Kommunal direktør i København: Vi klar til at realisere Barnets Lov – men loven mangler et vigtigt element

Barnets Lov er netop trådt i kraft. ”En krævende gave”, kaldte forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening Signe Færch det i Altinget den 4. december 2023.

Jeg kan genkende billedet.

Men samtidig havde jeg næsten håbet på mere. Forklaring følger. 

Barnets Lov indeholder flere gode ting. Den indeholder ikke mindst øgede frihedsgrader, så sagsbehandlernes tid i højere grad kan bruges på barnet og familien og ikke på unødig administration. 

Vi har som kommuner fået en stor opgave i forhold til at gøre de politiske intentioner til virkelighed.

Det gælder ikke mindst den klare politiske vision om, at børn og unges egen stemme og perspektiv skal stå stærkere i sagsbehandling og afgørelser.

Den vision er vi fuldstændig enige i. Den stiller samtidig store krav til vores sagsbehandlere.

Barnets Lov forstærker kendte dilemmaer

Med Barnets Lov sænker man for eksempel aldersgrænsen for, hvornår et barn bliver part i egen sag fra 12 til ti år, og endnu yngre børn får også mere indflydelse.

Det kræver ikke mange tanker på ens egne børn derhjemme for at forstå, hvad det kræver at støtte et barn på ti år.

Det gælder eksempelvis, når livsforandrende og svære beslutninger om en anbringelse, eller om barnet ønsker at have samvær med sin far eller mor. 

Så vores sagsbehandlere vil stå med en række skarpe dilemmaer, når vi træder ind i det nye år.

Hvordan holder vi fast i det gode og ofte nødvendige samarbejde med forældrene, når balancen mellem børns og forældres rettigheder forskydes?

Hvordan kan man imødekomme barnets perspektiv i svære situationer, hvor de faglige synspunkter står i modsætning til barnets egne ønsker?

Hvordan klæder vi de yngste børn på til de store valg – uden at lade dem stå alene med valget, men også uden at træffe det for dem?

Dilemmaerne er ikke ukendte, men bliver åbenlyst forstærket med Barnets Lov.

Aftale mangler fokus på udsatte børn og unge

I København går vi til opgaven med stor dedikation og ydmyghed, for vi ved, at det kræver benhårdt arbejde.

Det skyldes også, fordi reformen skal implementeres på et område under pres, fordi flere børn og unge har brug for hjælp. 

Der mangler noget vigtigt i den politiske aftale: Fokus på udsatte børn og unges skolegang.

Mikkel Boje
Administrerende direktør, Socialforvaltningen, Københavns Kommune

Men vi har utrolig mange dygtige og engagerede medarbejdere og ledere, som brænder for arbejdet med udsatte børn og unge, og vi har forberedt os godt.

Jeg er ikke i tvivl om, at vi vil lykkes med målsætningerne i den politiske aftale bag Barnets Lov.

Det er godt, for vi skal lykkes med meget mere.

Der mangler nemlig noget vigtigt i den politiske aftale: Fokus på udsatte børn og unges skolegang.  

Hvor er målsætningen om udsatte børns livsbaner?

‘Børnene Først’-aftalen har syv målsætninger, der langt overvejende handler om, hvad barnet eller den unge skal opleve. Tillid, inddragelse og en voksen, de kan stole på.

Alle sammen er vigtige målsætninger.

Men hvor er målsætningerne om børnene og de unges livsbaner – deres videre færd i livet, deres muligheder for at få et lige så godt voksenliv som alle andre?