Retlinet, rutineret og hamrende stædig

Hun er ordentlig, hæderlig og rasende rutineret. Men hun er også påståelig, bedrevidende og på nogle punkter principfast ud i det ekstreme. Med Marianne Jelved (R) har Danmark fået en kulturminister med en helt anderledes pondus end den amatøragtige forgænger.

Jelveds comeback som minister er overraskende, fordi den radikale ledelse allerede i god tid inden valget var nået til den konklusion, at Jelved skulle bruges som formand for den uerfarne folketingsgruppe frem for at blive minister endnu engang. En beslutning, Jelved var helt indforstået med.

Men efter det pinlige forløb med Uffe Elbæk (R) har det været magtpåliggende for Margrethe Vestager at finde en kulturminister, der med garanti ikke ender i beskyldninger om nepotisme. Den fare eksisterer ganske enkelt ikke med Jelved, der på tværs af det politiske spektrum er respekteret som en retlinet politiker.

Brug for forhandlingsgen
Med sine 25 år i Folketinget, herunder 17 år som partileder og knap 9 år som minister, har Marianne Jelved en rutine, som ingen af hendes partifæller kan matche. Hun kender alt og alle på Borgen, og hun er formodentlig den eneste radikale, der på det personlige plan har et udmærket forhold til DF-stifter Pia Kjærsgaard.

Jelveds solide ballast er særlig vigtig i Kulturministeriet, hvor departementschefen for tiden er sygemeldt, og hvor der skal forhandles et vigtigt og politisk højspændt medieforlig hjem.

Værdikampen ind ad bagdøren
Politisk bliver det interessante spørgsmål, om Marianne Jelved vil bruge Kulturministeriet på samme måde, som den konservative Brian Mikkelsen og den radikale Elsebeth Gerner Nielsen gjorde: nemlig til at føre værdikamp. Sker det, vil regeringen få seriøse interne problemer.

Det sidste, Socialdemokraterne ønsker at se, er en Marianne Jelved, der igen kommer på banen omkring udlændingepolitikken, som det skete i årene 2001- 2007. Det blev den direkte anledning til, at S-R-samarbejdet dengang brød sammen, og ikke mindst den socialdemokratiske gruppeformand Henrik Sass Larsen vil se tindrende rødt, hvis der kommer den ene politisk korrekte udmelding fra Jelved efter den anden.

Jelved-Lykketoft aksen
Siden Marianne Jelved for første gang kom i Folketinget i 1987, har hendes politiske karriere haft stejle opture og dramatiske nedture. Hendes første par år som radikal leder fra 1990 - 92 var bestemt ingen succes: hun havde svært ved at bryde igennem mediemuren, og selv gruppefæller var frustrerede over, at hun alt for ofte lignede "en vrissen overlærer", når hun var på tv.

Men som økonomiminister i Nyrup-regeringen fra starten af 1993 til november 2001 sikrede Jelved sit parti solid indflydelse i et tæt samarbejde med Nyrup (S) som statsminister og ikke mindst Mogens Lykketoft (S) som finansminister.

I år 2000 måtte hun dog indkassere et for hende smerteligt nederlag, da danskerne sagde nej til euroen. Typisk for Jelveds noget skolemesteragtige holdning opfattede hun nederlaget som et kommunikationsproblem, og troede fuldt og fast på, at det kunne være blevet et ja, hvis hun blot havde haft mulighed til at "fortælle flere danskere" om euroens velsignelser.  

Triumf og blindgyde
Jelveds folkelige gennembrud kom i 2005, da hun med meget skarp retorik og benhård oppositionspolitik mod Foghs (V) udlændingepolitik sikrede sit parti 17 mandater. Det var den valgaften, hun kunne hæve håndtasken i triumf.

Men hendes vej endte i en blindgyde, da hun proklamerede sig selv som statsministerkandidat og kom med en række "ultimative krav" på udlændingeområdet. Det isolerede partiet og endte med at føre til splittelse af Det Radikale Venstre og dannelse af Ny Alliance. Hvorefter Jelved tog konsekvensen og gik som partiets leder i foråret 2007.

Siden har hun arbejdet stabilt og solidt med sine ordførerskaber og siden valget i 2011 med stor autoritet passet jobbet som gruppeformand.

Nu er den 69-årige politiker med den imponerende arbejdskapacitet tilbage på ministerholdet. Hvis nogen tror, at Marianne Jelved vil opfatte Kulturministeriet som en afslappende retrætepost i sin karrieres efterår, kender de ikke ambitionsniveauet hos den myreflittige veteran.