Valgblog #3: Løkkes milliarder og de borgerliges blinde plet

Bestikkelsesteorien om velfærd
Det er her, de borgerlige støder ind i et gammelt problem. Ét er, at Venstre allerede for mere end 20 år siden endegyldigt opgav klassisk borgerlig politik, hvor man trængte velfærdsstaten tilbage, sænkede skatten og overlod ansvaret for pension, arbejdsløshed og sundhed til borgerne selv.

Noget andet er, at efterkrigstidens borgerlige fra Poul Møller og Henning Fonsmark til Anders Fogh Rasmussen har insisteret på at udlægge velfærd som en slags bestikkelse af vælgerne til at stemme socialdemokratisk.

For det er det, der leder Venstres formand til at forsøge at lukke flanken til Socialdemokratiet med de mange velfærdsmilliarder. Hvis socialdemokraterne kan købe sig til vælgernes gunst, så kan Venstrefolk vel også? Eller som det hed i annoncefremstødet for velfærdsløftet: ”Samme velfærd som Socialdemokratiet – bare uden skattestigninger.”

De borgerlige gør sig på den måde blinde for, at når udspil om differentieret pension kan have så godt bundtræk i vælgerkorpset, er det ikke (kun), fordi alle tror, at det er lige præcis er dem, der får del i den.

Det er, fordi forslaget – så tyndt, det end er formuleret – appellerer til nogle dybtliggende socialdemokratiske værdier i det danske samfund om social retfærdighed, solidaritet og kollektivet som vej til individuel værdighed og frihed.

Det er ikke bare penge og materielle ydelser, der er på spil. Det er også en fortælling om, hvem ’vi’ er, og hvad vi er sammen om.

Det var derfor, Anders Fogh Rasmussen allerede fra 1980'erne talte så intensivt om kulturkampens betydning, hvis de borgerlige skulle få andet og mere end en gæsteoptræden på Socialdemokratiets scene.

Løkke Rasmussen løber en stor risiko med sit velfærdsløfte. Han sender et signal til vælgerne om, at nu skal der bruges penge på velfærd. Og lige netop velfærd er et emne, hvor Socialdemokratiet i vælgernes øjne konsekvent nyder større tillid end Venstre.

Hvorfor skulle de så ikke hellere stemme på Socialdemokratiet? Eller på SF og Enhedslisten, som kan ses som garanter for at holde S til ilden efter valget?

Selvfølgelig kan han regne med, at inkarnerede borgerlige vælgere stemmer inden for blokken. Som sagt, hvor skulle de ellers gå hen?

Men er Løkke Rasmussen og Venstre virkelig i en position, hvor man har brug for yderligere desillusion i egne rækker?

Altingets Valgblog skrives under hele valgkampen på skift af chefredaktør Jakob Nielsen, chefredaktør Lisbeth Knudsen og magasinredaktør Esben Schjørring.