EL: Profitforbud handler ikke om ideologi, men om brug af fællesskabets midler

Af Jakob Sølvhøj (EL)
Børne- og undervisningsordfører

I den aktuelle debat om anvendelsen af de 1,6 milliarder kroner, der ved finansloven blev afsat til bedre daginstitutioner, høres argumenter om, at det med den gældende lovgivningen slet ikke kan lade sig gøre at trække overskud ud. 

Var synspunktet holdbart, skulle man synes modstanden mod et profitforbud var overflødig, men det er åbenlyst ikke tilfældet.

Heller ikke bestræbelser på at reducere profitspørgsmålet til ideologi holder vand. Det er klart, at debatten kan have en ideologisk undertone, men når alt kommer til alt, handler det jo blot om, hvordan vi skal bruge de offentlige midler, som fællesskabet afsætter til børneområdet. 

Skal skattekronerne fuldt og helt anvendes til at sikre pædagogisk kvalitet for børnene og rimelige vilkår for de pædagogiske medarbejdere? Eller skal der kunne klippes en tå og hugges en hæl for at trække et overskud ud til private institutionsejere? 

Står det til Enhedslisten skal fællesskabets penge alene anvendes til fælles gavn.

Det er klart, at debatten kan have en ideologisk undertone, men når alt kommer til alt, handler det jo blot om, hvordan vi skal bruge de offentlige midler, som fællesskabet afsætter til børneområdet.

Jakob Sølvhøj (EL)
Børne- og undervisningsordfører

De bedste rammer
Daginstitutionerne er sammen med den kommunale dagpleje en hjørnesten i den danske velfærdsmodel. 

Fra at være rammen om et fåtal af de mindste børns hverdag, voksede dagtilbudsområdet på nogle årtier til i dag at være et tilbud, der omfatter næsten alle børn, fra de er et år, og til de når skolealderen. Og i takt hermed har dagtilbuddene fået en stadig mere central rolle for børns udvikling og trivsel.

Derfor har forældrene med rette store fordringer til dagtilbuddenes kvalitet.

Derfor skal vi som samfund give dagtilbuddene de bedst mulige rammer, og derfor skal en del af de ekstra penge, der nu er afsat til bedre normeringer, naturligvis ikke kunne trækkes ud af institutionernes drift til private fortjeneste.

Den danske selvejetradition
Der kan ikke sættes lighedstegn mellem kravet om profitfri daginstitutioner og ønsker om en rent kommunalt drevet sektor. 

Selvejet har historisk altid været en del af dansk børnehavetradition, og de mange selvejende daginstitutioner har spillet en vigtig rolle både ved den gigantiske udbygning af området og i udviklingen af den pædagogiske praksis.

Selvejet har i generationer fungeret som en integreret del af det offentlige daginstitutionsområde.

Det skal ikke påstås, at forholdet mellem kommuner og selvejende institutioner altid har fungeret gnidningsfrit overalt, men det afgørende brud med den brede politiske enighed, der havde været om områdets strukturelle opbygning, kom som led i Fogh regeringernes felttog mod vores offentlige velfærdsmodel.

Velfærden skulle gøres til et nyt forretningsområde for private virksomheder, hvad enten det gjaldt pleje og omsorg til de ældre, sociale institutioner eller de pædagogiske tilbud til de mindste. Områder, hvor overskuddet vanskeligt kunne hentes hjem uden at slække på kvaliteten i tilbuddet eller forringe medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår.