Socialdemokratiet tog sin hævn, da Ishøjs mangeårige bykonge faldt

”Det har sin pris at forlade Socialdemokratiet.”

Så klart lød det fra Ishøjs netop udpegede borgmester Merete Amdisen (S) på valgnatten, efter stemmerne var talt op og forhandlingerne lukkede.

Amdisens kommentar var møntet på hendes politiske modstander og Ishøjs borgmester gennem de sidste næsten 21 år, Ole Bjørstorp, der under stort politisk drama i februar valgte at forlade Socialdemokratiet i februar og i stedet starte partiet Ishøjlisten. 

Bruddet kom blandt andet i kølvandet på, at Merete Amdisen var blevet valgt som Socialdemokratiets borgmesterkandidat i stedet for Ole Bjørstorp. 

Og selvom Ishøjlisten blev kommunens næststørste parti med 16,4 procent af stemmerne, var det altså ikke nok til, at Bjørstorp kunne beholde borgmesterkontoret på 7. sal på Ishøj Rådhus.

I stedet var det en smilende Merete Amdisen, der trådte ud af forhandlingslokalet lidt efter midnat, med både Konservative, Venstre, SF og Enhedslistens spidskandidater bag sig, mens Ole Bjørstorp stadig sad inde bag glasvæggene i lokalet overfor sammen med sit parti.

”Jeg er rigtig glad for at meddele, at vi nu har lavet en bred aftale i det kommende Ishøj byråd med de partier, der står bag mig her, som alle sammen peger på mig som ny borgmester,” sagde Merete Amdisen, der nærmest forsvandt af syne blandt alle de store kameraer og journalister med diktafoner i vejret, der omringede hende.

”Det er lykkedes, det som Socialdemokratiet satte sig for, nemlig at genvinde borgmesterposten og lave den bredest mulige konstituering,” fortsatte hun og understregede, at det både var en drøm, der gik i opfyldelse for hende selv, men at det også betød meget for partiet at vinde det tilbage, hun beskrev som "socialdemokratisk kerneland".

Klassisk valgdrama
Op til øjeblikket, hvor Merete Amdisen åbnede dørene til forhandlingslokalet – og sin nye virkelighed som borgmester – bød aftenen på helt klassisk valgdramatik, med en masse løben ind og ud af lokaler, hemmelige samtaler og politikerne, der uden at kunne skjule deres smil udtalte, at ”det går fint” til alle journalisterne, der utålmodigt ventede på blot den mindste luns fra forhandlingerne.

Alligevel virkede det til, at der aldrig var tvivl om, hvem der skulle sidde på borgmestertaburetten.

Som Konservatives spidskandidat Rasmus Ørvad Boné formulerede det i forhandlingernes allertidligste timer, adspurgt om det var givet, at partiet ville pege på Merete Amdisen som borgmester:

”De (Socialdemokratiet red.) har fået over en tredjedel af stemmerne. Man skal jo også respektere, hvad vælgerne har stemt,” sagde han. 

Selv da den tidligere socialdemokrat Annelise Madsen, der nu er stillet op for sin egen Liste M, højlydt meddelte til medierne for rullende kameraer, at hun ønskede Venstres spidskandidat, Pia Skourup, som borgmester i stedet for Merete Amdisen, skabte det knap nogen reaktion hos Venstre.

Samme toner lød det fra Konservatives spidskandidat, der blot konstaterede, at det matematisk dårligt kunne gå op.

Da de første stemmer begyndte at tikke ind, var det desuden Merete Amdisen, der var omringet af kameraer, mens Ole Bjørstorp oftest stod for sig selv i forhallen, i stedet for inde i byrådslokalet med alle de andre politikere og fremmødte.

Og allerede én time inden Merete Amdisen trådte ud af forhandlingslokalet, stod hendes to døtre klar med en buket lilla blomster i Rådhusets forhal.

At vende ryggen til fællesskabet
At Socialdemokratiet nu atter har borgmesterposten, betyder dog ikke, at alt er som det plejer i Ishøj Kommune.

Med 37,7 procent af stemmerne og en tilbagegang på 13,8 procent, har Socialdemokratiet brudt med sin mangeårige tradition om at have det absolutte flertal i kommunen, og Merete Amdisen varslede da også nye tider på valgaftenen.

”Det bliver anderledes på den måde, at det bliver et byråd, som skal samarbejde bredt og finde brede løsninger,” sagde hun og forklarede, at der desuden ville komme ro på det politiske styre i Ishøj.

”Det bliver en Socialdemokratisk gruppe, som forhåbentlig er væsentlig mere dynamisk end den gruppe, vi har siddet med i den forgangne periode.”

Selvom der maksimalt var et par meter mellem Ishøjlisten og Socialdemokratiets forhandlingslokaler, forklarede Merete Amdisen desuden, at hun endnu ikke havde haft lejlighed til at forhandle med Ole Bjørstorps parti, og gav samtidig gennem pressen en åben invitation til Ishøjlisten om en snak onsdag og muligheden for at være med i en konstitueringsaftale med hende som borgmester.

Du åbner op for et samarbejde med Ishøjlisten, hvordan ser du det samarbejde for dig? 

”Både Ishøjlisten og Socialdemokratiet er gået til valg på, at Ishøj skal være et godt sted at bo og leve, og hvis Ishøjlisten reelt set ønsker et samarbejde, så skal vi jo samarbejde. Det skylder vi de borgere, der har placeret stemmer på os hver især.”  

Men kunne du se dem få nogle poster, eller hvordan ville samarbejdet udmønte sig helt konkret? 

”Jeg kan ikke se dem få udvalgsformandsposter. Listen består af personer, der har valgt at forlade Socialdemokratiet. Man skal jo ikke belønnes for at vende ryggen til sit fællesskab.”

Hvad er det så for et samarbejde, du åbner for? 

”Jeg åbner for, at de selv kan være med til at pege på, hvilke udvalg de gerne vil sidde i. Og jeg ser også en mulighed for, at vi kan samarbejde om konkrete politiske projekter.”

Det er altså nye tider i byrådet i Ishøj, men ikke alt er tilgivet og forladt.

ISHØJ: Da medierne kort efter det blev officielt, at Socialdemokratiet fik borgmesterposten, rettede sin opmærksomhed mod Ole Bjørstorp, forsvandt han hurtigt op i elevatoren til sit kontor.

Han havde ikke noget at sige om situationen, fortalte han.

Da Altinget senere fangede ham, var han på vej hjem. I den ene arm havde han en krykke og i den anden et stykke papir, som han havde blikket stift rettet imod, og hans øjne var nærmest umulige at fange.

Han ville ikke tale om hverken Socialdemokratiets invitation til samarbejde, eller det faktum at han havde mistet borgmesterposten.

Alligevel fortalte han, at han endnu ikke har besluttet sig for, om han vil fortsætte i politik, men at han først endeligt beslutter sig i næste måned.

”Pension er stadig en option,” sagde han på vej ud af rådhuset.