Kommentar af 
Stine Liv Johansen

Mobilforbud i skolen er kun symptombehandling

Et forbud mod mobiler i skoler og gymnasier kan virke som en oplagt og nem løsning på et kompliceret problem. Men hvis forbuddet står alene, kan vil det ende med at blive en bjørnetjeneste, advarer Stine Liv Johansen.

Digital teknologiforståelse skal indarbejdes i læreplaner og professionsuddannelser, hvis et mobilforbud i skoler og gymnasier skal give mening, skriver lektor og p.hd. Stine Liv Johansen. 
Digital teknologiforståelse skal indarbejdes i læreplaner og professionsuddannelser, hvis et mobilforbud i skoler og gymnasier skal give mening, skriver lektor og p.hd. Stine Liv Johansen. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Stine Liv Johansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Skoleåret er i gang, og nyhedsmedierne flyder over med skolestartshistorier.

De klassiske emner som skoleparathed og trafiksikkerhed er i år helt overskygget af diskussionen om mobiltelefoner i klassen. Flere grundskoler og ungdomsuddannelser har nemlig valgt at indføre nye regler og forbud mod mobiltelefoner i timerne og tager dermed handsken op fra den debat, der også var i fuld sving før sommerferien, og som fik børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye til at varsle anbefalinger på området.

Så nu skal eleverne på gymnasierne i blandt andet Roskilde og Esbjerg lægge deres mobiltelefoner i et skab inden hvert undervisningsmodul. De brokker sig, forståeligt nok.

Om skribenten

Stine Liv Johansen er ph.d. og lektor ved Aarhus Universitet. Hun er tidligere formand for Medierådet for Børn og Unge. 

Hun er en del af det faste skribenthold på Altinget Børn, hvor hun løbende skriver kommentarer om børn og forældres digitale dannelse.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Som elevrådsforkvinden på Esbjerg Gymnasium sagde til DR, så kommer der nok til at gå lidt tid, før de opfatter det som en hjælp og ikke bare som et angreb.

Det forstår jeg godt. For selvom der kan være oplagte fordele ved at slippe for forstyrrelser og notifikationer i undervisningssituationen, så er isolerede mobilforbud i mine øjne faktisk ikke den hjælp, man kunne tro, men måske nærmere en bjørnetjeneste set i det store billede.

Forstyrrende mobiler i undervisningen er både synlige og hørbare og ses formentlig af mange, f.eks. lærere og forældre, som et åbenlyst problem, som bedst løses ved at opbevare dem bag lås og slå.

Men de er kun en lille del af de udfordringer, vi står overfor, når det handler om digitale teknologier i børn og unges og vores allesammens liv.

Derfor er det så vigtigt, at vi i de kommende måneder får rammesat diskussionen ordentligt og er varsomme med at tro, at de umiddelbart lette løsninger såsom mobilforbud kan løse alle vores udfordringer.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har for nylig afholdt et dialogmøde, hvor en bred kreds af eksperter er bedt om at komme med input til de anbefalinger, der skal udarbejdes senere på efteråret.

Det er glædeligt, at de lidt hurtige udmeldinger før sommerferien om, at der var bestemte typer af forskere, der ikke ville blive inviteret til sådanne drøftelser, ikke ser ud til at være gældende længere, og at der i øvrigt lægges op til en bred drøftelse af både digitale distraktioner og digitale teknologier i undervisningen.

Læs også

Samtidig er det netop blevet offentliggjort, at et nyt stort videnscenter om digital teknologiforståelse bliver sat i søen som et samarbejde mellem universiteter og professionsuddannelser.

Det er en enestående mulighed for at få et stærkt vidensgrundlag under de relevante og helt nødvendige indsatser vedr. for eksempel nye fagligheder i grundskolen samt ungdoms- og videregående uddannelser.

Videnscenteret er finansieret med private fondsmidler, hvilket naturligvis i sig selv er fremragende og vidner om, at der er en bred samfundsmæssig opbakning til indsatser på feltet.

Men vi mangler endnu at se nogle politiske udmeldinger, der indikerer, hvorvidt der vil blive arbejdet på, at emnet digital teknologiforståelse vil blive indarbejdet i læreplaner og professionsuddannelser.

Og sideløbende hermed arbejder et konsortium af børneorganisationer lige nu intenst på at skabe det, der skal blive til ”Danmarks digitale dannelsesmål” i de kommende år.

Denne indsats er iværksat af Børne- og Undervisningsministeriet selv, og også her har man fra organisationernes side prioriteret at skabe et stærkt, forsknings- og praksisbaseret vidensgrundlag under udspil og indsatser.

Formålet med indsatsen er at skabe undervisnings- og kommunikationsmateriale, herunder en ”digital trafikklub”, som blandt andet skal kunne anvendes af lærere i grundskolen.

Med andre ord har vi alle muligheder for at handle klogt, nuanceret og ikke forhastet på dette område.

Vi har dygtige lærere og andre fagpersoner, der med de rigtige rammer og opbakning til at træffe fagligt begrundede valg (f.eks. om valg af redskaber og metoder i undervisningen) vil kunne bidrage til, at vores børn og unge bliver bedre dannede og uddannede på området og dermed bliver i stand til at leve gode og meningsfulde liv i en digitaliseret verden.

Det er desværre også muligt, at de forlader grund- og ungdomsuddannelse uden at være blevet klædt på til at fungere i et samfund, hvor digitale teknologier på godt og ondt gennemsyrer alle sfærer

Stine Liv Johansen
Lektor, p.hd.

Vi har viden og indsatser fra en bred kreds af aktører med tilknytning til området og årtiers erfaring med projekter og indsatser.

Det, vi mangler, er en gennemtænkt plan for, hvordan dette skal implementeres og udvikles, så det kommer alle børn og unge på alle typer af uddannelser til gode.

For at det kan lade sig gøre, er det afgørende, at vi ikke stirrer os blinde på mobilforbud.

En nylig rapport fra UNESCO er blevet omtalt og delt i mange sammenhænge med den gennemgående vinkel, at UNESCO anbefaler et forbud mod mobiler i skolen.

Men når man dykker længere ned i rapporten, viser det sig, at denne anbefaling kommer med en række forbehold, og at et forbud mod mobiler kun fremstilles som et af mange forskellige greb, som det anbefales at forholde sig til i diverse skolekontekster.

Først og fremmest anbefaler den nemlig, at lærere og andre fagpersoner gives mulighed – herunder tid og viden – for at træffe relevante pædagogiske og didaktiske valg vedrørende anvendelse af undervisningsmaterialer, digitale såvel som analoge. Og den anbefaler helt overordnet, at der sættes ind med massive indsatser for, at uddanne børn og unge i og med digitale teknologier.

Det er muligt, at eleverne i Esbjerg om nogle måneder vil kunne sætte pris på færre forstyrrelser i undervisningen. Det vil de nok.

Men det er desværre også muligt, at de forlader grund- og ungdomsuddannelse uden at være blevet klædt på til at fungere i et samfund, hvor digitale teknologier på godt og ondt gennemsyrer alle sfærer.

Når vi i de kommende måneder skal diskutere anbefalinger og indsatser, bør det ske med et bredt og velinformeret fokus på hele billedet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

Stine Liv Johansen

Lektor, ph.d., Center for Børns Litteratur og Medier, Aarhus Universitet, fhv. formand, Medierådet for Børn og Unge
Cand.mag. i medievidenskab, Aarhus Universitet (2003), ph.d i medievidenskab, Aarhus Universitet (2008)

0:000:00