Der kommer ikke normeringstal for alle børnehaver og vuggestuer: "Vi får ikke den gennemsigtighed, vi ønsker"

Regeringen og støttepartierne vil skabe mere gennemsigtighed med normeringer i de enkelte daginstitutioner, men fremtidige opgørelser kommer langt fra til at give indblik i alle kommunale børnehaver og vuggerstuer. Det er ikke godt nok, lyder det fra både EL og R.

Når man fremover skal opgøre normeringen i landets daginstitutioner, vil det ikke være muligt at se den præcise normering for hver enkelt vuggestue og børnehave, oplyser Danmarks Statistik.
Når man fremover skal opgøre normeringen i landets daginstitutioner, vil det ikke være muligt at se den præcise normering for hver enkelt vuggestue og børnehave, oplyser Danmarks Statistik. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Marie Møller Munksgaard Andreas Wind

Deres store ønske var et overblik over, hvor mange børn per voksen der er i alle vuggestuer og børnehaver.

Men det får politikerne ikke.

Den kommende opgørelse over normeringer i dagtilbud skelner nemlig ikke mellem, om en daginstitution består af en, to eller ti børnehaver eller vuggestuer. 

Det oplyser Danmarks Statistik, der har fået til opgave at udarbejde mere detaljerede tal for normeringerne. 

Jeg er lige så frustreret som mange andre forældre derude

Lotte Rod, Radikale

Sådan har Styrelsen for It og Læring valgt at udmønte aftalen om minimumsnoreringer fra 2020. 

Her aftalte regeringen med deres støttepartier, at "der i højere grad end i dag skal være gennemsigtighed med den hverdag, som møder børnene i daginstitutionerne".

Men opgørelsesmetoden betyder, at kommunale daginstitutioner, der består af flere såkaldte enheder - børnehaver eller vuggestuer spredt ud over kommunen - bliver talt som én daginstitution og opgjort med som én samlet normering.

Men det var ikke, hvad flere af støttepartierne havde forestillet sig.

“Vores udgangspunkt er, at vi skal have normeringerne beregnet i hver enkelt institution," siger Enhedslistens børneordfører, Jakob Sølvhøj.

Han slår fast, at dette ikke var partiets udgangspunkt, da man besluttede at lave opgørelser på “institutionsniveau”. 

"Vi får ikke den gennemsigtighed, vi ønsker, hvis ikke vi får dét,” siger han.

Fakta om daginstitutioner, forældrebestyrelser og enheder

I dagtilbudsloven er en kommunalt ejet "daginstitution" defineret som en institution, hvor der er retskrav på at oprette en forældrebestyrelse.

En daginstitution med en forældrebestyrelse kan bestå af én eller flere børnehaver eller vuggestuer.

De kaldes anvisningsenheder.

Derfor fortæller Danmarks Statistik, at de vil opgøre normeringer på "forældrebestyrelsesniveau" og ikke på "enhedsniveau". 

Data fra 2021 viser, at 20 kommuner har mere end fem enheder per daginstitution. 

30 kommuner har ingen daginstitutioner med mere end én enhed.

Dermed kommer graden af gennemsigtighed med de reelle normeringer til at variere en del fra kommune til kommune.

Man kan i stedet bruge tallene til at sige noget om de interne kommunale forskelle, forklarer Eva Blicher Tryde, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik.

“Tallene vil stadig gøre det nemmere at se, om lovgivningen bliver overholdt og give kommunalbestyrelsen et klarere billede af, hvor de skal poste penge hen,” siger hun. 


Kilde: Danmarks Statistik og dagtilbudsloven

Skal tages “med et gran salt” 

I aftalen fra 2020 lyder det, at “forældre, kommuner og andre interesserede nemt og enkelt skal kunne få indblik i centrale kvalitetsindikatorer for den enkelte daginstitution”. 

Men 'den enkelte daginstitution' svarer ikke nødvendigvis til den enkelte børnehave eller vuggestue. Den kan bestå af mange enheder, som er samlet under én daginstitution og én forældrebestyrelse.

Det betyder, at man flere steder ikke vil få tal på den reelle fordeling af børn per voksen i hver vuggestue og børnehave, men i stedet tal for den gennemsnitlige normering for hele daginstitutionen. 

I bemærkningerne til det lovforslag der fulgte i kølvandet på aftalen, lægges der ellers op til, at også enheder skal tælles med, hvis det kan lade sig gøre:

"For daginstitutioner/dagpleje, der består af mere end en enhed eller et dagplejehjem, vil oplysningerne på dagtilbudsportalen så vidt muligt skulle fremgå for den enkelte enhed eller det enkelte dagplejehjem".

Men det kommer altså ikke til at ske.

Spørger man Lotte Rod, der er børneordfører for Radikale, kan man ikke bruge tallene fra den nye opgørelsesmetode til noget.

“Tallene skal tages med et gran salt, for opgørelserne er stadig ikke gode nok endnu. Jeg er lige så frustreret som mange andre forældre derude over, at det er så svært at få nogle tal, der afspejler virkeligheden i institutionerne,” siger hun.

Stor forskel fra kommune til kommune

Der kan være stor forskel på, hvor mange “enheder” der er samlet under en daginstitution. Derfor bliver det også forskelligt, hvor præcist et indblik man får i den reelle normering i børnenes hverdag.

Mens man i Ishøj Kommune har daginstitutioner med kun én tilhørende enhed, står det anderledes til i Holbæk, hvor der er daginstitutioner med helt op til 15 enheder under. 

Det betyder, at man i Ishøj får en relativ præcis opgørelse over normeringen i de enkelte vuggestuer og børnehaver, mens man i Holbæk får gennemsnitlige tal for normeringen for en samling af børnehaver og vuggestuer.

Det forklarer Jonas Ellemand, der er fuldmægtig hos Danmarks Statistik og med til at udarbejde opgørelserne. 

Hvor stor bliver forskellen fra kommune til kommune? 

“Der kommer til at være en forskel på, hvor nære institutionstallene bliver, alt efter hvor mange enheder der ligger under den enkelte forældrebestyrelse. Der kan være interne forskelle inden for en forældrebestyrelse, som gør, at tallene ikke nødvendigvis afspejler hver enkelt enhed,” siger han. 

Ordførere havde håbet på mere

De nye tal for normeringerne i landets institutioner er ellers længe ventet. 

Da den årlige opgørelse af normeringerne i daginstitutioner for 2020 blev offentliggjort, blev tallene affejet af både støttepartier og fagforeninger i Altinget, da de ikke mente, at opgørelsen “modsvarede virkeligheden ude i daginstitutionerne”. 

Her henviste både Jakob Sølvhøj og Lotte Rod til, at det først bliver med den nye opgørelsesmetode, at man kan få et retvisende overblik over de reelle normeringer. 

Det er hele tiden et hensyn mellem, at man gerne vil have god data på området, samtidig med at registrering tager tid, og ressourcerne er begrænsede,

Jonas Ellemand, Danmarks Statistik

Men samme begejstrede miner lyder ikke længere fra Enhedslisten.

Da I lavede den her aftale og besluttede, at man skulle kortlægge normeringerne helt ud på institutionsniveau, var det her så den opgørelsesmetode, I havde i tankerne? 

“Nej, vi forestillede os, at det skulle være på helt ned på institutionsniveau. Hvis det bliver ud fra forældrebestyrelser, så bliver det for nogle kommuner næsten det samme som at få tal på kommuneniveau, og så får vi ikke det redskab, vi havde i tankerne.” 

Præcise opgørelser risikerer øget bureaukrati 

Jakob Sølvhøj mener, at man bør prioritere ekstra ressourcer til at lave den præcise kortlægning af normeringen for hver børnehave og vuggestue i landet. 

“Efter vores opfattelse er det meget få ressourcer ekstra, der er brug for, hvis man vil lave opgørelsen på institutionsniveau. Det er i virkeligheden meget enkelt,” siger han. 

Hos Radikale bakker Lotte Rod op om, at man skal arbejde mod at kortlægge normeringen i hver enkelt enhed, så forældre får “et reelt indblik i, hvordan normeringerne er".

Men når man ønsker at gå et spadestik dybere med tallene på området, skal man overveje den administrative byrde, det kan medføre for institutionen og kommunen, siger Jonas Ellemand fra Danmarks Statistik. 

“Det er hele tiden et hensyn mellem, at man gerne vil have god data på området, samtidig med at registrering tager tid, og ressourcerne er begrænsede,” siger han. 

Jonas Ellemand forklarer, at hvis man vil opgøre ansigt-til-ansigtstid mellem børn og pædagoger for hver enkelt vuggestue og børnehave, så vil det kræve et markant flere ressourcer til registrering og validering af tallene. 

“Det skal man så vurdere, om man ønsker at bruge tiden på.” 

Det er uvist om de nye normeringsopgørelser er klar i 2023.

Altinget har stillet en række spørgsmål til Børne- og Undervisningsministeriet om valget af opgørelsesmetode, men de er ikke vendt tilbage inden deadline.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lotte Rod

MF (R)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2012)

Jakob Sølvhøj

Fhv. MF (EL)
Studentereksamen (Helsingør Gymnasium, 1973)