Penge må ikke være styrende for børns skolestart

Dannelse står centralt i både dagtilbud og skolers formål. Børn skal opleve og lære om centrale normer, værdier og traditioner. De skal eksempelvis kende til højtiderne.

De skal også udleve dannelse ved ind imellem at blive inddraget i beslutninger. Dagtilbud og skoler skal se verden ud fra børnenes perspektiver, ligesom de gennem pædagogisk praksis og undervisning skal åben verden for børnene.

Sammenhæng kan understøttes af andet end det rent indholdsmæssige i formålsparagraffer og læreplaner. Der eksisterer allerede forskellige samarbejdsflader mellem dagtilbud og skoler, viser en undersøgelse af Danmarks Evalueringsinstitut fra 2021.

Dagtilbud og skoler på besøg 

Centrale informationer om børnene videreleveres ret systematisk fra dagtilbud til skole, og forældrene introduceres til skolen gennem møder og besøgsrunder.

Til gengæld er det mindre udbredt, at der er et fysisk funderet samarbejde mellem dagtilbud og skole.

Eksempelvis ved at det pædagogiske personale fra dagtilbuddene besøger skolerne før og under skolestart eller hjælper med at støtte børn i udsatte positioner. Formodentlig fordi sådanne og lignende typer af samarbejder er ressourcetunge.

Samarbejdsflader forekommer at have en overvægt mod skolens praksis, og det er godt, at dagtilbuddene giver skolen den information, som den har brug for, og at forældrene informeres fyldestgørende om skolestarten.

Det er dog også hensigtsmæssigt, at skolen får viden om dagtilbuddenes praksis. Hvordan arbejdes der med relationer, fællesskaber, leg og dannelse med inddragelse af børnenes perspektiver?

Ligesom det kan være hensigtsmæssigt, at det pædagogiske personale fra dagtilbuddene besøger skolernes praksis, så kunne det også være givtigt for lærerne at besøge dagtilbuddenes pædagogiske praksis.

Selvom de to områder er forskellige, så kan de fortsat lære af hinanden, og for de skolestartende børn kan det få positive konsekvenser. Særligt børn i udsatte positioner.

Billigere at starte i skole

Fra 2009 til 2022 har der været et markant fald i antallet af børn, der bruger et ekstra år i børnehaven

Andreas Rasch-Christensen
Forsknings- og udviklingschef, VIA University College

En af de mest aktuelle politiske initiativer er understøttelse af muligheden for at udskyde børnenes skolestart. Fra 2009 til 2022 har der været et markant fald i antallet af børn, der bruger et ekstra år i børnehaven.

Der har været spekuleret i, om det skyldes økonomiske årsager. Det er billigere for kommunerne at lade børnene starte i skolen, frem for at fastholde dem et år mere i dagtilbuddene.

Spekulationerne er blevet forstærket af, at flere og flere kommuner gør brug af tidlig start i skolernes fritidstilbud – sfo. En del børn begynder i sfo tre-fire måneder, før skolen starter, og det kan der være mange potentialer i.

Sfo-start har fokus på dannelse af gode fællesskaber, leg og skolestart. Ligeledes kan sfo-starten indbefatte samarbejde mellem det pædagogiske personale og forældrene.

Bekymringen går dog på, at den tidlige sfo-start indgår i kommunale besparelser, fordi det er billigere at have børn i sfo frem for dagtilbud.

Skolestart må ikke blive maskindreven overgang

Der er altså god grund til at støtte børnenes skolestart. Ikke som en maskindreven overgang, men som et tæt samarbejde mellem dagtilbud, skole og hjem

Andreas Rasch-Christensen
Forsknings- og udviklingschef, VIA University College

Under alle omstændigheder så har regeringen afsat midler til at flere børn kan udsætte skolestarten. Allerede under den tidligere regering blev muligheden for udskudt skolestart lanceret, men SVM-regeringen valgte i først omgang at tage forslaget af bordet igen.

Slutteligt valgte de at fastholde det, og det er velvalgt. Ikke alle børn er parate til at gå ind ad skoledøren det år, hvor de fylder seks. Præcis hvor mange, der har gavn af et ekstra år i børnehaven, kan være vanskeligt at konkludere.

Det er en grundig pædagogisk vurdering af børnenes behov i et tæt samarbejde mellem forældre, pædagoger, lærere og ledere. Igen kan der være behov for et særskilt fokus på nogle af de udsatte grupper.

Der er altså god grund til at støtte børnenes skolestart. Ikke som en maskindreven overgang, men som et tæt samarbejde mellem dagtilbud, skole og hjem.

Der er meget, som dagtilbud og skole kan lære af hinanden, og det er der brug for. Det er jo de samme børn, der forventningsfulde bevæger sig fra børnehaveklassen mod skolen.

Der forekommer ikke at være skolestartsmodeller, der fungerer optimalt i enhver given sammenhæng, men politisk støtte til, at de økonomiske incitamenter ikke bliver styrende på bekostning af de pædagogiske, hilses velkommen.