Nu er S tavse om efterlønnen

Efterlønsreformen
Ændringerne i efterlønnen var en del af tilbagetrækningsreformen, som blev lavet i foråret 2011. Den blev aftalt mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale, men også Socialdemokraterne og SF stemte i sidste ende for.

Reformen medfører:
- Efterlønnen bliver forkortet fra 5 til 3 år fra 2018 til 2023
- Efterlønsalderen bliver hævet løbende fra de nuværende 60 år til 62 år i i 2017, 64 år i 2023 og 67 år i 2037.
- Pensionsopsparinger bliver i langt højere grad modregnet i efterlønsydelsen, så det for langt færre økonomisk kan betale sig at gå på efterløn.
- Folkepensionsalderen bliver hævet løbende fra de nuværende 65 år til 67 år i 2022, 69 år i 2035 og 70 år i 2040.
- Reformen ventes at give en besparelse på knap 19 milliarder kr. i 2020.
- Folketinget skal løbende sørge for at hæve alderen for efterløn og folkepension i takt med, at levealderen stiger.
- Der sigtes imod, at den samlede periode på pension skal være 14,5 år for danskerne i gennemsnit.