Drop udskamningen af småbørnsforældre og investér i at lette deres liv

Selv forældre, der har ret til børns sygedage, vælger at sende børn afsted i vuggestue og børnehave, selvom de er syge.

Vi bør udvikle modeller for arbejdslivet, som reducerer stress og fremmer familiernes mentale trivsel.

Malene Angelo
Psykolog, Børns Vilkår

Forældrene ved godt, at deres børn har brug for at være hjemme med deres far eller mor, men de kan ikke overskue konsekvenserne af at lade arbejdsopgaver ligge og skrivebordsbunker vokse sig større.

Ingen har lyst til at svigte gode kolleger, borgere, kunder eller andre, som man føler et ansvar for eller en afhængighed af, fordi de er kilden til deres indtægt.

Men på trods af dedikation til arbejdsmarkedet, vil gentagende vidnesbyrd og selvoplevede erfaringer af pressede dagtilbud, skabe både uro, stress og dårlig samvittighed hos langt de fleste forældre.

Der er masser af eksempler på familier, der lever med den uro og distancerer sig fra den kendsgerning, at deres børn tilbringer syv til otte timer i rammer, som for mange børns vedkommende ikke bidrager til en positiv udvikling, og som i værste tilfælde skader dem.

Det er forældre, der med andre ord klør på, selvom det ikke føles rigtigt.

Men det er vel ikke det, vi ønsker os af et velfærdssamfund?

Som forælder er det ens vigtigste opgave at garantere tryghed for sine børn og hjælpe dem godt på vej i livet.

Men indtil udfordringerne på dagtilbudsområdet er løst, synes det for mange at være dilemmafyldt eller direkte uforeneligt med at være fuld tid på arbejdsmarkedet.

Det vil altid være en god investering at give sine børn nærvær og omsorg i deres mest formative år.

Malene Angelo
Psykolog, Børns Vilkår

Det er også en selvstændig pointe, at så længe kvaliteten af dagtilbud afholder ressourcestærke forældre fra at aflevere deres børn i institution, vil der være en gruppe af udsatte børn, der lider dobbelt.

De både disponeres for ringe rammevilkår i institutionen, samtidig med at de fratages muligheden for at indgå i vigtige fællesskaber og de heraf afledte potentialer for social mobilitet.

Ikke desto mindre bliver vi nødt til at anerkende den gruppe af forældre, der har muligheden og modet til at prøve nye veje, og som lykkes med at skabe rammerne for et liv, de kan trives i, og hvor deres børn har mulighed for at udvikle sig til sunde og hele mennesker – det kommer simpelthen alle til gode.

Den triste samfundsudvikling består altså ikke i, at nogle gør noget andet.

Det triste er, at det dels er nødvendigt, blandt andet fordi kvaliteten i dagtilbud halter, men også at det tilsyneladende er så radikalt et indgreb i et familieliv at sætte farten ned, at kun et fåtal rent faktisk gør det.

Der synes ikke at findes en åbenlys middelvej.

Mens vi arbejder på at forbedre dagtilbudsområdet, burde vi derfor give forældre langt videre rammer for at tilpasse deres arbejdsliv til den opgave, det er at have små børn.

Vi bør udvikle modeller for arbejdslivet, som reducerer stress og fremmer familiernes mentale trivsel.

Det kan ske gennem mere fleksible arbejdsformer, mindre arbejdspres, og ikke mindst at udfordringerne med pasning af syge børn bliver adresseret.

Lad os stoppe med at udskamme forældre, der i en periode af deres liv prioriterer at være mere til rådighed for deres børn end for deres arbejdsgiver.

Malene Angelo
Psykolog, Børns Vilkår

Alt sammen skal ske, så det store flertal af forældre, der gerne vil bidrage til arbejdsmarkedet, kan gøre det med ro i maven og tillid til, at det ikke er på bekostning af deres barns trivsel.

Det vil altid være en god investering at give sine børn nærvær og omsorg i deres mest formative år, og så kan man stemple ind på det tempofyldte arbejdsmarked igen, når børnene er større og mere selvhjulpne.

Lad os stoppe med at udskamme forældre, der i en periode af deres liv prioriterer at være mere til rådighed for deres børn end for deres arbejdsgiver – særligt når vi som velfærdssamfund ikke tilbyder et trygt alternativ.

Stressfravær og langtidssygemeldinger koster i forvejen arbejdspladser millioner af kroner.

I stedet burde arbejdsgivere investere i, at deres medarbejdere forbliver langtidsraske.

Jeg er sikker på, at det at tilbyde småbørnsforældre et mere fleksibelt arbejdsliv, vil være en af den slags investeringer.