Nu er S tavse om efterlønnen

Forud for sidste valg rasede Socialdemokraterne og SF mod efterlønsreformen.

Daværende SF-formand Villy Søvndal erklærede endda '11-valget for en afstemning om netop efterlønnen. Men i denne valgkamp hører man ikke meget om efterlønsreformen, som S og SF endte med at måtte stemme for.

Nu vil Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen, ikke engang svare på, om reformen var god eller dårlig.

Synes du, det er en god reform?

Det er en sag, der er afgjort. Vælgerne stemte sidste gang på en måde, så de partier, der ville lave efterlønsreformen, fik flertal. Vi foreslår ikke nu at rulle den reform tilbage.

Jesper Petersen (S)
Finansordfører

”Det er en sag, der er afgjort. Vælgerne stemte sidste gang på en måde, så de partier, der ville lave efterlønsreformen, fik flertal. Vi foreslår ikke nu at rulle den reform tilbage,” siger han.

Men har I skiftet holdning, så I nu synes, reformen var en god idé?

”Det er i hvert fald sådan, det er. Det er det udgangspunkt, vi arbejder videre efter. Så må vi se, hvad der så kan gøres; hvilke initiativer det vil blive nødvendigt at tage på et tidspunkt,” siger Jesper Petersen.

Reformens følgevirkninger
Tilbagetrækningsreformen, som indeholder ændringerne i efterlønnen, træder gradvist i kraft over en årrække. Ifølge tal fra Finansministeriet frigør den et beløb svarende til en procent af Danmarks bruttonationalprodukt – knap 19 milliarder kroner om året – i 2020.

Til sammenligning så vil Socialdemokraterne løfte velfærden med en vækst på 0,6 procent af det offentlige forbrug, hvilket giver et råderum på 15 milliarder i 2020.  

Men selv om Socialdemokraterne har opgivet at rulle reformen tilbage, så mener Jesper Petersen, at det på et tidspunkt bliver nødvendigt at se på konsekvenserne af reformen. 

”Det er åbenlyst for enhver, at der er nogle grupper, der godt vil kunne holde til at have en højere pensionsalder. Men der er også folk, der både fysisk og psykisk har et arbejde, der er hårdt, hvor det vil være vanskeligt at arbejde, til man er 73 eller 75 år. Det kommer vi til at se på på et tidspunkt,” siger han. 

Jesper Petersen har ikke nogen konkrete bud på, hvordan den udfordring, han selv udpeger, skal løses. Men han fastslår, at det ikke er partiets politik at ændre ved reformen.

Han henviser i øvrigt til, at beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på, hvad det vil betyde, når pensionsalderen stiger.

Krav fra baglandet
Udmeldingen fra Jesper Petersen kommer, efter at flere socialdemokratiske kandidater har været på banen med ønsker om at hjælpe nedslidte arbejdstagere.

I november sagde folketingskandidat og tidligere DSU-formand Peter Hummelgaard Thomsen til Altinget, at han gik til valg på at løse situationen.

”Jeg så gerne en form for delvist selvopsparende ordning, hvor folk i bestemte typer erhverv eller jobfunktioner med stor nedslidning var kvalificerede efter mange år på arbejdsmarkedet. Det minder på sin vis om efterlønnen, men vil ikke være en rettighed for alle,” sagde Peter Hummelgaard Thomsen.

I starten af valgkampen erklærede en stribe S-medlemmer med Jeppe Bruus i spidsen i Berlingske, at Socialdemokraterne bør kæmpe for en differentieret pensionsalder. Hvis man har haft et krævende fysisk job, skal man kunne trække sig tidligere tilbage, lød det.

En sådan ordningen findes allerede i Tyskland,

SF frygter for nedslidte
SF er helt på linje med Peter Hummelgaard.

”Der er en hel del, som har flere kræfter og sagtens kan arbejde til de er 68 eller 70 år. Men på den anden side er der helt sikkert en gruppe, som absolut ikke kan holde til det,” siger arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen og fortsætter:

”Det kan vi som samfund ikke være bekendt. Derfor bliver vi nødt til at se på at give nogle bedre muligheder for, at man kan trække sig tilbage, når man har haft et meget nedslidende job.”

Eigil Andersen frygter, at nedslidte arbejdere vil ende med at blive fyret, fordi de ikke kan arbejde i det tempo, arbejdsgiverne kræver.

”Den gruppe vil så ende deres tid på arbejdsmarkedet på en meget uværdig og umenneskelig måde,” siger han.

Ud over muligheden for at trække sig tidligere tilbage foreslår Eigil Andersen, at man kunne se på en løsning, hvor nedslidte kan gå ned i tid. Det skal ifølge ham ske med lønkompensation betalt enten gennem aftaler mellem arbejdsmarkedets parter eller med bidrag direkte fra staten.

Nødvendig diskussion
Ifølge forfatter og venstrefløjskender Lars Olsen vil emnet tilbagetrækning trænge sig på inden for få år. Og det kan blive voldsomt, vurderer han.

”Da man vedtog at lade pensionsalderen følge levealderen i 2006, var efterlønnen der stadigvæk. Nu kommer der til at ske en kombination af de to reformer, som vil slå rigtig hårdt. Om 5-10 år vil vi have en diskussion, der ligner den, vi har nu om dagpengene. Reformen kommer til at have have nogle meget mere dramatiske effekter, end man er klar over,” siger Lars Olsen.

Han tror, diskussionen meget vel kan bevæge sig ned af den sti, som de menige socialdemokrater allerede er trådt ud af.

”Der er ikke nogen, der forestiller sig, at efterlønnen kan genoplives. Diskussionen vil snarere tage den form, som Peter Hummelgaard for eksempel har rejst. Hvor man vil diskutere, om vi ligesom i Tyskland skal have en differentieret pensionsalder,” siger Lars Olsen.

Præcis som efter sidste valg vil det kræve et opgør med regeringspartneren, lyder det fra Lars Olsen. 

”Hvis ledelsen i Socialdemokraterne gør det, som Peter Hummelgaard og de andre foreslår, til officiel politik, vil de ende i et kæmpe slagsmål med De Radikale. Radikale går nærmest den modsatte vej og vil hæve pensionsalderen hurtigere, end man har planlagt.”

Ikke et tema
Efterløn og tilbagetrækning er ikke øverst på dagsordenen i dette års valgkamp. Det ser valgforsker ved Aarhus Universitet Rune Stubager umiddelbart tre grunde til.

Emnet lå mere eller mindre dødt ovenpå regeringsdannelserne efter sidste valg, andre ting har været mere akutte – eksempelvis dagpengetemaet – og der har været en nogenlunde opbakning til ændringerne i befolkningen, fortæller Stubager.

”Problemet er, at der ikke er stemmer at hente det rigtige sted. En fortsat modstand mod efterlønnen vil glæde folk på venstrefløjen, men det betyder ikke så meget i kampen om stemmerne hen over midten,” siger han.

Undtagelsen kan måske være stemmer fra Dansk Folkeparti, vurderer Rune Stubager. Men i sidste ende er det også et spørgsmål om prioritering, siger han.

”For at et emne skal komme op, skal det være noget, som partierne ser en gevinst ved at sætte i spil. Der kan det være en udfordring, hvis der ikke er så mange stemmer i det, eller hvis andre emner trænger sig på i højere grad. Der er grænser for, hvor meget de kan tage op.”