Trods klodset start på kampagnen fastholder ja-siden sin føring i afstemningen om forsvarsforbeholdet
Knap en tredjedel af vælgerne har stadig ikke besluttet sig for, om de skal stemme ja eller nej til afskaffelse af forsvarsforbeholdet 1. juni, viser ny måling. Ja-siden opretholder imidlertid sin føring, selvom kampagnens start har været brolagt med fodfejl.
Peter Ingemann Nielsen
JournalistBRUXELLES: En uheldig formulering på valgsedlen, som senere blev ændret, og et løfte om en ny folkeafstemning i tilfælde af dannelsen af en EU-hær.
I kampagnen forud for afstemningen om forsvarsforbeholdet er ja-siden fra start kommet i problemer. Men på trods af det fastholder ja-siden sin føring, viser en ny måling, som Epinion har foretaget for DR og Altinget.
Målingen ligner i overordnede træk den måling, som Epinion foretog i midten af marts. Hvor der nu er 39 procent, der svarer ja, og 26 procent nej, var der dengang 38 procent på ja og 23 procent på nej. Flere har altså besluttet sig siden sidst, men det er stadig knap en tredjedel, der er i tvivl.
EU-ordfører i Socialdemokratiet, Jens Joel, glæder sig over, at mange danskere hælder til et ja, men mener også, at tallene viser et behov for endnu mere offentlig debat.
"Når en stor del af danskerne er uafklarede, er det godt, vi har fem uger foran os, hvor forbeholdet skal diskuteres," siger han.
Nej-siden har haft held med at flytte debatten et andet sted hen, fordi der har været fokus på stemmeseddel og især det her med EU-hæren. Det er et skævt fokus.
Anne Sophie Callesen
EU-ordfører, Radikale Venstre
Derudover er han ikke overrasket over, at sagen om ændring af stemmesedlens ordlyd ikke har sat sit præg på målingen.
"Proceshistorier betyder mindre for folk derude. Indholdet er stadig en kompliceret diskussion, og derfor er de her tal et udtryk for, at der er mange, som gerne vil have en ordentlig diskussion de næste uger," siger han.
Radikales EU-ordfører, Anne Sophie Callesen, glæder sig over, at sagerne ikke har fået tallene til at gå i den "forkerte retning".
"Nej-siden har haft held med at flytte debatten et andet sted hen, fordi der har været fokus på stemmeseddel og især det her med EU-hæren. Det er et skævt fokus," siger hun med henvisning til, at både Dansk Folkeparti og Enhedslisten har advaret imod at melde Danmark ind i en EU-hær.
Morten Messerschmidt, partiformand for Dansk Folkeparti, har været en af de mest kritiske røster i forhold til både stemmeseddel og EU-hær. Han tror først, at tallene vil forandre sig, når vi nærmer os 1. juni.
"Når vi nærmer os valgdagen, vil tallene indsnævre sig. Og så bliver det jo - ligesom sidst - tvivlerne, der er afgørende," siger han.
Nej-siden plejer at vinde til sidst
Ved tidligere EU-folkeafstemninger - i 2000 og 2015 - har ja-siden startet med at føre i målingerne, men endt med at tabe til sidst.
Morten Messerschmidt kan ikke forklare, hvorfor det plejer at gå sådan. Men han mener, at danskerne også denne gang kan overbevises om at stemme nej.
"Vi skal forklare konsekvenserne ved at afskaffe forsvarsforbeholdet. Både i forhold til fremtidige bidrag til EU og militæraktioner rundt omkring i verden, men også hvad det kommer til at betyde i forhold til splittelsen inden for Nato. Det er væsentligt at holde fast i forbeholdet - i hvert fald indtil vi ved med sikkerhed, hvad EU's forsvarssamarbejde udvikler sig til," siger DF'eren.
Jens Joel vil ikke forholde sig til tidligere tiders EU-kampagner i planlægningen af denne kampagne.
"Vi argumenter for, at det bedste værn i en usikker verden er at stå sammen med dem, vi værdimæssigt er forbundet med. Det håber vi, at danskerne er enige med os i. Det er jo ikke sådan, at vi strategisk forholder os til, hvordan det plejer at gå, men vi fortæller, hvad det handler om, og så er det op til danskerne at vurdere, om de er enige," siger han.
For at sikre et ja 1. juni mener Radikales Anne Sophie Callesen, at ja-siden skal ud og møde borgerne i øjenhøjde.
"Vi skal være skarpe. Ikke skarpe som i kantede, men tydelige. Og så skal vi gøre det klart, at vi står ved en korsvej i Europa. Afstemningen kommer af en grund. Mange danskere vil være enige i, at vi er nødt til at stå sammen i Europa," siger hun.
Kvinderne tvivler
Ligesom sidste måling i marts viser denne også, at det særligt er kvinder, der er i tvivl om, hvad de skal stemme. 36 procent af kvinderne tvivler, mens tallet for mænd er 21 procent.
Anne Sophie Callesen har en formodning om, at kønsforskellen kan have noget med emnet at gøre.
"Hvis man spørger en eller anden kommunikationsekspert, skal man sikkert overbevise kvinder på en anden måde. Men det handler også om det emne, vi skal tage stilling til, altså forsvar," siger hun:
"Det er vigtigt at få tydeliggjort, at det her ikke bare handler om mere krudt og kugler. Det kan nemlig gøre flere i tvivl, hvis man får det indtryk."