Børneringen: De fleste private dagtilbud er reelt ikke private

DEBAT: Havde man undersøgt området, før man valgte ikke at give private dagtilbud del i puljen til minimumsnormeringer, ville man vide, at langt flertallet af det, vi kalder private dagtilbud, faktisk ikke er private, skriver Nete Dietrich.

Af Nete Dietrich
Direktør, Børneringen

Dagtilbud i Danmark har undergået store organisatoriske forandringer. 

På få år er antallet af institutioner samlet set faldet, fordi mange små er lagt sammen og organiseret på nye måder, og begreber som klynger og netværk dukker op. 

Som konsekvens af denne udvikling har de private vundet frem, nogle gange af nød, fordi det at blive godkendt til privat drift var eneste alternativ til lukning, andre gange af lyst, simpelthen fordi denne driftsform bedst kunne rumme stedets ånd. 

Og de private er populære, forældrene er glade, ventelisten lang og humøret højt. Det trækker flere til, og i 2018 var der flere private end selvejende institutioner med driftsoverenskomst.

Vi kalder dem private, fordi det i lovgivningen hedder godkendt til privat drift. Men faktisk er langt størsteparten af de private dagtilbud organiseret selvejende og non-profit, men godkendt til privat drift. 

Der bliver altså ikke trukket profit ud, og alle tilskud går direkte til formålet at drive dagtilbud. De kunne med andre ord ligeså godt hedde u-private dagtilbud.

Når de kaldes private, er det faktisk misvisende og giver anledning til uberettigede fordomme.

Uretfærdig straf
Da man sidste år afsatte midler til minimumsnormeringer, var vi begejstrede. 

Det var et kraftigt signal om at højne kvaliteten, at ville børnene det bedste, og der blev sat handling bag ordene, nu skulle vi have ordentlig normering. 

Børnenes statsminister ville gøre det bedre for Danmarks børn, og der kom håndgribelige forbedringer. Man glemte bare nogen, ja,  de private blev glemt. I en ideologisk kamp skulle det ikke hedde sig, at midlerne kunne tilfalde de forkerte.

Man kan mene meget om den ideologiske kamp, men helt ubegribeligt er det, at man i kampens hede var så fokuseret på at ramme de private, at man glemte at flertallet faktisk er u-private. Det kan virke som hovedløs signalpolitik.

Der er cirka omkring 550 private dagtilbud i Danmark, og heraf er de 50 private med mulighed for at trække profit ud. Af dem vurderer ministeriet, at ni faktisk har trukket profit ud.

Vi har altså et regelsæt, som rammer cirka 540 dagtilbud helt utilsigtet.

Hvis man havde undersøgt området, ville man vide, at langt flertallet af det vi kalder private dagtilbud, reelt er u-private dagtilbud. Det vil sige, at for at ramme de få, blev de mange straffet. 

Et klart brud
De u-private fik ingen andel i midlerne til minimumsnormeringer, men måtte skuffet se til fra sidelinjen og forsøge at finde en forklaring til personale og forældre. 

Dette selvom der er tale om helt almindelige dagtilbud med børn af forældre, som bare tilfældigvis har valgt det private tilbud. Dette var et klart brud på de aftaler, som ellers gælder for de private. 

På alle andre områder får de private tildelt midler, som nøje svarer til gennemsnittet for aldersgruppen i kommunen, de får altså hverken mere eller mindre, men netop gennemsnittet. 

Men altså ikke da man fordelte midler til minimumsnormeringer i 2020. Der skulle statueres et eksempel, så hellere ramme for mange og de forkerte blot for at sende et signal til de få.

Nu er 2020 næsten gået, midlerne fordelt, og de private fik ingen andel. Skaden er sket, og vi må leve med det. 

Men jeg håber, at politikerne besinder sig og husker alle de ikke-private dagtilbud, når midlerne for 2021 og frem skal fordeles. Ellers fortsætter en helt urimelig forskelsbehandling, som står i skærende kontrast til den forestilling om lighed og lige behandling, vi ellers er så stolte af i Danmark.

Forrige artikel Forsker til Astrid Krag: Børns og forældres rettigheder er ikke modsætninger Forsker til Astrid Krag: Børns og forældres rettigheder er ikke modsætninger Næste artikel Skole- og SFO-pædagog: Behovet for inklusion ender ikke, når skoledagen slutter Skole- og SFO-pædagog: Behovet for inklusion ender ikke, når skoledagen slutter
Elisa Rimpler genvalgt som BUPL-formand

Elisa Rimpler genvalgt som BUPL-formand

KONGRES: Den nuværende formand for pædagogernes fagforening, Elisa Rimpler, fortsætter som formand de næste to år. Det blev besluttet på BUPL's kongres fredag.