DLO: EL bruger billige argumenter i forslag til normeringsaftale

Af Thinne Nielsen-Tjørnfelt
Konstitueret sekretariatschef,  Daginstitutionernes Lands-Organisation, DLO

Der synes at være billige argumenter på udsalg, når Jakob Sølvhøj til Altinget siger om sit partis politik:

 "Det er ikke os, der vil forhindre, at der kommer penge ud til de private institutioner. Det er de private institutioner, der må gøre op med sig selv, om de vil være selvejende, så de kan garantere, at pengene bliver på området, eller om de fortsat foretrækker at have muligheden for profit."

Det er en enten uheldig anvendelse af omvendt psykologi eller udtryk for bedaget konsekvenspædagogik.

Udtalelsen kommer i sammenhæng med en generel ansporing til de øvrige partier, om hurtigst muligt, og gerne omgående, at lave en fornyet midlertidig aftale om minimumnormeringerne og fordelingen blandt landets i øvrigt ligeværdige børn. 

Det er også et politisk træk af ældre dato, for hvem kan egentlig sige nej tak til en snarlig aftale om bedre normeringer til alle børn?

Det er simpelthen billigt at flytte både ansvaret for midlernes lige tildeling og skylden for en langstrakt proces over til de private institutioner.

Thinne Nielsen-Tjørnfelt
Konstitueret sekretariatschef, Daginstitutionernes Lands-Organisation, DLO

Set i lyset af den alt for hurtige og diskriminerende aftale, der i hast blev indgået i foråret, vil DLO opfordre de øvrige parter til at slå bremsen en kende i. 

Ordentlighed for alle
Jo, bevares, det haster. 

Men det haster i særdeleshed med ordentlighed for alle børn, det haster med at gøre sig umage for at lave en aftale, der afspejler ordentlighed, og det haster med lige anerkendelse af børn og forældre.

Også Jakob Sølvhøj burde vide, at det ikke lader sig gøre at omdanne en privat virksomhed til en selvejende konstruktion med et trylleslag. 

Det der til gengæld kan foregå med kort og effektivt varsel er, at alle daginstitutioner sikres midler til bedre normeringer. At midlernes anvendelse alene til bedre normeringer, det sikres ved autoriseret revisorpåtegnelse. Men i hasten overser vi en grundlæggende præmis.

Indtil videre er de privatejede daginstitutioner fortsat en fuldstændig lovlig virksomhed med både stor efterspørgsel og høj forældretilfredshed.

Der er ikke ved lov bestemt et afsæt for, hvilken ejerform der betinger om børn er lige for lov og velfærd, det afventer jo netop en politisk forhandling. En forhandling hvor vi i høj grad håber, at politikerne vil tage sig god tid og ulejlighed til at være opmærksomme på de mange børn, der påvirkes af udfaldet.