Debat: Tech-industriens guldfeber tager børn som gidsler

Af Mie Oehlenschläger og Katrine K. Pedersen
Hhv. ekstern lektor i nye medier, DIS, og forfatter til bøger om digital kultur

Influencer-økonomien er eksploderet, men lovgivningen har svært ved at følge med. Der er brug for et gearskifte.

I det forberedende arbejde med lovgivning af influencer-industrien må fokus flyttes fra enkeltsager til det kommercielle økosystem og de bagvedliggende forretningsmodeller.

Problemet er strukturelt, og løsningerne skal derfor findes på tværs af ministerielle områder.

Det er en illusion, at statslige reguleringer vil begrænse den frie debat og de frie markedskræfter.  

Mie Oehlenschläger og Katrine K. Pedersen
Ekstern lektor i nye medier, DIS, og forfatter til flere bøger om digital kultur

Gråzoner er big business
I influencer-industrien er børn en primær målgruppe. Det giver god mening i et forretningsperspektiv, fordi børn er det hurtigst voksende onlinesegment. Men hvis afsættet er barnets tarv, giver det ikke mening, at børn betragtes som et lukrativt marked.

Vi har forpligtet os til at yde ekstra beskyttelse af børn, men som det ser ud lige nu, gælder det ikke, når børn er online.

”Youtube er ikke for børn under 13 år”, har Google Danmark erklæret offentligt ad flere omgange. Men de fleste har nok har regnet ud, at en influencer, der laver slim, gamer Fortnite eller laver ”reactions”-videoer naturligvis har børn som publikum.

Hvert andet barn under tre år bruger Youtube hver uge, viser DR’s Medieforskning. Det er et paradoks, at Youtube og andre sociale medier erklærer, at de er for børn over 13 år, mens virkeligheden er, at tusindvis af danske børn under 13 år bruger platformen hver dag.

Så længe virksomheder ikke holdes ansvarlige og sanktioneres økonomisk, vil gråzonerne i influencer-industrien være big business.

Influencere med høj autenticitet
Industrien er vanskelig at regulere, fordi aktører, forretningsmodeller og -metoder er uigennemsigtige. Et eksempel på dette er nano-influencere, der kun har meget få – op mod 1.000 – følgere på sociale medier.

Deres lave antal følgere gør dem attraktive for annoncører, fordi de har en højere grad af autenticitet og troværdighed.

Intentionen med denne form for markedsføring er, at det ikke føles som en reklame, men som en relation. Fotos og videoklip bliver ofte lavet som en del af hverdagens aktiviteter.

En guldåre for techindustrien
Nano-influencing gør det sværere at adskille det, man populært kalder ”influencere”, fra ”almindelige brugere”. Nogle gange konsumerer man indhold – andre gange uploader man indhold. Nogle gange modtager man likes og endorsements – andre gange produkter eller penge.

Platformene profiterer på det hele. På de kommercielle influencere og på alle os, der deler feriebilleder og meninger.

Alle er en del af det samme reklamedrevne, såkaldte overvågningskapitalistiske økosystem, der er blevet en guldåre for tech-industrien, for hvem børn er blevet mikroarbejdere.