Vindmølleforening: Vi betaler den sorte energisektor for at ødelægge miljøet

DEBAT: EU subsidierer forurening og lader de fossile brændsler ødelægge vores klima. Derfor skal der laves om i støtteordningerne, hvis Europa skal blive verdensmester i vedvarende energi, skriver Christian Kjær fra Danmarks Vindmølleforening.

Af Christian Kjær
Direktør, Danmarks Vindmølleforening

Ligesom i 2014 og i 2015 blev der sat global varmerekord sidste år. Verden er nu 1,3 grader varmere end før industrialiseringen, så der er mere end nogensinde brug for teknologier, der kan opstilles hurtigt og levere energi til konkurrencedygtige priser.

Og er der noget, der står klart efter 2016, så er det at vindkraften – både til havs og på land – nu definitivt har udkonkurreret fossile brændsler på prisen.

De seneste bud på kystnære møller og havmølleparken Kriegers Flak er 20-30 procent dyrere end el produceret på nye landmøller under den eksisterende ordning med et pristillæg på 25 øre i de første 6-7 år af møllens levetid. Begge vindmølleteknologier er imidlertid nu definitivt billigere end at bygge nye kraftværker baseret på fossile brændsler som kul eller gas.

Miljørigtige valg er billigere
Vi har nu nået det skelsættende punkt, hvor det miljørigtige valg er billigere end det forurenende. Og det er vel at mærke uden at tage højde for de fossile kraft- og varmeværkers miljøomkostninger. Ifølge Den Internationale Valutafond (IMF) er EU's subsidier til fossilt brændsel på svimlende 2.230 milliarder kroner (300 milliarder euro, når miljøomkostningerne medregnes).

I energisektoren er økologi nu billigere end de produkter, der mishandler kloden og dens beboere. Det var vel det vendepunkt, mange mølleejere gik og drømte om, da de engang i forrige årtusinde tog chancen og investerede i en vindmølle.

Nu er drømmen så gået i opfyldelse, men det er som om det ikke føles helt så fantastisk, som vi forestillede os. Vi havde vel en forventning om, at der ville være et fair marked at konkurrere på, hvis vi nogensinde nåede dertil, at vindkraften var billigere and alt andet. Det er der ikke – hverken herhjemme, i landende omkring os eller i EU.

De europæiske virksomheder, der lever af at afbrænde kul, olie og gas til el, får lov til at omdanne fossilt brændsel i en proces, der uopretteligt ændrer klodens klima, og hvor under halvdelen af energien bliver til brugbar energi for forbrugeren. Hovedparten af energien smides væk.

Samtidig udskriver de en årlig regning til de europæiske skatteydere på et par billioner kroner om året i form af øget forurening, højere sundhedsudgifter og uoprettelige klimaændringer.

Milliarder i støtte til fossile energikilder
Dertil kommer, at EU-landene udbetaler 125 milliarder kroner om året i direkte subsidier til elproduktion og opvarmning med fossile brændsler. For slet ikke at tale om atomkraften. Så sent som i januar accepterede ledelsen i det statslige energiselskab EDF at modtage 3,6 milliarder kroner for at lukke Frankrigs ældste atomkraftværk Fessenheim samt yderligere betalinger frem til 2041.

Aftalen er betinget af, at myndighederne godkender et nyt atomkraftværk, Flammanville. Kunne man forestille sig en dansk regering give danske vindmølleejere samme tilbud? Og kunne man forestille sig at EU's konkurrencemyndigheder ville acceptere det? Næppe. Den vedvarende energi skal ud og konkurrere. Det vil vi også hjertens gerne, men det skal være på lige vilkår.

I 2014 godkendte EU's konkurrencemyndighed, at Storbritannien kan betale 340 milliarder kroner (40 milliarder pund) i statsstøtte til atomkraftværket Hinkley Point C. Beløbet svarer til over 15 procent af Danmarks samlede årlige produktion af varer og tjenesteydelser (BNP).

Der er mange subsidie-elementer i den britiske ordning. Den EU-godkendte fastprisaftale alene udgør statsstøtte for 260 milliarder kroner (30 milliarder pund). Den pristalsregulerede afregningspris for el fra Hinkley Point vil – afhængig af inflationen over de næste 40 år – være cirka 250 øre/kWh i 2057. EU-Kommissionen begrundede godkendelsen med, at støtten ikke vil være konkurrenceforvridende.

Et halvt år forinden (9. april 2014) havde den samme EU-Kommission forbudt alle fastprisordninger og investeringsstøtte for vedvarende energi i Europa, fordi de var konkurrenceforvridende. Det er i øvrigt den samme EU-Kommission, som Energistyrelsen siger ikke vil acceptere udbetaling af en balanceringsgodtgørelse på 1,3 øre for møller, der er ældre end 20 år. Begrundelsen er angiveligt, at EU ikke godkender statsstøtte for længere end 20 år. Det er beviseligt forkert.

En myte, at markedet er frit og velfungerende
Vi havde en forventning om, at hvis vindkraften nogensinde blev den mest konkurrencedygtige teknologi, ville man tage subsidierne fra os, lade forurenerne betale og give konkurrencen fri. Hvor var det naivt.

Man gør det modsatte: subsidierer forurening og lader de fossile brændsler og atomkraften fortsætte turen i statsstøtte-karussellen.

Den vedvarende energi tvinges til at konkurrere mod statsstøttede forurenende kraftværker, og samtidig straffes vindmøllerne med en omvendt miljøbonus, fordi vindkraften afregnes til 10-15 procent lavere priser end gennemsnittet på Nordpool. Herhjemme giver man kraftværkerne støtte til at omlægge til biomasse og forhandler med Maersk, Shell og Chevron om statsstøtte til at levetidsforlænge Tyra-feltet.

Det er en myte, at der findes et velfungerende, frit marked for energi i Europa uden konkurrenceforvridning. Vi kan ikke blive ved med at lade som om, at der er fair konkurrence og stille håbe på, at det europæiske emissionshandelssystem vil komme til at virke efter hensigten. Det er usandsynligt inden for de næste 10 år.

Det er EU-kommissionsformand Jean-Claude Junckers erklærede mål, at EU’s energiunion skal være nummer et i verden på vedvarende energi. I det lys er vinterpakkens forslag om 27 procent vedvarende energi i EU i 2030 en stor skuffelse.

Kommissionens egne tal viser, at EU vil nå 24 procent vedvarende energi i 2030 uden at vi foretager os noget yderligere lovgivningsmæssigt. Man bliver ikke verdensmester med et udspil, der blot øger andelen af vedvarende energi med yderligere 3 procentpoint til 27 procent over 10 år. Vi skal mindst op på 30 procent, som Europa-Parlamentet foreslog i juni sidste år.

Udvis mere ansvar
Såfremt EU mener noget med ambitionen om at blive verdensmester i vedvarende energi, er det nu, der skal handles ved at fjerne den statssubsidierede brug af forurenende og klimaforandrende fossile brændsler. Det ville spare medlemslandene milliarder i subsidier til de fossile brændsler og samtidig reducere omkostningerne ved omstillingen til et fossilfrit Europa baseret på vedvarende energi.

Vi må sætte vores lid til, at Europa-Parlamentet og medlemslandene, herunder ikke mindst Danmark, har højere ambitioner og udviser mere samfundsøkonomisk ansvarlighed end kommissionen under de kommende måneders forhandlinger.

Det er traktatfæstet princip i EU, at forureneren skal betale (EUF-traktatens artikel 191). Realiteten er det modsatte i EU's energisektor: forureneren betales for at ødelægget miljøet. Det må laves om, blandt andet i forbindelse med de nuværende forhandlinger om EU's vinterpakke. Danmark har mere end nogensinde en interesse i at gå forrest. Vi er førende på nutidens og fremtidens mest konkurrencedygtige teknologier – vindmøller til havs og på land.

Forrige artikel Debat: Skal vi så lade rockere sørge for sikkerhed i psykiatrien? Debat: Skal vi så lade rockere sørge for sikkerhed i psykiatrien? Næste artikel Lilleholt: Regeringen vil ikke privatisere fjernvarmesektoren Lilleholt: Regeringen vil ikke privatisere fjernvarmesektoren
Kaare Dybvad: Boligområdet er vigtig værdipolitik

Kaare Dybvad: Boligområdet er vigtig værdipolitik

INTERVIEW: Han vil dæmme op for udenlandske kapitalfondes indtog i Danmark. Gerne inden for seks måneder. Skellet mellem rig og fattig skal bygges væk, og boligpolitikken skal gøres til værdipolitik. Altinget har interviewet landets nye boligminister, Kaare Dybvad (S).