en lang række specialer, og det skal med i analysen

Camilla Rathcke
Formand for Lægeforeningen

"Jeg kan sagtens se, at der er musik i det. Der er ingen tvivl om, at vi mangler geriatere. At der i det hele taget mangler speciallæger i mange specialer, er åbenlyst for alle, der løfter blikket fra regneark og skrivebordsfremskrivninger for i stedet at se ud i den kliniske virkelighed,” lyder det fra formand Camilla Rathcke.

Når man får flere ældre, stiger behovet ikke kun for ældremedicinere, siger hun. En ældre befolkning får også flere hjertesygdomme, lungesygdomme og mere sukkersyge. Der kommer flere faldsepisoder med brud på lårbenet, og dermed flere operationer, remser lægeformanden op.

"Så der er jo også en håndfuld andre specialister, vi kommer til at skulle bruge, og som vi skal have øje for, vi ikke må komme i underskud af. Og vi skal som minimum sikre et løbende generationsskifte i alle specialer. Vi skal ikke rette fokus så meget ét sted hen, at vi overser det, hvis vi kommer til at mangle andre steder."

Camilla Rathcke minder om, at planlægningen af speciallægeuddannelsespladser langt hen ad vejen er et nulsumsspil. 

"Så ja, det er rigtigt, at der er behov for flere geriatere. Men der er faktisk også behov for mange andre speciallæger indenfor en lang række specialer, og det skal med i analysen. Derfor bør man politisk sørge for, at alle læger får mulighed for at uddanne sig til speciallæger til gavn for patienterne."

Hun man til besindighed og advarer om ikke at sætte tal på, hvor mange flere geriatere, man ønsker. Noget som Moderaterne i deres forslag da også har holdt sig fra.

"Man skal fra politisk side passe på med ikke at komme med for hurtige eller bombastiske udmeldinger om et bestemt antal, før hele analysen er på plads. Vi er jo kun det antal uddannede læger, vi er. Politikere har jo nogle gange en tendens til at komme med ret håndfaste meldinger på enten antal eller perioder," siger hun. 

En mangelvare

Hos de ældre patienter, kan man ifølge Ældre Sagen godt mærke behovet for et løft af det nære sundhedsvæsen.

Mange behandles uden de rette komptencer, og "det er ikke i orden," lyder det fra direktør Bjarne Hastrup.

Han kritiserer, at man har nedlagt medicinske sengepladser på hospitalerne, uden at sørge for kompetencerne til at håndtere denne gruppe af patienter andre steder i sundhedsvæsenet. 

"Det betyder, at alt for mange ældre bliver indlagt for tilstande, som kunne have været håndteret bedre og hurtigere i det nære sundhedsvæsen. Samtidig lægger det et unødvendigt pres på akutmodtagelserne, som hverken sundhedsvæsenet eller de ældre er tjent med," skriver han i en mail til Altinget.

Han kalder det "helt afgørende" at uddanne flere ældremedicinere, som Moderaterne foreslår. 

"Det kræver helt særlige kompetencer, når det handler om behandling af multisyge ældre. De kompetencer er i dag en stor mangelvare på såvel hospitaler som i det nære sundhedsvæsen," skriver han.

Læs hele Moderaternes udspil her.