Vestager: Vi står i en situation uden fortilfælde

INTERVIEW: Den menneskelige og økonomiske krise, som Europa befinder sig i lige nu, rammer så bredt og vilkårligt, at gamle dages holdninger til, hvad der kan gøres for at hjælpe lande i nød, må lægges til side, mener Danmarks EU-kommissær, Margrethe Vestager.

BRUXELLES: "Vi har aldrig set problemer på dette niveau før. Det gælder for de mindste virksomheder, for frisøren rundt om hjørnet, der har været der i 20 år, til kæmpevirksomheder med tusinder og tusinder af ansatte."

"Det er alvorligt for den individuelle borger, som risikerer at miste sit job, men det er også et problem for Unionen i sig selv, hvis vi ikke finder løsninger," siger Margrethe Vestager.

Danmarks EU-kommissær og tidligere radikale økonomi- og indenrigsminister har set de europæiske regeringer toppes om svaret på den akutte økonomiske krise, som spredningen af covid-19 har sendt Europa ud i, og hun er ikke imponeret.

Mens verden ser den hurtigste nedtur i mands minde, og de europæiske lande forbereder sig på en nedgang i bruttonationalproduktet på ti-tyve procent visse steder, er der udbrudt lidt af en religionskrig mellem Nord- og Sydeuropa over, hvorvidt fælles gældsstiftelse i form af såkaldte corona-obligationer er vejen ud af krisen. Her har særligt Italien, Spanien og Portugal på ja-siden ført ordkrig mod især Holland og Tyskland, som mere lavmælt, men fuldstændig urokkeligt har sagt nej.

"Jeg er dybt bekymret," siger hun på et konferenceopkald til Altinget og en række andre europæiske medier.

"Det bliver desværre i en vis grad en genopførelse af de positioner, vi kender fra finanskrisen, men de burde ikke gøre sig gældende i denne situation, hvor vi alle sammen er ramt af noget, der ligger ud over menneskelig kontrol, nemlig en meget smitsom virus," siger hun.

Drop forudfattede meninger
Hun efterlyser "amnesti" fra de holdninger, som har bundet eurolandene i faste mønstre, siden finanskrisens udspring i 2008 fik en række lande inden for den fælles mønt til at vakle.

Selv var hun modstander af den fælles gældshæftelse i form af de såkaldte euroobligationer i sin tid som dansk minister, også selv om Danmark som ikke-euroland ikke ville være omfattet. Men nu mener hun ikke, at det er tiden til at lade ortodoksien råde.

"Alle medlemslande har følt det her. Men nogle kommer til at mærke det mere end andre. Derfor er det vigtigt, at vi kan diskutere alle idéer om, hvordan vi finansierer genopretningen, på en måde, som er solidarisk, uden forudfattede meninger," siger hun.

"Det er meget sandsynligt, at alle de løsninger, som var skabt til at løse gamle problemer, ikke er de værktøjer, vi får brug for at løse det, der ligger foran os, for det her er uden fortilfælde."

Milliarder og atter milliarder
På tirsdag 7. april mødes de europæiske finansministre endnu engang virtuelt for at forsøge at finde det fælles svar på de økonomiske aspekter af krisen, som de hidtil er mislykkes med.

Ifølge eurogruppens formand, portugiseren Mário Centeno, er der tre ting på bordet, som han håber at få landenes opbakning til.

En mulighed for at låne op til 240 milliarder euro i eurolandenes fælles pengetank, Den Europæiske Stabiliseringsmekanisme (ESM). Lån fra Den Europæiske Investeringsbank til særligt små og mellemstore virksomheder på op til 200 milliarder euro. Og så 100 milliarder euro i lån til lande, der vil lave lønkompensationsordninger til deres virksomheder, så de kan hjemsende medarbejdere i stedet for at fyre dem, men som ikke har råd til det.

Tiltag for i alt over en halv billion euro. Dertil kommer det obligationsopkøbsprogram, som Den Europæiske Central Bank allerede har annonceret, på svimlende 750 milliarder euro.

En række lande kommer også med deres egne forslag om forskellige obligationer, fonde med mere.

Virus er ikke medlem af euroen
For Vestager er det vigtigste, at landene ikke hænger sig fast i uenigheden.

"Debatten er slet ikke slut endnu, også fordi vi ikke engang er begyndt at forlade de forskellige lockdown-tiltag," siger hun og påpeger, at det heller ikke er umuligt, at der bliver behov for også at have øjne for landene uden for den fælles mønt, som ikke er dækket af hverken ECB's tiltag eller mulige lån fra ESM'en.

"Det kan blive et problem. Virussen er jo ikke medlem af euroen. Virussen er over det hele. Jeg tror, det er ekstremt vigtigt, at de 27 står sammen, euromedlemmer og ikke-euromedlemmer," siger hun.

Ny Marshall-plan for Europa
Samtidig støtter Margrethe Vestager – ikke overraskende – kommissionsformand Ursula von der Leyens forslag om at tage det syvårige EU-budget for 2021-2027, som landene allerede har brugt to år på at forsøge at blive enige om, og ryste posen, så det bliver et budget, der er målrettet genopbygningen af Europa efter corona.

Vestager erkender, at det er en ret stor mundfuld at forsøge at pille ved det over 1.000 milliarder euro store forslag, hvor hver en femøre allerede er blevet kritisk gransket af landene og Europa-Parlamentet.

Men hun påpeger, at det fælles budget er "en velkendt, transparent måde at gøre ting i fællesskab på", hvor landene også er vant til at give støtte til hinanden.

Dermed aner EU-Kommissionen også en chance for så at sige ikke at lade en god krise gå til spilde, når de inden for budgettet taler om en slags europæisk Marshall-plan for genopretningen, som flugter med Kommissionens egne prioriteter om øget digitalisering og klima- og milijøvenlighed.

"I stedet for at genopbygge den gamle økonomi og derfra blive mere digital og mere grøn, så lad os bruge situationen til at få det bedste ud af de digitale værktøjer og gøre, som vi har planlagt, nemlig at gøre vores grønne strategi til vores vækststrategi. Det giver rigtig god mening, når vi nu er i den her situation, og det ikke kan være anderledes," siger Vestager og udtrykker dermed et håb om at kunne bryde med tesen om, at økonomiske nedture sjældent er godt nyt for den grønne dagsorden.

Danskerne til lommerne
Kommissionen er i et ekstremt tidspres, hvis den skal nå at komme med et nyt budgetudspil. Vestager tør dog ikke spå om, hvornår det kommer, men kan kun sige, at det ikke bliver på denne side af påsken.

Hvad ændringerne kommer til at gøre ved budgettets størrelse, tør hun heller ikke siger – heller ikke, om det bliver større eller mindre end det forslag, landene forhandler om lige nu.

Til den danske regering, som hidtil har holdt stejlt på ikke at ville betale en øre mere end én procent af bruttonationalindkomsten til budgettet, har hun samme besked som inden krisen:

"Hvis man vil gøre det, som jeg også hører som danske prioriteter, nemlig at fokusere på forskning, udvikling, det indre marked, det digitale og den nye green deal, så er der brug for penge til de prioriteter," siger hun.

"En ting er givet: Vi kan kun komme ud af det her, hvis vi hjælper hinanden. Ellers vil det tage lang, lang tid, og de åbenlyse sociale konsekvenser kommer til at blive meget mere alvorlige," fastslår Vestager.

Forrige artikel Kåre Mølbak er Mette Frederiksens corona-spåmand Kåre Mølbak er Mette Frederiksens corona-spåmand Næste artikel Ny måling: Tårnhøj opbakning til Mette Frederiksen Ny måling: Tårnhøj opbakning til Mette Frederiksen
Et halvt år efter finansloven fremlægger regeringen klimaberegningerne

Et halvt år efter finansloven fremlægger regeringen klimaberegningerne

SAMRÅD: Regeringen løfter nu sløret for beregningerne bag finanslovens klimaeffekt. Det sker et halvt år efter, at aftalen blev indgået med politisk pres på for at få konkrete tal på bordet. Regeringen anerkender, at svaret har været usædvanligt længe undervejs.