Topfolk under Clinton og Obama: Sådan kan Trump udnytte politisk kaos til at forpurre valget
KRONIK: De amerikanske vælgerne bør være bekymrede for, om Trump indfører udgangsforbud, forsinker brevstemmer eller indsætter militæret for at mindske valgdeltagelsen på valgdagen, skriver tidligere amerikanske toppolitikere og embedsmænd.
Sofie Hvemon
RedaktionsassistentAf Timothy E. Wirth, Joel McCleary, Mark Medish og Gary Hart
Se biografier i dokumentationsboksen
Indlægget er bragt i Politico 9. juni 2020.
Det amerikanske præsidentvalg i 2020 står over for en hidtil uset fare i forhold til ikke at blive gennemført og blive kaldt ugyldigt.
Fremmede kræfter arbejder på at blande sig i valget. Konservative grupper lægger sag an for at fratage flere hundredtusinder vælgere, som de ikke mener er stemmeberettigede, deres valgkort.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected]
En borgerrettighedsgruppe har opdaget, at næsten 300 valgkredse i det sydlige USA har skåret ned på antallet af valgsteder i årene siden 2012. Tirsdag (den 9. juni, red.) forpurrede lange køer og maskinsvigt primærvalget i Georgia.
Og så er der Donald Trump: Mens 3. november nærmer sig, stiller præsidenten spørgsmål ved, om brevstemmer overhovedet er gyldige, hvilket kan føre til, at stemmer bliver forkastet, og han truer med at skære ned på bevillinger til de stater, der udvider adgangen til brevafstemning.
Trump er muligvis bekymret for at falde i 2020. Men vi kan ikke lade demokratiet falde sammen med ham.
Timothy E. Wirth, Joel McCleary, Mark Medish og Gary Hart
Se biografier i boksen i højre side
Må ikke lade demokratiet falde
Og nu, hvor oprør fejer hen over landet, og Trump opildner til et hårdt modsvar fra politi og nationalgarde, burde vælgerne bekymre sig for, om Trump kunne finde på at tilskynde til eller indføre udgangsforbud, forårsage forsendelsesproblemer og indsætte militær, der kan mindske valgdeltagelsen på valgdagen.
Trump er muligvis bekymret for at falde i 2020. Men vi kan ikke lade demokratiet falde sammen med ham.
Der er en række løsninger, som kongressen og embedsmændene bør gribe til nu for at værne om valget i november, hvis Trump skulle udnytte det kaos, der er i politik for øjeblikket, til sin fordel.
Trump har adskillige tråde at trække i, hvis han er opsat på at vende op og ned på valget.
Og i betragtning af hans historie med at omgå de begrænsninger, der er bygget ind i vores system – for eksempel har han for nylig afskediget fem generalinspektører fra statslige kontrolmyndigheder i løbet af de seneste seks uger – bør vælgerne være opmærksomme på, at Trump vil udnytte de muligheder.
Og aktivister, guvernører og lovgivere bør vide, hvilke muligheder der er, så de kan forhindre undermineringen og beskytte amerikanske værdier.
Hvis den civile uro fortsætter
Et af de scenarier, der er lettest at forestille sig, hvor Trump vil skride ind for at forstyrre valget, er, hvis den civile uro fortsætter med demonstrationerne mod politibrutalitet i byer på tværs af landet.
Ved at erklære national undtagelsestilstand på grund af national sikkerhed vil præsidenten ifølge Brennan Center for Justice have mere end 120 lovfæstede ekstraordinære beføjelser med få begrænsninger i praksis.
Disse love inkluderer anvendelse af militær magt til at håndhæve lovene under den såkaldte oprørslov, The Insurrection Act.
"Hvis en by eller stat nægter at gribe til handling, der er nødvendig for at forsvare liv og ejendom for deres indbyggere, så vil jeg indsætte USA's militær og løse problemet for dem hurtigt," sagde Trump i begyndelsen af juni.
Vil afskrække minoritetsgrupper
Under lignende omstændigheder kunne Trump i november erklære national undtagelsestilstand og inddrage nationalgarden og indsætte andre dele af militæret for at opretholde orden i nøglebyer og -stater på valgdagen.
Sådan et træk kan virke afskrækkende på liberale og minoritetsgrupper og vil sandsynligvis have den virkning, at der bliver lagt en dæmper på valgdeltagelsen.
Oprørsloven har også historisk indbefattet en ordre til at sprede "oprørere". Afhængig af hvem der karakteriseres som oprørere under sådanne omstændigheder, kan en ordre føre til, at folk ikke blot holder sig væk, men også bliver tvunget væk fra valgstederne.
Digital indblanding i valgsystemet
Præsidenten kan også erklære undtagelsestilstand på grund af national sikkerhed som en reaktion på fremmede forsøg på digital indblanding i valgsystemet, hvilket vi ifølge efterretningsfolk allerede ved er under opsejling.
En sådan erklæring, om end den er legitim i forhold til omfanget af udenlandsk indblanding, som vi kunne se i 2020, ville give hans anfægtelse af valgets gyldighed ekstra tyngde – selv hvis indblandingerne var til hans fordel, som det var i 2016.
Sådan et træk kunne også åbne for, at myndighederne eller andre parter sætter spørgsmålstegn ved gyldigheden af afstemningen og måske overlader beslutningen til statslige lovgivere eller domstole.
Hemmelige ekstraordinære beføjelser
Og det er blot nogle af de ekstraordinære beføjelser, vi kender. Præsidenten har pralet med særlige, men ikke offentliggjorte ekstraordinære beføjelser, og hans svigersøn har åbent betvivlet, hvorvidt valget bliver afholdt til tiden.
Det er måske rigtigt, at præsidentens ord er voldsommere end hans handlinger, men det bør forurolige alle, der følger med i valget, når præsidenten nævner hemmelige ekstraordinære beføjelser.
Endelig kan Trump blande sig i det amerikanske postvæsen, hvilket kan have stor betydning for et valg, hvor mange brevstemmer. Han har allerede anfægtet valgets gyldighed ved at så beskyldninger om storskala valgsvindel som svar på staternes tiltag med at udvide adgangen til at brevstemme.
Retssager som en del af Trumps tilgang
Trumps håndplukkede postvæsensdirektør kan også indføre politikker, der med overlæg forsinker behandlingen af brevstemmer eller indfører nye gebyrer. Dette kan også føre til en langstrakt proces, hvor stater bringer spørgsmålet om deres valgresultat for lovgiverne.
Disse scenarier er ikke fyldestgørende og udelukker ikke hinanden.
Alle nævnte indgreb vil åbne for retssager fra oppositionspartier, men det kan også være en del af Trumps tilgang.
Enhver strid vil blive taget op af domstolene, hvilket er langsommeligt, og ultimativt i Højesteret, som Trump nok kan regne med, dømmer til hans fordel.
Beskyt det amerikanske postvæsen
Hvad kan vi så stille op? På statsniveau bør guvernører, rigsadvokater og ministerier briefes om sandsynlige worst-case-scenarier, så de kan iværksætte sikkerhedsforanstaltninger mod indenlandsk eller udenlandsk indblanding i vores valg.
Det indebærer, at cybersikkerheden øges for at garantere, at alle registrerede vælgere får mulighed for at stemme ved at indsende stemmesedler eller ved at brevstemme, og at valgstedernes integritet sikres med valgtilforordnede.
Kongressen bør afholde høringer og kræve offentliggørelse af alle hemmelige ekstraordinære beføjelser, som Det Hvide Hus måtte gøre krav på. I forhold til det roser vi senator Ed Markeys opfordring til, at præsidenten begynder med at offentliggøre alle hemmelige ekstraordinære beføjelser.
Kongressen bør også skride ind og beskytte det amerikanske postvæsen ved at finde en løsning, der kan garantere postvæsenet en ny bevilling, når den nuværende løber ud, hvilket sandsynligvis vil være engang i efteråret.
Den ultimative sikkerhedsforanstaltning
Landets juridiske rådgivere, partier og kandidater skal også i gang med at planlægge en hastig juridisk indsats, ved at advokater med speciale i forfatningsret og valgret fører en perlerække af Bush versus Gore-lignende retssager med konservative advokater. Trump har allerede beklaget sig over "valgsvindel", hvilket han også gjorde i 2016, så det er nu, retssagerne skal forberedes.
Endelig skal kandidater til offentlige embeder opfordres til at fokusere på de valgtemaer for at anspore til en følelse af presserende behov og få flere til at stemme, særligt unge og studerende, der bruger sociale medier.
Det er utvivlsomt, at den ultimative sikkerhedsforanstaltning ligger hos vælgerne – det, der kan kaldes "offentlighedens firewall".
Tiden er inde til at mobilisere alle juridiske og politiske ressourcer for at stå op imod den kommende storm.
Oversat af Maria Bierbaum Oehlenschläger.
Indlægget er skrevet af:
Timothy Wirth, tidligere amerikansk kongresmedlem og senator for staten Colorado og viceudenrigsminister under præsident Clinton. Han er tidligere formand for FN-stiftelsen.
Gary Hart, tidligere senator for staten Colorado. Han tjente som præsident Obamas særlige udsending for Nordirland.
Mark Medish, der har varetaget forskellige embeder i Det Hvide Hus, Finansministeriet og Udenrigsministeriet under præsident Clinton. Han er formand for Messina Groups, et strategisk rådgivningsfirma.
Joel McCleary, der tjente som seniorrådgiver i Det Hvide Hus under præsident Carter. Han er ekspert i nationale sikkerhedsspørgsmål.
'%3e%3cpath%20d='M174.5%205.49985C138.877%20-19.5379%20106.875%2013.5814%2091.8511%2029.6115C65.0748%2058.1778%2099.1498%2080.3465%20117.152%2037.3094C135.153%20-5.72759%2022.8866%200.0578454%2015.1662%2097.217'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3cpath%20d='M3.65346%2080.8587L15.109%2097.3301L29.6131%2086.6665'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3c/g%3e%3cdefs%3e%3cclipPath%20id='clip0_627_569'%3e%3crect%20width='163.796'%20height='107.816'%20fill='white'%20transform='matrix(-0.999973%20-0.00733143%20-0.00733143%200.999973%20164.582%201.24609)'/%3e%3c/clipPath%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
EU
