DI: Private daginstitutioner beviser sit værd i form af høj kvalitet

DEBAT: En ny rapport giver for første gang konkret viden om forskelle i kvalitet hos danske daginstitutioner afhængig af ejerskabet. Den viser blandt andet, at private børnehaver har en bedre normering end de kommunale, skriver Jakob Scharff.

Placeholder image
Private daginstitutioner ikke halter bagefter de kommunale, skriver Jakob Scharff. (Foto: presse)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jakob Scharff
Branchedirektør i DI

Debatten om private daginstitutioners berettigelse og senest aftalen om at forbyde private vuggestuer og børnehaver som vi kender dem i dag har været præget af politisk ideologi og overbevisninger frem for fakta.

Og det på et tidspunkt, hvor forskningen nu faktisk giver en indsigt i, hvordan de private børnehaver klarer sig. En ny rapport fra Roskilde Universitet viser nemlig, at der er flere signifikante forskelle i kvaliteten hos private og kommunale daginstitutioner.

Det understreger, at de private børnehaver og vuggestue er et vigtigt bidrag til at udvikle kvaliteten på dagtilbudsområdet.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

For det første har de private daginstitutioner en signifikant højere forældreinddragelse sammenlignet med de kommunale institutioner. 

Dette gør sig gældende for sociale og praktiske aktiviteter, eksempelvis deltagelse i ekstraordinære pædagogiske aktiviteter som blandt andet deltagelse i udflugter samt hjælpe med istandsættelse af daginstitutionens faciliteter. 

Gennemsnitligt bruger lederne i private daginstitutioner 17 procent mere af deres tid på gulvet med børnene sammenlignet med de kommunale ledere.

Jakob Scharff, Branchedirektør i DI

Lederne bruger mere tid med børnene
I sådanne forhold er der altså en systematisk forskel mellem de private og kommunale børnehavers inddragelse. Om sådanne forhold har relevans for, at de private daginstitutioner har højere forældretilfredshed end de kommunale vides endnu ikke. Men vi håber, at det fremadrettet vil blive undersøgt.

For det andet er lederne af de private børnehaver langt mere sammen med børnene. 

Gennemsnitligt bruger lederne i private daginstitutioner 17 procent mere af deres tid på gulvet med børnene sammenlignet med de kommunale ledere. 

Det er en massiv forskel og mange relevante spørgsmål kan stilles på baggrund heraf. 

Skyldes forskellen, at lederne prioriterer samværet frem for andre forhold, trods både kommunale og private daginstitutioner ligger under samme krav om kvalitet og administration? 

Eller er det fordi lederne i de private har behov for at have erfaring og viden om de børn, der går i lederens institution?

For det tredje har børn i private daginstitutioner signifikant mere tid sammen med personale fra deres egen stue sammenliget med børn i kommunale børnehaver. I løbet af en dag er børn i private daginstitutioner næsten 10 procent mere sammen med de kendte voksne fra deres egen stue. 

Tidligere forskning har vist, at genkendelighed og interaktion med de samme voksne over tid har stor betydning for børns trivsel og læring på både kort og mellemlang sigt.

Private aktører halter ikke bagefter
Rapporten giver for første gang konkret viden om forskelle i kvalitet hos danske daginstitutioner afhængig af ejerskabet. 

Det er i sig selv dybt interessant. Ydermere viser rapporten, modsat studier i andre lande, at danske private børnehaver har en bedre normering end de kommunale. 

Og selvom vi i høj grad mangler viden om området, giver denne forskningsrapport en klar indikation af, at de private aktører ikke halter bagefter de kommunale. Tværtimod. 

De leverer på nogle områder en bedre kvalitet. Men hovedkonklusionen må være, at vi har gode daginstitutioner i Danmark. Og ikke mindst, at kommunale, selvejende og private har forskellige styrker, som er vigtige bidrag til fortsat udvikling af kvaliteten.

Derfor kunne det være relevant, hvis politikerne på Christiansborg så samspillet mellem de forskellige ejerskabsformer som den gevinst, det er. Fremfor at arbejde ihærdigt med at afskaffe dem fra daginstitutionsområdet med den seneste velfærdsaftale. 

Læs også

Behov for alle gode kræfter
Frem mod 2030 skal vi finde pladser til mere 430.000 børn. Det er  18 procent flere end i dag. 

Vi har, med andre ord, brug for alle gode kræfter, offentlige som private, hvis vi som samfund skal kunne tilbyde dagpasning af høj kvalitet til alle børn. 

De private og kommunale børnehaver har sine styrker på forskellige områder. Og dermed får forældre også mulighed for at vælge en institution til frem for en anden på baggrund af disse forskelle. 

Den variation og de forskellige måder at drive daginstitution på er alene en styrke, og sådan skal det også være fremover.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser