Analyse af 
Esben Schjørring

Valgblog #3: Løkkes milliarder og de borgerliges blinde plet

ANALYSE: V-formand Lars Løkke Rasmussens velfærdsløft risikerer at understøtte Socialdemokratiets appel til vælgerne. For hvis der skal bruges penge på velfærd, så er det vel bedre, at det gøres af det parti, de fleste synes, er bedst til velfærd, skriver magasinredaktør og forfatter Esben Schjørring.

Lars Løkke Rasmussen skød sin egen valgkamp i gang i onsdags med en uddelingsaktion ved Industriens Hus i det indre København. Lidt senere på dagen annoncerede han det såkaldte velfærdsløfte, der bruger det meste af det økonomiske råderum frem mod 2025.
Lars Løkke Rasmussen skød sin egen valgkamp i gang i onsdags med en uddelingsaktion ved Industriens Hus i det indre København. Lidt senere på dagen annoncerede han det såkaldte velfærdsløfte, der bruger det meste af det økonomiske råderum frem mod 2025.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Esben Schjørring

De våndede sig noget i det borgerlige bagland, da Lars Løkke Rasmussen i onsdags for alvor skød sin egen og Venstres valgkamp i gang med en sand regn af offentlige penge.

Med det såkaldte velfærdsløfte blev det økonomiske råderum frem til 2025 stort set tømt uden forudgående aftale med regeringspartnerne i Liberal Alliance eller hos De Konservative. De våndede sig også. Men det trak Løkke Rasmussen på skuldrene ad – begge har jo også allerede erklæret deres troskab til hans fortsatte kandidatur. Hvor skal Samuelsen og Pape da også gå hen?

Løkke Rasmussen er ofte blevet hånet for sin udtalelse om ikke at ville være statsminister for enhver pris. Men med sit velfærdsløft begår han næsten en form for karaktermord på sig selv. Og han gentager en borgerlig fordom om velfærd, som mest af alt skader de borgerlige. Nok også denne gang.

Konkurrencestat med et borgerligt ansigt
Lars Løkke Rasmussen har om nogen stået for en vision om velfærdsstaten som en konkurrencestat, hvor alt blev tænkt efter arbejdsudbud, produktivitet og vækst.

Men er Løkke Rasmussen og Venstre virkelig i en position, hvor man har brug for yderligere desillusion i egne rækker?

Esben Schjørring
Magasinredaktør og forfatter

Det var egentlig allerede tanker, som Anders Fogh Rasmussen havde gjort sig tilbage ved årtusindeskiftet, men bortset fra velfærdsforliget fra 2006 stod det projekt i skyggen af hans værdikamp.

Den skrinlagde Løkke, da han overtog statsministerposten i 2009. I stedet fandt han de hengemte tanker om moderniseringen af velfærdsstaten frem igen, og med den økonomiske krise som bagtæppe igangsatte han et ret omfattende reformprogram. Efterlønnen blev udfaset. Dagpengene halveret.

Problemet for Løkke Rasmussen har været – som det også blev for Bjarne Corydon – at vælgerne ikke bryder sig om forestillingen om samfundet som konkurrencestat, hvor politikerne er en slags HR-chefer, og de selv er ansatte, der skal præstere.

Altså, hvem ser sig selv som del af arbejdsudbuddet og får varme følelser af stigende produktivitet? Hverken i 2011 eller i 2015 er konkurrencestatsregeringerne blevet genvalgt.

Her har Mette Frederiksen blot skullet slå nogle få toner af klassisk velfærdsstat og en venstrelænet socialdemokratisme an, før hun med sit udspil om differentieret pension virker til at have slået et hul så stort, at Løkke ikke længere kan indhente hende.

Læs også

Bestikkelsesteorien om velfærd
Det er her, de borgerlige støder ind i et gammelt problem. Ét er, at Venstre allerede for mere end 20 år siden endegyldigt opgav klassisk borgerlig politik, hvor man trængte velfærdsstaten tilbage, sænkede skatten og overlod ansvaret for pension, arbejdsløshed og sundhed til borgerne selv.

Noget andet er, at efterkrigstidens borgerlige fra Poul Møller og Henning Fonsmark til Anders Fogh Rasmussen har insisteret på at udlægge velfærd som en slags bestikkelse af vælgerne til at stemme socialdemokratisk.

For det er det, der leder Venstres formand til at forsøge at lukke flanken til Socialdemokratiet med de mange velfærdsmilliarder. Hvis socialdemokraterne kan købe sig til vælgernes gunst, så kan Venstrefolk vel også? Eller som det hed i annoncefremstødet for velfærdsløftet: ”Samme velfærd som Socialdemokratiet – bare uden skattestigninger.”

De borgerlige gør sig på den måde blinde for, at når udspil om differentieret pension kan have så godt bundtræk i vælgerkorpset, er det ikke (kun), fordi alle tror, at det er lige præcis er dem, der får del i den.

Det er, fordi forslaget – så tyndt, det end er formuleret – appellerer til nogle dybtliggende socialdemokratiske værdier i det danske samfund om social retfærdighed, solidaritet og kollektivet som vej til individuel værdighed og frihed.

Det er ikke bare penge og materielle ydelser, der er på spil. Det er også en fortælling om, hvem ’vi’ er, og hvad vi er sammen om.

Det var derfor, Anders Fogh Rasmussen allerede fra 1980'erne talte så intensivt om kulturkampens betydning, hvis de borgerlige skulle få andet og mere end en gæsteoptræden på Socialdemokratiets scene.

Løkke Rasmussen løber en stor risiko med sit velfærdsløfte. Han sender et signal til vælgerne om, at nu skal der bruges penge på velfærd. Og lige netop velfærd er et emne, hvor Socialdemokratiet i vælgernes øjne konsekvent nyder større tillid end Venstre.

Hvorfor skulle de så ikke hellere stemme på Socialdemokratiet? Eller på SF og Enhedslisten, som kan ses som garanter for at holde S til ilden efter valget?

Selvfølgelig kan han regne med, at inkarnerede borgerlige vælgere stemmer inden for blokken. Som sagt, hvor skulle de ellers gå hen?

Men er Løkke Rasmussen og Venstre virkelig i en position, hvor man har brug for yderligere desillusion i egne rækker?

 

Altingets Valgblog skrives under hele valgkampen på skift af chefredaktør Jakob Nielsen, chefredaktør Lisbeth Knudsen og magasinredaktør Esben Schjørring. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00