Lektor: Vi skal turde gentænke pædagoguddannelsen

Af Hans Henrik Hjermitslev
Lektor, Pædagoguddannelsen i Aabenraa

Pædagoguddannelsen bliver dette forår evalueret med henblik på en mulig revision af uddannelsen.

I den forbindelse har der været en livlig debat på blandt andet Altinget om, hvilke problemer den nuværende uddannelse har, og hvordan man kan udforme en bedre uddannelse.

Hos professionshøjskolen UC SYD, der har pædagoguddannelser i Aabenraa, Kolding og Esbjerg, har vi haft en fælles diskussion om, hvordan vi skaber en bedre pædagoguddannelse. 

På den baggrund blev der formuleret en række mål og tiltag, der er bragt videre til forhandlingen med de fem andre professionshøjskoler om et fælles udspil fra sektoren.

Jeg vil i det følgende, for egen regning,  bringe nogle af UC SYD’s bud på mål og tiltag i spil i et forsøg på at fremdrage de vigtigste ændringer, der er nødvendige for at skabe en bedre pædagoguddannelse.

De studerendes dannelsesproces kan styrkes ved, at de i højere grad bliver en del af forpligtende studiefællesskaber, hvor faglig fordybelse er i højsædet.

Hans Henrik Hjermitslev
Lektor, Pædagoguddannelsen i Aabenraa

Pædagogfaglig dannelse skal være tydelig
Først og fremmest skal den pædagogfaglige dannelse stå tydeligt frem i formål, indhold, didaktik og progression. 

Det betyder, at der på uddannelsen ikke kun skal fokuseres på professionsrettede kompetencer, men også på de studerendes dannelsesproces. Det sidste er fraværende i den nuværende bekendtgørelse.

De studerendes dannelsesproces kan styrkes ved, at de i højere grad bliver en del af forpligtende studiefællesskaber, hvor faglig fordybelse er i højsædet. Dette kan med fordel ske ved at afskaffe moduler og genindføre semestre og fag eller fagområder. Dette vil også sikre progression i uddannelsen.

For at styrke det faglige indhold og den faglige fordybelse bør vi også reducere antallet af kompetencemål og dermed mængden af forløb og prøver. 

Samtidig bør alle videns- og færdighedsmål fjernes for at styrke indhold og faglighed og reducere målstyringen, der har negative konsekvenser for de studerendes engagement, fordybelse og dannelse.

Den øgede faglige fordybelse skal også udmønte sig i, at de studerendes kropslige, kreative og æstetiske kompetencer styrkes, så de i højere grad kan stå for praktisk-musiske aktiviteter på praktiksteder og kommende arbejdspladser. 

I den forbindelse kan pædagoguddannelsen lade sig inspirere af højskolernes og de kreative uddannelsers tradition for åbne værksteder, hvor de studerende forventes at øve sig uden for undervisningstiden.