S om EL-udspil: "Jeg forstår det problem, de peger på"

Der er behov for mere politisk stillingtagen til digitaliseringen og omgangen med borgernes data.

Det er baggrunden for Enhedslistens it-udspil, og partiet får opbakning fra it-eksperter.

"Der er brug for fokus på behandling af persondata i den offentlige sektor. Vi har for nyligt set sager med profilering af ledige i beskæftigelsesindsatsen, som tilsyneladende glider gennem Folketinget, uden nogen er klar over det," siger Jesper Lund, formand for It-Politisk Forening.

En lignende vurdering kommer fra Rikke Hvilshøj, administrerende direktør for Dansk It. Hun fremhæver også behovet for politiske svar på mange af problemstillingerne, som udspillet fremhæver.

Det er utroligt langt over min lønramme at bestemme over, hvilke ressortområder der skal være, hvis vi vinder valget. 

Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Fungerende politisk ordfører

S holder døren åben
En af dem er den infrastruktur, der danner de fysiske rammer for det digitale.

Her lægger EL op til at renationalisere blandt andet Nets og sætte større og flere krav til private aktører.

"Vi er nødt til at have en diskussion af, når vi sætter andre landes virksomheder til at kontrollere vores helt vitale infrastruktur. Det skaber åbenlyse sikkerhedsproblemer, som vi så det med dilemmaet med Huawei og vores 5G-netværk," siger it-ordfører Eva Flyvholm.

De tanker vækker forståelse hos Socialdemokratiet, som satser på at vinde regeringsmagten med støtte fra Enhedslisten.

"Jeg forstår godt det problem, de peger på. De fleste af os er blevet forskrækket over de huller i databeskyttelsen, det giver, at de her ting ligger uden for landets grænser og i virksomheder, hvor man kan diskutere trygheden," siger fungerende politisk ordfører Pernille Rosenkrantz-Theil og fortsætter:

"Om det her er det rigtige redskab, ved jeg ikke. Men vi skal passe på med at smække dørene i over for fremtidige løsninger over for de her problemer."

Digital skat og trygge børn
Enigheden er mere udtalt, når det handler om beskatning af store techselskaber, der med Rosenkrantz-Theils ord "suger på fællesskabets værdier uden at bidrage til fællesskabet".

Hun og Socialdemokratiet vil derfor lave beskatning på omsætningen hos techselskaber med en omsætning på mere end 750 millioner euro.

Er det uafhængigt af det arbejde, der foregår i EU og OECD?

"Vi vil meget gerne have en fælles løsning, som der er drøftelser om lige nu. Men vi foreslår også at beskatte store virksomheder af deres digitale omsætning i Danmark," siger S-ordføreren. 

For hende og Socialdemokratiet er det vigtigste at skabe større sikkerhed for børn og unge på internettet. Det kan blandt andet ske ved at lave redaktøransvar for sociale medier og en digital identitet til unge på nettet.

Også her ser de to partier ud til at kunne mødes. I EL-udspillet er der således flere afsnit om, hvordan børn og unge kan færdes trygt digitalt. Enhedslisten ønsker sig blandt andet opdateret seksualundervisning og et kompetenceløft til lærere i folkeskolen.

Fokus på privatliv
På den tekniske side ønsker Enhedslisten at indføre privacy by design-princippet for alle nye offentlige it-systemer.

Det kalder Rikke Hvilshøj for en god ambition.

"Der er mange ting, vi langtfra kan løse i morgen. Men derfor kan man godt sætte sig et mål om, at hver gang vi laver om og køber nyt, skal det tænkes ind. Den retning er rigtig," siger Dansk It-direktøren.

Jesper Lund peger på, at GDPR-forordningen allerede stiller krav om databeskyttelse by design i det offentlige, og at privacy by design vil være en nuanceforskel til det.

"Privacy by design er mere vidtgående, fordi man helst vil undgå behandling af personoplysninger. Specielt i et land som Danmark kan det være en overgang til, at vi optræder med virtuelle profiler i forskellige offentlige systemer," siger han.

Det mener han absolut vil være en god måde at udnytte det offentliges mange databaser på en mere ansvarlig måde.

Et stort ansvar for regeringen
Fra Dansk It peger man på bedre digitale kompetencer, mere politisk ejerskab til brug af data og tidssvarende lovgivning med borgeren i centrum som de tre største opgaver på it-området for en kommende regering.

Rikke Hvilshøj ønsker sig til gengæld ikke et it-ministerium.

"Vi frygter, at diskussionen om it og digitalisering så kommer til at høre til en specifik minister og ordførere. Vi har brug for, at alle ministre og alle 179 folketingsmedlemmer forholder sig til digitalisering og data. Det indgår på alle områder," siger Hvilshøj og fortsætter:

"Jeg kan godt forstå ønsket om, at området får særlig opmærksomhed. Vi mener bare ikke, det er det rigtige middel. Til gengæld ligger der et stort ansvar hos regeringen og Folketinget med at klæde alle på."

Socialdemokratiets it-ordfører, Karin Gaardsted, har i noget tid talt for idéen om en it-minister, men om der kommer en sådan i en eventuel ren S-regering må vi vente nogle uger med at få svar på.

"Det er utroligt langt over min lønramme at bestemme over, hvilke ressortområder der skal være, hvis vi vinder valget. Så det vil jeg overlade trygt til min formand," siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hvorfor er det ikke jer i Socialdemokratiet, der er kommet med et it-udspil?

"Vi er kommet med vores bud på, hvad der skal ske i forhold til techgiganterne og børn og unge. Så vi har spillet ind på den dagsorden. Vi har bare valgt ikke at lægge det i en valgkamp."