Venstre i EU: Markedet har ikke haft en chance for at vise, hvad det kan gøre for klimaet

Det var tydeligt at se på EU-Kommissionens øverste chef, Ursula von der Leyen, at hun var både glad og stolt over at præsentere EU's store klimaplan på en sommerdag, hvor langt de fleste danskere var midt i deres ferie.

"Det har krævet en enorm indsats, men resultatet taler for sig selv," sagde von der Leyen og smilede.

Men er der egentlig grund til at være så stolt over den nye klimaplan? I EU-boblen kaldes den i øvrigt 'Fit for 55', fordi EU i 2030 skal reducere sine udledninger med mindst 55 procent. Denne plan skal levere løsningerne til det løfte.

55 procent er ikke nok
Det er en stærk og gennemtænkt plan, som vi skal i gang med at forhandle i EU-systemet. Men den har også klart nogle mangler. Først og fremmest er de 55 procent ikke en stor nok reduktion for EU, men det var altså så langt, som det politiske kompromis kunne tage os.

Det bedste ved planen er, at den foreslår, at markedskræfterne skal spille en større rolle i klimahandlingen. Vi ved, at en pris på CO2 er det mest effektive værktøj til at sikre, at der bliver udledt mindre CO2.

Det er et økonomisk incitament, der går på tværs af landegrænser og ikke afgøres af politiske mavefornemmelser. Det vil unægteligt betyde, at der bliver sat turbo på omstillingen, for virksomhederne vil have en rigtig god grund til at hoppe med på klimavognen. 

Ved at indføre CO2-kvoter inden for bygninger og vejtransport – og delvist søfart – tager man et stort skridt mod at lade markedet drive klimaindsatsen. Den bevægelse er absolut nødvendig for, at vi kan nå i mål med vores klimaambitioner tids nok.

Klimaforurening har ikke for alvor været indregnet i markedets logik

Linea Søgaard-Lidell (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

En tredjedel har ikke overholdt klimamål
Da FN's klimapanel kom med sin sjette klimarapport denne sommer, kunne vi læse beviset på, at klimaforandringerne går endnu hurtigere end frygtet. Det er et wakeupcall af de store, og det er på tide, at vi grundlæggende gentænker den måde, som vi politisk griber klimaforandringerne an på.

Det er ikke længere nok kun at sætte regler op og give landene forskellige mål for, hvor meget de skal reducere på forskellige områder.

For det første skaber det store forskelle mellem landene, og for det andet skal vi forlade os på, at landene rent faktisk lever op til deres mål. Det har de ikke gjort indtil nu, faktisk har næsten en tredjedel af landene i EU ikke overholdt de nationale klimamål, som de har i dag.

Det er bare ikke godt nok, og som tingene er i dag, er der ikke meget andet, som vi kan gøre, end at ærgre os og skælde ud på de lande, der ikke tager klimaansvaret på sig.

Modsat ved vi, at hvis vi indregner en pris på CO2 i vores markedsmekanismer, så er vilkårene ens for alle, uanset om man befinder sig i Danmark, Polen eller i Bulgarien.

Hvis vi indregner en pris på CO2 i vores markedsmekanismer, så er vilkårene ens for alle, uanset om man befinder sig i Danmark, Polen eller i Bulgarien

Linea Søgaard-Lidell (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Indregnet i markedets logik
Vi ved, at klimaindsatsen rykker sig hurtigt, når den bliver indregnet i markedet, og vi skal huske på, at der i mange lande stadig er en del lavhængende og omkostningseffektive frugter at plukke for eksempel i forhold til at gøre bygninger mere klimavenlige. Vi har set, at en del lande ikke plukker de frugter af sig selv, og derfor er vi nødt til at give dem en klar - og økonomisk - motivation til at gøre det.

Jeg ved godt, at det er en stor opgave at vende tilgangen til klimapolitik på hovedet. Men indtil nu har markedet ærligt talt ikke haft en chance for at vise, hvad det kan, for klimaforurening har ikke for alvor været indregnet i markedets logik.

Heldigvis har EU-Kommissionen – i hvert fald delvist – fået øjnene op for markedets muligheder for at drive de vigtige forandringer. Nu skal vi bare føre dem ud i livet.