Debat: Regulering af børnenes internet skal være baseret på viden

Af Stine Liv Johansen
Formand, Medierådet for Børn og Unge

Debatten om, hvordan de sociale medieplatforme skal reguleres og hvem, der har ansvaret for det indhold, vi møder på nettet, er mere aktuel end nogensinde, og de politiske udmeldinger peger på, at der snart vil blive sat gang i et konkret arbejde med lovgivningsinitiativer. 

I løbet af de seneste par år er debatten blusset op med jævne mellemrum.

Det sker typisk, når en influencer har gjort noget opsigtsvækkende eller forargende, eller når et journalistisk medie har afdækket, hvordan en platform har undladt at moderere indhold, vi ikke mener egner sig for børn.

En del af det saglige grundlag må være en afklaring af, hvad der reelt er skadeligt for børn og unge at se eller blive udsat for på nettet.

Stine Liv Johansen
Formand, Medierådet for Børn og Unge

Emnet er vigtigt, og en eventuel lovregulering vil kunne få betydning for vores digitale normer og infrastruktur i mange år fremover. 

Det er afgørende, at der i den forbindelse træffes beslutninger på et så sagligt grundlag som muligt, og at vi tager udgangspunkt i de børn og unge, vi gerne vil beskytte.

En del af det saglige grundlag må være en afklaring af, hvad der reelt er skadeligt for børn og unge at se eller blive udsat for på nettet.

Mangel på systematisk indsamling af viden
Vi mangler som samfund at få defineret nogle rammer, så vi kan skelne mellem indhold og adfærd, der er eksempelvis forrående, misinformerende eller krænkende og indhold, der kan påvirke børn og unge til selv at gøre uhensigtsmæssig eller skadende ting.

Her må ikke mindst fagkundskaben på banen med viden om børn og unges digitale liv, så rammerne for en eventuel regulering kan defineres på et oplyst grundlag.

Hvornår er eksempelvis sponsoreret indhold eller en populær challenge skadelig, ulovlig eller bare amoralsk? Det er dansk tradition at lave lovgivning baseret på frisind og frihed under ansvar og ikke mindst på viden om børns psykologiske udvikling og kulturelle praksisser.

Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at vi i Danmark taler så meget om børn og unges digitale liv, men vi har ikke en systematisk vidensopsamling hverken kvalitativt eller i form af statistik om, hvor meget tid, børn og unge bruger på nettet, hvilke platforme og medier, de er aktive på og hvad de konkret foretager sig på disse platforme.

Det har de både i Norge og Sverige.

Fokus på digital dannelse 
Tidligere forskning har peget på, at børn i Danmark – i kraft af deres hyppige og omfattende brug af digitale medier – udsættes for flere risici online, men at de generelt samtidig er bedre til at tackle det end børn, der ikke færdes så hjemmevant på nettet.

Det kunne tyde på, at en øget digital regulering må gå hånd i hånd med et fortsat stort fokus på det, man kan kalde digital dannelse. Desuden er det afgørende at have blik for, at digital udsathed også hænger sammen med udsathed generelt.