Organisationer: EU må tage ansvar for at stoppe spredning af overgrebsmateriale med børn

Der er dog centrale nuancer og gode initiativer i forslaget, som endnu ikke er blevet belyst i debatten. 

For det første er der ikke tale om, at alle platforme automatisk skal begynde at scanne efter overgrebsmateriale i al kommunikation.

Krypterede tjenester bør omfattes af den nye lovgivning.

Rasmus Kjeldahl, Ask Hesby Krogh, Johanne Schmidt-Nielsen og Anni Marquard

Forpligtelsen til at scanne overgreb er først aktuel, hvis virksomhedernes egne rapporter viser, at der er en betydelig risiko for, at platformen udnyttes til seksuelt misbrug af børn. Hvis virksomheden ikke selv indfører initiativer, der kan afbøde problemet, kan de af myndighederne blive forpligtet til aktivt at scanne midlertidigt. 

For det andet er der stort set ingen fejlmargin eller eksempler på såkaldte falske positive. Det vil sige, at scanningen opfanger uskyldige billeder, der ikke har noget med overgrebsmateriale at gøre, når det gælder kendt billedmateriale med seksuelle overgreb på børn.

Teknologien bruges allerede af mange virksomheder, og er en effektiv løsning på et uoverskueligt stort problem.

Tag fælles ansvar

EU-forslaget er blevet kritiseret for at muliggøre et påbud om at scanne efter seksuelt overgrebsmateriale med børn i krypterede tjenester.

Flere kritikere anser dette for et angreb på retten til privatliv.

Det er utvivlsomt en vanskelig diskussion, som vi på ingen måde vil underkende. Vi ser dog, at flere kommunikationstjenester bliver krypteret. Senest har Meta annonceret, at deres chattjeneste Messenger snart vil blive krypteret.

Det værste, der kan ske, er helt at opgive regulering af området.

Rasmus Kjeldahl, Ask Hesby Krogh, Johanne Schmidt-Nielsen og Anni Marquard

Fra et børnebeskyttelsesperspektiv rejser spørgsmålet om, hvor effektiv EU-forslaget vil være, hvis krypteret kommunikation ikke omfattes af påbud om opsporing. Da vi ved, at langt det meste overgrebsmateriale deles via private beskedtjenester, som i stigende grad bliver krypteret, bør krypterede tjenester efter vores mening omfattes af den nye lovgivning.

Der er uenighed blandt tekniske eksperter, om og hvordan automatisk scanning efter overgrebsmateriale med børn kan ske uden at kompromittere it-sikkerheden og uden at medføre overvågning af øvrigt indhold i krypterede beskeder.

Derfor anbefaler vi, at regeringer, kommissionen, forskere og andre interessenter tager fælles ansvar for hurtigst muligt at finde holdbare løsninger, som effektivt kan beskytte børn mod overgreb inden for rammerne af EU’s charter om fundamentale rettigheder.

Situationen er uholdbar

Det værste, der kan ske lige nu, er helt at opgive at regulere området.

Hvis EU-forslaget falder, svigter vi børnene.

Rasmus Kjeldahl, Ask Hesby Krogh, Johanne Schmidt-Nielsen og Anni Marquard

Der er mange positive elementer i forslaget, som markant vil styrke børnebeskyttelsen, herunder krav til at fjerne overgrebsmateriale inden for 24 timer og muligheden for at blokere hjemmesider, som indeholder seksuelt overgrebsmateriale med børn. 

Børns beskyttelse er afgørende og skal tillægges stor betydning i den videre debat om forslaget. Faktum er, at vi har en uholdbar situationen.

Alt for mange børn udsættes for overgreb og skal efterfølgende leve med, at deres overgreb bliver delt og set igen og igen.

Selvom EU-forslaget i sin nuværende form kan præciseres på nogle punkter, er det udtryk for den bedste løsning på problemet.

Hvis EU-forslaget falder, svigter vi børnene og tillader et internet, hvor store mængder af materiale med overgreb deles til stor skade for børn og unge.