R-børneordfører: Rekrutteringskrisen skal løses ved at få flere akademikere til at skifte spor

For nyligt besøgte jeg daginstitutionen "Brolopperne." Det gjorde stærkt indtryk. Brolopperne ligger på ydre Nørrebro og har mange tosprogede børn, der tidligere har haltet bagud.

På øverste etage havde institutionen en personale-stue i pastelfarver og med nye moderne møbler. Pædagogerne arbejder intenst med kulturen dér – musik, eventyr og besøg hos Det Kongelige Teater. Det var meget langt fra 70’er-institutionen med de sommetider halvlumre lokaler og de mørke gulve.

I legestuen var et bredt gulv-til-loft-vindues-parti, hvor formiddagslyset strømmede ind. Og derfra gik man ind i et eventyrligt univers; et fredfyldt rum blev stjerneskud og solsystemer kastet rundt på væggene af en projektor, mens børnene legede og sang med de voksne. Og det var dér, jeg stødte på husets sprogpædagog, som koordinerer og arbejder med børn med sproglige udfordringer.

Og sprogpædagogerne har virket! Børne- og ungdomsforvaltningen kan på baggrund af data se, at Brolopperne har forbedret sig markant i forhold til andelen af børn, de sender videre i skole med sproglige udfordringer (før-skriftsprog) – fra 44 procent i 2019 til 16,7 procent i 2021. I den seneste rekrutteringsrunde for sprogpædagoger i Klynge Nørrebro-Bispebjerg D var der i øvrigt 16 ansøgere til tre stillinger. 

Det er umiddelbart rimeligt godt gået i en verden, hvor omkring næsten halvdelen af hovedstadens pædagog-jobopslag resulterer i, at man ikke kan besætte stillingen. Jeg vil gerne præsentere fire veje til løsningen på rekrutteringskrisen med inspiration herfra.

Sæt fagligheden fri i daginstitutionerne 

Det, vi kan lære, i første omgang af historien – og som har stor relevans for rekrutteringskrisen - er, at hvis vi tilbyder et arbejdsklima, der er moderne, også i sin fysiske fremtoning, og hvor pædagogernes faglighed kan sættes fri – blandt andet gennem gode normeringer - ja så kan vi nemmere rekruttere. Sprogpædagogstillingerne er meget specialiserede faglige funktion og et fremragende påfund.

Vi kan i øvrigt se i rapporten "Kvalitet i dagtilbud" fra Eva, at sprogprogrammer som "Spell" og "Fart på sproget" beviseligt får løftet det sproglige niveau markant.

Skal vi sætte fagligheden fri, skal vi også fjerne de forhindringer, der stjæler tid. Derfor fremsatte Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet på Københavns Rådhus den 2. juni et forslag om, at vi lægger normeringer i børnehøjde (normeringer regnet i voksen-tid brugt med børnene) frem som et supplement til årsværksnormeringerne, så vi får en diskussion af, hvordan vi kan frigøre endnu mere voksen-tid til børnene. Forslaget blev vedtaget med bredt flertal.    

København må satse hårdt på merit- og sporskifte-studerende

Arbejder man ufaglært i en institution, hvor fagligheden er tårnhøj, får man også nemmere lyst til at tage en pædagoguddannelse. Og her er vi inde ved det sidste og egentlig nok vigtigste punkt lige nu. Der er lige nu 1.225 medhjælpere og pædagogiske assistenter, der opfylder både erfarings- og uddannelseskriterier, for at blive meritpædagoger, blot i København.

Jeg tror fuldt og fast på, at løsningen på rekrutteringskrisen på kort sigt ligger i meritpædagog- og sporskiftemodellen

Emil Sloth Andersen (R)
Børneordfører, medlem af borgerrepræsentationen, København

Det kan kun gå for langsomt med at få uddannet flest muligt af dem til pædagoger. Den såkaldte sporskifte-model – som er en merituddannelse for akademikere – er mindst så interessant. Nye tal fra Københavns Professionshøjskole viser, at 15 måneder efter at det første pilothold begyndte på uddannelsen, er hele 180 meritpædagogstuderende begyndt på sporskiftemodellen. 

Du skal være fyldt 25 år og have gennemført en videregående uddannelse på mindst bachelorniveau for at blive sporskiftepædagog. Det fantastisk smarte ved sporskiftemodellen er, at akademikerne faktisk arbejder i institution 30 timer per uge og studerer ved siden af. Det gør, at de øjeblikkeligt er arbejdskraft, der hjælper til i daginstitutionerne, og da de faktisk fungerer som arbejdskraft hele deres uddannelsesperiode i gennem, så er de en rigtig god business-case for Københavns Kommune.

Læg nu mærke til følgende: mens de konventionelt opslåede pædagog-stillinger ofte ikke kan besættes, så når Københavns Kommune sine måltal for, hvor mange, der tager meritpædagog-uddannelsen, og det går, ifølge Københavns Professionshøjskole ”over al forventning” med at få personer ind på sporskifte-uddannelsen.

Jeg tror fuldt og fast på, at løsningen på rekrutteringskrisen på kort sigt i hvert fald i markant grad ligger i meritpædagog- og sporskiftemodellen; det er her, vi isoleret set får fagpersonale i stor skala. 

Dagtilbuddene skal være stedet, hvor voksnes ambitioner bliver til virkelighed

Emil Sloth Andersen (R)
Børneordfører, medlem af borgerrepræsentationen, København

Vi må tænke kreativt, og se på, om de daginstitutioner, der sender deres personale på merit-uddannelsen, fortjener en ekstra bonus, så de hele tiden motiverer nye, gode kræfter til at tage uddannelsen. Det hårde skel mellem uddannelse (som noget, du gør først i dit liv) og arbejde (som noget, du udfører resten af din tid) skal blødes op – til gavn for den enkeltes frihed i øvrigt.

Jeg tænker nu tilbage til dét eventyrlige univers med stjerneskud på himmelvæggene i Brolopperne, hvor en markant del af løsningen på rekrutteringskrisen men også noget større fandtes; det er et sted, hvor voksnes faglighed sættes så stærkt i spil, at man ikke blot trækker voksne til, og formentlig er et attraktivt miljø for praktikstuderendes faglige ambitioner, men også løfter børnene markant samtidig.

Dét er Radikale Venstres vision for dagtilbuddene; Dagtilbuddene skal være stedet, hvor voksnes ambitioner bliver til virkelighed, så børn kan gøre deres drømme til virkelighed.