Spillet om SF's organisation i gang

Efter den sensationelle udgang på SF's formandsvalg foregår der bag kulisserne en kamp om partiets organisation. I første omgang mangler SF at besætte den centrale stilling som pressechef, efter at Tasja Parize for nylig stoppede på posten.

Officielt gik Tasja Parize frivilligt, men ifølge Altinget.dks oplysninger var baggrunden, at hun stod til at få beskåret sine beføjelser kraftigt. Parize var tæt knyttet til den gamle ledelse under Villy Søvndal, Astrid Krag, Thor Möger Pedersen, Mattais Tesfaye og Jesper Petersen, men tiltroen til hende var anderledes begrænset på den nye formand Annette Vilhelmsens hold.

Flere peger på, at kemien mellem Vilhelmsen og Parize heller ikke var alt for god. Det anstrengte forhold daterer sig tilbage til foråret, hvor Parize korreksede Vilhelmsen, da denne som uddannelsesordfører foreslog at afskaffe folkeskolens afgangsprøve. En udmelding, der ikke var ordentlig clearet.

Skindet solgt for tidligt
Et par dage forinden pressechefens afgang havde sundhedsminister Astrids Krags spindoktor, Henrik Larsen fået silkesnoren. Det er af nogle blevet opfattet, som om den nye ledelse ville af med den tabende formandskandidats nærmeste medarbejder. Men det er en fejltolkning af de større.

Tværtimod var Henrik Larsen fuldstændig koblet af Astrid Krags formandskampagne, og han havde længe inden haft reservationer over for udviklingen i SF under Søvndals og Mögers ledelse. Flere peger på det forhold som en medvirkende årsag til, at Henrik Larsen blev fravalgt, da Astrid Krag skulle vælge mellem ham og den nye rådgiver Thomas Sæhl.

Var Astrid Krag som planlagt blevet ny formand, var hun blevet medlem af mindst et af de vigtige regeringsudvalg og havde dermed fået ret til to særlige rådgivere. Derfor var Thomas Sæhl allerede inden Søvndals afgang udset til at flytte over til Astrid Krag. Men efter Vilhelmsens sejr kom Krag alligevel ikke ind i de vigtige regeringsudvalg og måtte følgelig vælge mellem de to rådgivere.

Sæhl havde indtil da været særlig rådgiver for udenrigsminister Villy Søvndal, og ingen stiller spørgsmålstegn ved Sæhls kompetence som særlig rådgiver. Men det har utvivlsomt også været et plus, at Thomas Sæhl er kendt som en støtte af "Det nye SF", som den tidligere ledelse forsøgte at opbygge.

Fra Villy-støtte til Thor-modstander
Villy Søvndals anden særlige rådgiver, Claus Perregaard, er derimod ikke kendt for at være en fan af Thor Möger Pedersens projekt. Perregaard ligger holdningsmæssigt på linje med Henrik Larsen, og de to er tæt forbundne. Perregaard har arbejdet for Søvndal helt siden 2001, og han var i en periode op til valget i 2011 SF's pressechef.

Skal man forklare, hvordan i alverden det kunne gå til, at Astrid Krag kunne tabe til en modkandidat, 95 procent af danskerne ikke anede eksistensen af, er Claus Perregaard og Henrik Larsen en god illustration. En illustration af, hvordan Thor Möger, Astrid Krag og Jesper Petersen efterhånden fik eroderet deres basis.

For de to SF-rådgivere var fra starten varme støtter af Villy Søvndals fornyer-linje. De stod begge bag opgøret med SF's politisk korrekte værdipolitik, og de var begge fortalere for en fornyelse af kommunikationen med brug af fokusgrupper m.v.

Men de sidste par år gjorde dem meget skeptiske. Interne SF-kilder fortæller, at Perregaard og Larsen tog afstand fra, hvad de så som SFU-gruppens enerådende stil og fra Möger og Tesfayes arbejderistiske kurs. Derudover var den konsekvente satsen på "positiv kommunikation" - hvor selv politiske nederlag males i lyse farver - et stridspunkt. De to særlige rådgivere var dermed endt som en slags dissidenter i ledelseslaget lang tid før, der meldte sig en modkandidat til Astrid Krag.

Hverken Perregaard eller Larsen har ønsket at medvirke til denne artikel, men flere SF-kilder oplyser til Altinget.dk, at man sagtens kan forestille sig, at de begge får en rolle at spille under den nye ledelse.

Løkkes metode
I SF spekuleres der ligefrem i, om Annette Vilhelmsen vil gøre Lars Løkke kunsten efter, da han pludselig stod uden pressechef et halvt år før valget - og lynhurtigt gav comeback til den tidligere pressechef Mikkel Faurholdt. Så Claus Perregaard igen indtager rollen som pressechef og sparringspartner for endnu en formand.

Et andet bud er det tidligere folketingsmedlem Peter Westermann, der havde en koordinerende rolle i Vilhelmsens kampagne. Men Westermann har ikke nær samme erfaring med politisk kommunikation som Perregaard, der må anses som favorit til stillingen. Sagen er dog ikke afgjort endnu.

Kapacitet ofret
Allerede kort efter formandsskiftet blev der skiftet grundigt ud blandt de særlige rådgivere for SF-ministrene. Som ventet faldt Thor Mögers særlige rådgiver Martin Justensen aldeles omgående. Justesen var en af Mögers nære allierede og havde spillet en aktiv rolle i SF-valgkampen.

Derimod havde flere håbet, at Mögers anden rådgiver Martin Madsen kunne overleve. Madsen havde været chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og er bredt anerkendt som en faglig kapacitet. Men den nye skatteminister Holger K. Nielsen foretrak at tage sin gamle medarbejder Bent Graversen med over i stedet.

Til at klare mediehåndteringen faldt valget på SF-pressetjenestens Thomas Brahm. Han havde holdt sig neutral i formandsvalgkampen og bistået Vilhelmsen og Holger K. i forbindelse med forhandlingerne på Marienborg umiddelbart efter formandsskiftet.

Frygt for udrensning
Annette Vilhelmsen beholdt den ene af Ole Sohns særlige rådgivere i Erhvervsministeriet, nemlig økonomen Nis Graulund. Han er nu blevet suppleret af Jan Alder, der i nogle måneder var særlig rådgiver for Søvndal under Thomas Sæhls sygeorlov. 

Endelig er veteranen Ole Hvas blevet rådgiver for folketingsgruppen og i særlig grad gruppeformand Anne Baastrup, som han er tæt på. Det er en mere central position, end det lyder, og man skal ikke undervurdere hans indflydelse. Med sin kontakt til SF's bagland var Hvas en afgørende faktor i Annette Vilhelmsens sejr.

På den tabende fløj spekuleres der i, om den nye ledelse har sat gang i gradvis udrensning. Og der knytter der sig en vis spænding til, om kampagnechef Rasmus Meyer og landssekretær Turid Leirvoll på længere sigt vil blive fjernet.

En ny SF-pressechef ventes at være på plads i løbet af denne måned.