Hanne Warming: Børn og unge kan nu underrette om dem selv – det bliver spændende at følge i praksis

I forordet til ‘Håndbog om barnets lov’ skriver social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S):

”Med de nye bestemmelser i Barnets Lov stadfæster vi et tidssvarende børnesyn, der anerkender børn og unge som mennesker i deres egen ret. Vi sikrer børnene og de unge flere rettigheder – både i lovgivning og praksis."

På side 14 præciseres det:

”En væsentlig intention med loven er at styrke den løbende inddragelse af børn og unge. Hjælp og støtte skal altid inddrage deres perspektiv, ressourcer og behov, så de bliver en vigtig kilde til forståelse af problematikken. Intentionen er, at børn og unge skal ses i deres egen ret, og at deres ønsker, behov og perspektiver i højere grad skal være styrende for sagsbehandlingen og den støtte, der iværksættes,” står der.

Se, det skaber forventninger.

Synet på børn er præget af ambivalente faktorer

Som en mangeårig forkæmper for ligeværdig inddragelse af børn og unge og et tidssvarende børnesyn var det svært at få armene ned.

Luften gik dog lidt af ballonen, da jeg nærstuderede lovteksten og håndbogens hjælpende hånd til fortolkning af denne.

For børnene og de unge har fået flere rettigheder, og der er taget vigtige skridt. Men vi er ikke kommet helt i mål i forhold til at behandle dem som ligeværdige medborgere ud fra et tidssvarende børnesyn.

Både lovtekst og håndbog afsejler således ambivalenser i børnesynet.

Det sker kombineret med en række kompromisser til andre hensyn herunder økonomi, forældrerettigheder og formning af fremtidens voksne borgere.

Det bliver derfor meget spændende at følge implementeringen.

For hvilke børnesyn og andre hensyn vil veje i praksis? Kommer økonomihensynet eksempelvis til at betyde, at det bliver såkaldte gul pris-indsatser, som en socialrådgiver en gang forklarede mig?

Og kommer vi reelt til at rykke i forhold til børns rettigheder?

Børns ret til indflydelse

Ambivalensen i børnesynet kommer blandt andet til udtryk i en af de nye rettigheder.

Jeg håber, at paragraf 103 i Barnets Lov implementeres som en reel rettighed til indflydelse på eget liv.

Hanne Warming
Børneforsker, Roskilde Universitet

Det drejer sig om barnets ret til at anmode om at få suspenderet samværet i en periode på op til otte uger, som det stor i paragraf 103, styk to i håndbogen. 

Paragraffen handler om barnets ret til samvær og kontakt med forældre og netværk. Paragraffen er desuden en videreførelse fra tidligere lovgivning.

Styk to er ny og kan ses som en imødekommelse af en kritik fra forskere og fagprofessionelle i forhold til, at barnets ret til samvær i praksis blev en pligt til samvær, fordi mange børne- og ungeudvalg har været meget tilbageholdende med at suspendere kontakt eller samvær.

Det gælder også, når et barn eller en ung udtrykkeligt har givet udtryk for, at samværet eller kontakten opleves som en belastning.