Christiansborgs ensidige fokus på skærme overskygger den sunde fornuft og tilliden til pædagogisk personale

At ville lovgive mod den slags er i bedste fald at agere mod bedre vidende. I værste fald er det et udtryk for, at man har stirret sig så blind på "skærme" som værende den største trussel mod børns liv i det hele taget, at man derfor ikke er i stand til at se, at man risikerer at smide barnet ud med badevandet og bremse vigtige pædagogiske indsatser.

Det er dokumenteret, at når individer oplever en følelse af mestring – eller på engelsk 'agency' – i forhold til digitale medier, så har det større (positiv) indvirkning på deres mentale velbefindende end (den potentielt negative indvirkning af) den tid, der bruges på eksempelvis sociale medier.

Jeg har til gode at se en kortlægning, der dokumenterer, at kvalitet i dagtilbud skulle være betinget af, hvorvidt børn møder og/eller interagerer med digitale teknologier.

Stine Liv Johansen

Hvis man vil styrke børn og unges trivsel, er der altså noget, der tyder på, at det er vigtigere at give dem redskaber til at leve (godt) med digitale teknologier, end det er isoleret at skære ned på den tid, de bruger dem.

Og samtidig er det – igen og igen – dokumenteret, at det, der for alvor batter i forhold til trivsel, er gode forhold i hjemmet, forældres uddannelsesniveau og ikke mindst kvaliteten af de uddannelsestilbud, børn møder.

Jeg har til gode at se en kortlægning, der dokumenterer, at kvalitet i dagtilbud skulle være betinget af, hvorvidt børn møder og/eller interagerer med digitale teknologier. Det er nok snarere tilstrækkelige normeringer, personalets uddannelsesniveau, forældresamarbejde og gode fysiske rammer, der spiller ind her.

I den politiske aftale henvises til Sundhedsstyrelsens nylige anbefalinger vedrørende børns skærmbrug. Her understreges det, at der er grund til at udvise forsigtighed i forhold til særligt de alleryngstes passive og individuelle brug af skærmmedier.

At lade sådanne ganske rimelige anbefalinger ligge til grund for et generelt forbud mod "skærme" i dagtilbud forekommer ikke helt proportionelt. For i dagtilbuddet er der jo netop ikke tale om, at børn "sidder med en iPad" – og hvis det enkelte steder skulle være tilfældet, må man se på, hvorfor det forholder sig sådan, og drøfte, om det er hensigtsmæssigt.

Derimod er der tale om, at digitale teknologier inddrages i den pædagogiske praksis, fordi de muliggør bestemte udtryksmuligheder, interaktioner og eksperimenter. Der er ikke noget som helst fagligt eller sundhedsmæssigt belæg for, at det skulle være problematisk eller skadeligt for børn at være en del af.

Tværtimod er der årelange erfaringer ude fra kommuner og institutioner, hvor børn og voksne sammen har undersøgt, hvordan film og levende billeder bliver til, hvor børnehaven er placeret på GPS'en eller hvordan man sender en besked fra en børnehave til en anden.

Og det er den slags aktiviteter, der med bred opbakning fra de fleste partier på Christiansborg nu ikke længere må finde sted, fordi det ensidige, kritiske blik på "skærme" overskygger almindelig sund fornuft og tillid til dømmekraften hos det pædagogiske personale.