Sophie Løhde: Frank Jensen forsøger at tage billige point hjem

DEBAT: Overborgmester i København Frank Jensen snyder sig til billige point, når han påstår, at regeringen er mere optaget af ideologi end de medarbejdere, der bliver berørt af nye udflytningsplaner, skriver Sophie Løhde (V), innovationsminister.

Af Sophie Løhde (V)
Minister for offentlig innovation

I regeringen ønsker vi et Danmark i bedre balance. Et Danmark, hvor det er muligt at leve, bo, arbejde og uddanne sig i alle dele af landet.

Vi har derfor for nylig præsenteret endnu en omfattende og ambitiøs plan, der betyder, at vi de kommende år vil etablere omkring 4.000 statslige arbejdspladser uden for København og 10 nye uddannelsesstationer med plads op til 1.000 studerende i byer rundt om på Sjælland, på Fyn og i Jylland.

Planen er nummer to i rækken, og med den vil vi samlet set flytte og etablere godt 8.000 statslige arbejdspladser rundt om i Danmark.

Beslutningen om at flytte statslige arbejdspladser væk fra København er ikke lige populær alle steder.

Og det kommer derfor heller ikke som den store overraskelse, at Københavns overborgmester, Frank Jensen, er utilfreds med regeringens beslutning.

Man fristes næsten også til at sige, at det vel dårligt nok kan være anderledes, for Frank Jensen skal jo først og fremmest varetage Københavns Kommunes og københavnernes interesser.

Men det er ærlig talt langt ude, at overborgmesteren i et forsøg på at tage billige point hjem hos vælgerne i København beskylder regeringen for at udvise en ’arrogant mangel på interesse’ over for de medarbejdere, hvis arbejdspladser står over for at skulle flytte.

Vi er bestemt hverken uinteresserede eller arrogante, og det undrer mig, hvad Frank Jensen konkret bygger sine påstande på.

Udflytningsplaner medfører svære beslutninger
Jeg er fuldt ud klar over, at medarbejderne og deres familier står i en svær situation. Det er ikke nemt at skulle beslutte, om man vil flytte med sin arbejdsplads – særligt ikke hvis arbejdspladsen rykker til den anden ende af Danmark.

Af samme grund har jeg også været meget optaget af, at de berørte medarbejdere og deres familier kan træffe deres beslutning ud fra et ordentligt vidensgrundlag.

Og derfor har det også været vigtigt for mig at gå i dialog med de faglige organisationer om, hvad vi som arbejdsgivere i staten blandt andet kan gøre for at gøre beslutningen nemmere for medarbejderne.

Det er også vigtigt at sige, at selvom vi flytter arbejdspladser og ikke medarbejdere, så ser vi fra regeringens side gerne, at så mange medarbejdere som muligt vælger at flytte med deres arbejdsplads.

Derfor er det blandt andet også muligt i en periode at få konverteret pendlertid til arbejdstid og have hjemmearbejdsdage, så medarbejdere for eksempel kun behøver at arbejde fra kontoret tre dage om ugen.

På den måde får medarbejdere, der overvejer at flytte, også mulighed for så at sige at se den ’nye’ arbejdsplads og byen an, før de eventuelt beslutter at flytte.

Jeg vil dog samtidig gerne understrege, at jeg har den største respekt for den beslutning, som hver enkelt medarbejder må nå frem til. For de ved bedst, hvad der er det rigtige for netop dem og deres familier.

Og hvis man vælger at sige sit job op, har vi som arbejdsgivere naturligvis også et ansvar for at hjælpe medarbejderne videre med deres arbejdsliv.

Vi har derfor blandt andet hævet det beløb, som medarbejdere, der vælger ikke at flytte med deres arbejdsplads, kan få til kompetenceafklaring.

Ved den første runde flytninger, som gik i gang i 2015, kunne man få 15.000 kroner, men vi har sat beløbet markant i vejret, så medarbejderne nu kan få op til 25.000 kroner. Og som noget nyt kan pengene også bruges til kompetenceudvikling.

Aktivitet og vækst i hele landet
Hvis man skal tro Frank Jensen, har regeringen heller ingen respekt for medarbejdernes faglighed, og vi er også mere optaget af ideologi end i at skabe en målrettet strategi for vækst i Danmark. Også det er noget værre vrøvl.

Vi har den største respekt for medarbejdernes faglighed – det er jo blandt andet derfor, vi gerne ser, at de vælger enten at pendle til eller flytte med deres arbejdsplads, og af samme årsag har vi som sagt taget en række initiativer, der skal gøre det mere attraktivt for medarbejderne at blive i jobbet.

Men der vil naturligvis være en del medarbejdere, som ikke flytter med, og derfor vil det være nødvendigt at rekruttere nye dygtige medarbejdere og få dem sat hurtigt ind i sagerne blandt andet ved brug af sidemandsoplæring og periodevis dobbeltbemanding.

Det vil dog næppe kunne undgås, at der i en indkøringsfase vil ske et vist tab af viden og et fald i produktiviteten. Det viser erfaringerne fra den første runde af flytninger.

Vi kan dog samtidig se, at flere af de statslige arbejdspladser, der blev flyttet i første runde, nu igen er godt oppe i gear og faktisk på nogle områder er blevet mere effektive efter deres flytning.

På mit eget ministerområde gælder det eksempelvis Statens Administration i Hjørring, hvor man i dag har oplevet en stigning i produktiviteten i forhold til, da styrelsen lå i København.

Kan flytningen af statslige arbejdspladser så i sig selv vende den udvikling, vi har været vidne til i Danmark de sidste mange år, hvor flere steder i landet har oplevet nedgang og fraflytninger?

Nej, naturligvis kan den ikke det, og det har jeg heller aldrig hævdet.

Men flytningen af arbejdspladser væk fra København og ind i resten af landet kan sammen med moderniseringen af planloven, gennemførelsen af landbrugs- og fødevarepakken og flere af de øvrige initiativer, som regeringen har taget for at få et Danmark i bedre geografisk balance, være med til at skabe aktivitet og vækst i hele landet.

Det må Frank Jensen gerne kalde ideologi, hvis han vil det.

Jeg kan bare konstatere, at jeg i modsætning til Københavns overborgmester ønsker et Danmark, hvor der – ikke bare i hovedstaden – men i alle dele af landet er gang i hjulene.

Forrige artikel DN: Danskerne vil have natur i nationalparkerne DN: Danskerne vil have natur i nationalparkerne Næste artikel Kronik: Finanslogikkernes fallit Kronik: Finanslogikkernes fallit
Aftale om kortere skoledag er tæt på

Aftale om kortere skoledag er tæt på

BAGGRUND: En aftale om justeringer af folkeskolereformen rykker tæt på. Regeringen har strakt sig langt på afgørende områder, og de store knaster er nu til at overse.