Debat

Børnerådet: Forældre skal involvere sig i børns digitale liv

DEBAT: Børn og unges liv på nettet kan være svær at begribe for forældregenerationen, men lovgivning på området løser ikke alene problemerne. Børn har ret til ansvarsfulde forældre, skriver Børnerådets medlemmer. 

Man kan få indtryk af, at forældrenes ansvar kun er at sætte regler og rammer. Men forældre skal også involvere sig i deres børns liv – også digitalt, skriver Børnerådets medlemmer. 
Man kan få indtryk af, at forældrenes ansvar kun er at sætte regler og rammer. Men forældre skal også involvere sig i deres børns liv – også digitalt, skriver Børnerådets medlemmer. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Marie Lagoni Pedersen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hanne Hartoft, Mette Skovgaard Væver, Tina Maria Larsen, Frans Hammer, Pernille Mathiesen, Preben Siggaard 
Medlemmer af Børnerådet

Børn er forbrugere og skal beskyttes mod uhensigtsmæssig markedsføring. Det er Børnerådets grundlæggende synspunkt.

De sociale medier har skabt en ny nærhed mellem forbrugere og aftagere, og vi ved, at børn er storforbrugere af sociale medier, ligesom vi ved, at den virtuelle kontakt i mange sammenhænge er vigtig på lige fod med den personlige kontakt.

Det giver mulighed for en meget direkte kontakt og indflydelse, og bloggere og influencere har gjort det til deres levevej at være meningsdannere på de sociale medier, hvor de tilgodeser deres følgere med budskaber i rigt mål.

Forældrene spiller en rolle og må påtage sig rollemodellen. Børn har ret til forældre, der tager ansvar.

Af Hanne Hartoft, Mette Skovgaard Væver, Tina Maria Larsen, Frans Hammer, Pernille Mathiesen, Preben Siggaard 
Medlemmer af Børnerådet

Det kan være svært at begribe for forældregenerationen. Det kan også være svært for lovgiver at komme med et quick-fix på dette komplekse problem.

Fælles ansvar for børn og unge
Børnerådet er blandt andet sat i verden for at sikre børns rettigheder. Heri ligger også at være tydelig med, hvad der er barnets bedste og i den forbindelse afdække og balancere forskellige hensyn.

I FN's Børnekonventionen omtales det, at børn og unge som følge af deres fysiske og psykiske umodenhed har et særligt behov for omsorg og beskyttelse. Det betyder, at samfundet må sætte nogle rammer, som bidrager til, at barnelivet er trygt, sundt og udviklende.

På mange områder må ansvaret for børn og unge i dag ses som et fælles ansvar, hvor myndigheder, skoler, forældre og det øvrige samfund hver især har en væsentlig rolle.

Det betyder, at også erhvervsliv, medier, influencere og andre idoler har et ansvar for, hvordan børn og unge påvirkes. Børn bevæger sig i mange forskellige arenaer, og forældreansvaret må understøttes af rammevilkårene.

Grænserne skal slås fast
Et godt eksempel er behovet for beskyttelse mod skjult reklame. Det er heldigvis forbudt.

Lovgivningen påbyder erhvervsdrivende at gøre det klart, når omtale er reklame. Det giver god mening, fordi børn har sværere end voksne ved at gennemskue, hvornår der egentlig reklameres.

Vi ved, at forbrugerombudsmanden tager meget alvorligt på forpligtelsen til at beskytte børn og unge mod skjult markedsføring.

Forbrugerombudsmanden har anmodet blandt andet anklagemyndigheden om at vurdere flere sager for at bringe dem frem i domstolssystemet og ad den vej medvirke til at fastslå, hvor grænserne går.

En indsats vi naturligvis i Børnerådet følger med interesse.

Retssager gør det ikke alene
Samtidig må det erkendes, at retssager er meget ressourcekrævende, og typisk er det kun ganske få sager, som kommer hele vejen til domstolene.

Endvidere baserer de sig altid på fortidens synder og retter sig mod en konkret gerningsmand eller virksomhed og kan derfor kun være det yderste bolværk mod eventuelle krænkelser begået over for forbrugerne.

Der skal dog ikke herske tvivl om, at Børnerådet ønsker, at eventuelle huller i lovgivningen stoppes, hvis det viser sig, at der er uforudsete problemer med at straffe influencere eller andre, der ikke er tydelige med, hvornår de reklamerer.

Ret til ansvarsfulde forældre
Men lovgivningen kan ikke stå alene – hvad er forældreansvaret?

Nogle gange får man indtryk af, at det kun er at sætte regler og rammer. Sørge for at børnene kommer i skole i årstidens tøj med madpakke og gymnastiktøj, ikke laver ballade om aftenen og så i øvrigt får sig en uddannelse og job.

Læs også

Men forældre skal også involvere sig i deres børns liv – også børnenes digitale liv. De skal være nysgerrige og interessere sig for, hvad der foregår på de digitale platforme, og de skal indgå i konstruktive dialoger med deres børn, drøfte tingene og vejlede barnet.

Dette bidrager også til, at barnet udvikler sin egen kompetence til at være kritisk og sige fra. Og her kan det ikke nytte, at forældrene lader børnene i stikken ved at lade stå til over for ”en ny verden af teknologi, som er fremmed og svær at forstå”.

Forældrene spiller en rolle og må påtage sig rollemodellen. Børn har ret til forældre, der tager ansvar.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skal influencerne reguleres? 

Med reklamer for blandt andet sugardating har influencer Fie Laursen endnu en gang sat gang i debatten om, hvad influencere må reklamere for, og hvordan de skal reguleres.  

Sagen er nået helt ind i regeringskontorerne, hvor justitsminister Nick Hækkerup (S) for nylig har annonceret, at han vil se på sagen. Forargelsen og bekymringerne er dog fortsat ikke mundet ud i et decideret politisk udspil.

Derfor tager vi debatten på Altinget Børn frem mod sommerferien. 
For hvad mener centrale aktører, der kan og skal gøres? 

Her er aktørerne:   

  • Ellen Trane Nørby (V), børneordfører 
  • Hanne Hartoft, næstformand, Børnerådet 
  • Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet  
  • Jonas Ravn, seniorrådgiver og projektleder, Center for Digital Pædagogik  
  • Lisbeth Kiel, formand, Danske Bloggere  
  • Lisbeth Knudsen, tværgående chefredaktør, Altinget og Mandag Morgen 
  • Rasmus Kjeldahl, direktør, Børns Vilkår  
  • Rosa Lund (EL), retsordfører
  • Stine Liv Johansen, formand, Medierådet for børn og unge.  

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.     

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.     

Debatindlæg kan sendes til [email protected]


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hanne Hartoft

Lektor, medlem, Det kriminalpræventive Råd
Cand. jur (Københavns Universitet, 1986), Ph.d. (Aarhus Universitet, 2015)









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024