Børneringen: De fleste private dagtilbud er reelt ikke private

Af Nete Dietrich
Direktør, Børneringen

Dagtilbud i Danmark har undergået store organisatoriske forandringer. 

På få år er antallet af institutioner samlet set faldet, fordi mange små er lagt sammen og organiseret på nye måder, og begreber som klynger og netværk dukker op. 

Som konsekvens af denne udvikling har de private vundet frem, nogle gange af nød, fordi det at blive godkendt til privat drift var eneste alternativ til lukning, andre gange af lyst, simpelthen fordi denne driftsform bedst kunne rumme stedets ånd. 

Og de private er populære, forældrene er glade, ventelisten lang og humøret højt. Det trækker flere til, og i 2018 var der flere private end selvejende institutioner med driftsoverenskomst.

Vi kalder dem private, fordi det i lovgivningen hedder godkendt til privat drift. Men faktisk er langt størsteparten af de private dagtilbud organiseret selvejende og non-profit, men godkendt til privat drift. 

Vi kalder dem private, fordi det i lovgivningen hedder godkendt til privat drift. Men faktisk er langt størsteparten af de private dagtilbud organiseret selvejende og non-profit, men godkendt til privat drift.

Nete Dietrich
Direktør, Børneringen

Der bliver altså ikke trukket profit ud, og alle tilskud går direkte til formålet at drive dagtilbud. De kunne med andre ord ligeså godt hedde u-private dagtilbud.

Når de kaldes private, er det faktisk misvisende og giver anledning til uberettigede fordomme.

Uretfærdig straf
Da man sidste år afsatte midler til minimumsnormeringer, var vi begejstrede. 

Det var et kraftigt signal om at højne kvaliteten, at ville børnene det bedste, og der blev sat handling bag ordene, nu skulle vi have ordentlig normering. 

Børnenes statsminister ville gøre det bedre for Danmarks børn, og der kom håndgribelige forbedringer. Man glemte bare nogen, ja,  de private blev glemt. I en ideologisk kamp skulle det ikke hedde sig, at midlerne kunne tilfalde de forkerte.

Man kan mene meget om den ideologiske kamp, men helt ubegribeligt er det, at man i kampens hede var så fokuseret på at ramme de private, at man glemte at flertallet faktisk er u-private. Det kan virke som hovedløs signalpolitik.

Der er cirka omkring 550 private dagtilbud i Danmark, og heraf er de 50 private med mulighed for at trække profit ud. Af dem vurderer ministeriet, at ni faktisk har trukket profit ud.

Vi har altså et regelsæt, som rammer cirka 540 dagtilbud helt utilsigtet.

Hvis man havde undersøgt området, ville man vide, at langt flertallet af det vi kalder private dagtilbud, reelt er u-private dagtilbud. Det vil sige, at for at ramme de få, blev de mange straffet.