Debat

Lektor: Tre kriterier bør danne grundlag for evaluering af pædagoguddannelsen

DEBAT: Pædagoguddannelsen savner i den grad dybde – både set i relation til det faglige, det saglige og det personlige aspekt. De tre ting bør være i fokus for kommende evaluering, skriver lektor. 

Man kan ikke foretage en evaluering af noget uden på forhånd at drøfte og afklare, hvilke kriterier eller værdier der skal danne grundlag for vurderingen, skriver lektor. 
Man kan ikke foretage en evaluering af noget uden på forhånd at drøfte og afklare, hvilke kriterier eller værdier der skal danne grundlag for vurderingen, skriver lektor. Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Marie Lagoni Pedersen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Carsten Pedersen
Lektor, pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole

Pædagoguddannelsen står overfor at skulle evalueres.

Det betyder alt andet lige, at der skal foretages en systematisk vurdering af, i hvilken grad det – under den nuværende bekendtgørelse fra 2014 – er lykkedes professionshøjskolerne at organisere og praktisere en god uddannelse og dermed at udklække nogle gode pædagoger.

Formålet med evalueringen er at udvikle et kvalificeret beslutningsgrundlag, der kan danne baggrund for en kommende revision eller reform af pædagoguddannelsen.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Man kan ikke foretage en evaluering af noget uden på forhånd at drøfte og afklare, hvilke kriterier eller værdier der skal danne grundlag for vurderingen.

Synlige kriterier for godt og skidt
Evalueringsforskeren Hanne Kathrine Krogstrup taler om, at enhver evaluering må indeholde mindst fire elementer.

Pædagoguddannelsen burde i virkeligheden altid i alle sammenhænge – og på én gang – fremme det faglige, saglige og personlige aspekt i de studerendes individuelle og sociale dannelsesprocesser.

Carsten Pedersen
Lektor, pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole

Evalueringen skal have en genstand – her er det pædagoguddannelsen. Evalueringen skal have et formål – her er formålet at sikre et kvalificeret beslutningsgrundlag, så vi kan få en (endnu) bedre pædagoguddannelse i Danmark. Evalueringen skal bygge på viden – for eksempel viden om det at evaluere, og om de spørgsmål evalueringen skal kunne give svar på.

Og evalueringen skal – sidst men ikke mindst – indeholde synlige kriterier for, hvad der vurderes som godt og skidt.

Anledning til bekymringer
Hvilke kriterier eller værdier bør den nuværende pædagoguddannelsen så vurderes ud fra?

I den offentlige debat har mange interessenter i og omkring uddannelsen udtrykt en lang række forskelligartede bekymringer, der i mine øjne kan danne afsæt for et svar på dette spørgsmål.

For når værdier og interesser opleves som truede, giver det jo netop anledning til bekymringer.

Bekymringer kan på den baggrund udgøre afsættet for en drøftelse af, hvilke forskelligartede kriterier eller værdier, pædagoguddannelsen med fordel kunne vurderes ud fra i en kommende evaluering.

Faglighed forstås forskelligt
En del interessenter har udtrykt bekymring for, at det faglige niveau ikke er højt nok i pædagoguddannelsen. Men samtidig forstår de faglighed ganske forskelligt.

Nogle er bekymrede for, om undervisningen er forskningsbaseret nok. Andre er bekymrede for, om den er teoretisk nok.

Læs også

Blandt andet fordi, der ikke længere findes fag i uddannelsen (fagrækken blev afskaffet med bekendtgørelsen fra 2014), og mange håber på den baggrund på, at fag som for eksempel pædagogik, psykologi, filosofi og sociologi genindføres ved en kommende reform af uddannelsen.

Nogle spørger, om de studerende tilegner sig tilstrækkelige metodiske og håndværksmæssige færdigheder. Andre er stærkt bekymrede for den nedprioritering af det æstetiske og skabende aspekt i uddannelsen, som også blev en følge af bekendtgørelsen fra 2014.

Fokus på praksis
Når man fokuserer på fagligheden og det faglige niveau i uddannelsen, har sagligheden det med at glide i baggrunden eller helt ud af billedet – altså uddannelsens praktiske orientering, der udfoldes under skyldigt hensyn til gældende love og retningslinjer.

En del interessenter har da også udtrykt bekymring for, at de studerende ikke tilegner sig tilstrækkeligt med praktiske kundskaber. Men også her, er der mange forskellige opfattelser af, hvad det vil sige, at uddannelsen ikke er praksisrettet nok.

Nogle hævder, at uddannelsen slet ikke giver de studerende de kompetencer, arbejdsmarkedet efterspørger. Andre er bekymret for, at undervisningen ikke knyttes tæt nok til det, der sker i de studerendes fire praktikperioder, som i øvrigt udgør en meget stor del af uddannelsen.

I en såkaldt vekseluddannelse – hvor der veksles mellem undervisning på professionshøjskolen og deltagelse i uddannelsespraktikker – er det naturligvis bekymrende, hvis de dilemmaer og problemstillinger, som rejser sig i det praktiske arbejde med sagen, ikke tildeles en vedvarende og seriøs opmærksomhed i den faglige undervisning og vejledning.

Dannelse er fundament for udvikling
Der findes desuden også interessenter i og omkring pædagoguddannelsen, som er særligt bekymrede for, om de studerende i den nuværende uddannelse gives tilstrækkeligt gode betingelser for at dannes som omtænksomme, handlekraftige og (selv)kritiske personligheder.

Nogle mener, at hensynet til de studeredes personlige udvikling i dén grad underspilles. Andre taler om, at hensynet til de studerendes individuelle og sociale dannelsesprocesser helt overses i den nuværende bekendtgørelse.

Og det mener de er stærkt bekymrende, fordi sådanne dannelsesprocesser er selve fundamentet for, at de studerende kan udvikle deres egne ståsteder og professionsidentiteter i et løbende samspil med deres medstuderende, undervisere, praktikvejledere og kommende kolleger.

Det faglige, saglige og personlige
Der udspringer således tre grundlæggende evalueringskriterier af de bekymringer, interessenterne i og omkring pædagoguddannelsen giver udtryk for i den offentlige debat aktuelt.

Pædagoguddannelsen burde i virkeligheden altid i alle sammenhænge – og på én gang – fremme det faglige, saglige og personlige aspekt i de studerendes individuelle og sociale dannelsesprocesser.

Det skal underviserne på uddannelsen bestræbe sig på i hver eneste undervisnings- og vejledningstime.

Og det skal måden, de studerende – selvstændigt og sammen med andre – tager deres uddannelse på, afspejle. Uanset om de befinder sig på professionshøjskolen eller i uddannelsespraktikken.

Når det faglige, saglige og personlige aspekt slås an på én og samme tid, kan man billedligt tale om, at der opstår en ’professionalitetens treklang’.

Det er netop, når denne treklang klinger godt, at der kan opstå den faglige, saglige og personlige fordybelse i en professionsuddannelse, som er forudsætningen for de studerendes udvikling og udfoldelse af professionel dømmekraft.

Det personlige aspekt står svagt
I et par af mine tidligere indlæg her på Altinget og i en længere artikel på min egen hjemmeside har jeg argumenteret for, at den nuværende bekendtgørelse desværre hverken giver tilstrækkeligt gode betingelser for udviklingen af det saglige, faglige eller personlige aspekt i pædagoguddannelsen.

Det personlige aspekt står – sammenlignet med tidligere tiders bekendtgørelser – ualmindeligt svagt. De studerendes personlige dannelse eller udvikling nævnes ikke med et ord – om end kravet til udviklingen af deres selvstændighed nævnes i formålet.

De kompetence, den viden og de færdigheder, som de mange mål i bekendtgørelsen beskriver, er ikke sat i system i nogen faglig forstand.

En hel del af dem kan faktisk sammenlignes med organisatoriske og politiske buzzwords, der godt kan virke noget malplacerede i en uddannelsesbekendtgørelse.

Og med den ekstreme målstyring, som de studerende udsættes for i både undervisningen og i deres praktikker, fortoner det saglige aspekt sig også i alvorlig grad. De studerendes dokumentation og analyse af de erfaringer, som de faktisk gør sig i praksis, vægtes ikke nok.

Uddannelsen savner dybde
Pædagoguddannelsen savner i den grad dybde – både set i relation til det faglige, det saglige og det personlige aspekt. Professionalitetens treklang er på tragisk vis klinget ud.

Pædagoguddannelsen bør i den kommende evaluering vurderes på, om den i ét og alt fremmer dannelsen af en saglig faglighed, som studerende samtidig kan stå personligt inde for.

For kun hermed gives de studerende de nødvendige betingelser for at udvikle og udfolde professionel dømmekraft under og efter deres uddannelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00