Menneskerettighedsdirektør: Både Sverige og Norge har gjort det – men danske børns retsstilling er stadig fuld af huller

Så langt er Danmark endnu ikke nået. Selv om vi har ratificeret Børnekonventionen og dermed forpligtet os til at overholde den, afviser Folketinget fortsat at indarbejde konventionen i dansk lovgivning

Det kan få negative konsekvenser for børns retsstilling og retsbeskyttelse i Danmark. Her tænker jeg ikke mindst på det sociale område, hvor kommuner fortsat har udfordringer med at få tænkt barnets bedste ind i afgørelser.

Var Børnekonventionen indarbejdet i dansk ret, ville det efter min vurdering styrke retssikkerheden på det sociale område i sager, der vedrører børn. Det kan vi se fra lande, hvor konventionen er inkorporeret.

Vi ser fortsat udfordringer i forhold til klageadgange for især børn med handicap.

Louise Holck
Direktør, Institut for Menneskerettigheder

Og det er tiltrængt. Tal fra Børnesagsbarometeret viser, at i cirka 40 procent af sagerne overholder kommunerne ikke kravet om en børnesamtale. En inkorporering af Børnekonventionen ville skærpe kommunernes opmærksomhed på, at de er forpligtet til at sikre, at børnene rent faktisk bliver hørt.

Samtidig ser vi fortsat udfordringer i forhold til klageadgange for især børn med handicap. Selv om Barnets Lov – der træder i kraft ved årsskiftet – generelt styrker børns adgang til at klage over myndigheders afgørelser, gælder det ikke for børn med handicap, der ønsker at klage over den kompenserende støtte, de får.

Konsekvensen er, at børnene fortsat ikke vil kunne klage over afgørelser, som kommunen træffer i relation til indsatser, der kunne bidrage til at kompensere for handicappet. Kun børnenes forældre kan klage – selv i de tilfælde, hvor barnet ikke har nogen forbindelse til sine forældre.

Dette stemmer dårligt overens med, at børn er selvstændige rettighedshavere.

Da Barnets Lov blev præsenteret sidste år som udkast, havde Institut for Menneskerettigheder en lang række bekymringer, og det samme havde mange børneorganisationer.

Efter instituttets opfattelse varetog udkastet til loven meget lidt hensynet til barnet. Efter langtrukne drøftelser og politisk debat er loven i sin endelige form justeret til det bedre, og nogle af vores anbefalinger er blevet indtænkt.

Det er glædeligt, men vi er endnu ikke i mål. Det viser blandt andet de fortsatte udfordringer i relation til klageadgange.

Var Børnekonventionen indarbejdet i dansk ret, ville det efter min vurdering styrke retssikkerheden på det sociale område

Louise Holck
Direktør, Institut for Menneskerettigheder

Inkorporering af Børnekonventionen i lovgivningen ville kunne bidrage til at afhjælpe de huller, der fortsat stækker børns retsstilling i Danmark.

Det ville være med til at sikre barnets rettigheder i mødet med myndighederne i alle deres afskygninger. Det ville skærpe myndighedernes opmærksomhed på, at de er forpligtet til at sikre børns rettigheder. Og det ville kunne betyde, at forvaltningen i højere grad indrettes ud fra, hvilke udfordringer børn og unge kan støde på – så barnets bedste altid kommer i første række.

Det skylder vi børnene. Fremtiden tilhører dem.

De skal leve med klimaet, konflikterne og de kampe, vi efterlader til dem. Og de skal leve med de afgørelser, som voksne træffer på deres vegne. Derfor skal børn både ses og høres. Det er deres fundamentale ret.