KL: Man kan ikke bare vedtage minimumsnormeringer uden at pege på, hvor hænderne skal skaffes

Rekruttering, fastholdelse og et mærkbart løft af pædagoguddannelsen er de centrale redskaber til at skaffe flere pædagogiske medarbejdere, skriver Thomas Gyldal Petersen.

Mens vi venter på løsninger på de strukturelle udfordringer, fortsætter vi i de spor, vi allerede har i gang: Rekruttering, fastholdelse og et mærkbart løft, skriver Thomas Gyldal Petersen (S).Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Thomas Gyldal Petersen

Borgmester (S), Herlev Kommune, formand, KL's Børne- og Undervisningsudvalg

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mangel på arbejdskraft er en af de største udfordringer for vores samfund de kommende år. KL’s tal viser, at der i 2030 vil mangle omkring 90.000 personer på det danske arbejdsmarked, hvis den private beskæftigelsesvækst og det offentlige serviceniveau skal opretholdes.

Heraf skal vi i kommunerne bruge 44.000 flere medarbejdere, hvis vi skal kunne levere den velfærd, vi har i dag i takt med, at vi bliver flere ældre og flere børn. Og det er vel at mærke kun, hvis tilbagetrækningsreformerne slår igennem. Ellers ser vi ind i en langt større mangel.

Det er en udfordring, hvor løsningen langt fra ligger lige for. Der er brug for at skrue op for alle hanerne. Der skal blandt andet tænkes i arbejdsudbud, produktivitet og arbejdskraftbesparende teknologier for at komme i mål. Og så skal Christiansborg i langt højere grad afstemme nye politiske initiativer og højere krav til, hvilke opgaver kommuner kan løse, med de hænder, der er til at løfte opgaven.

Temadebat

Minimumsnormeringer og ukrainske flygtninge understreger pædagogmanglen, der allerede var en udfordring med faldende ansøgertal til pædagoguddannelsen og kritik af uddannelsens faglige niveau.

På Altinget Børn spørger vi i denne temadebat, om vi har overset nogle løsninger på pædagogmanglen? Hvordan får vi nok pædagogisk personale til at møde kravene til vores dagsinstitutioner?

Om temadebatter
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vil du bidrage til debatten om pædagogmangel? Skriv til [email protected] for at høre om mulighederne.

Man kan ikke bare blive ved med at vedtage minimumsnormeringer eller love 1000 flere sygeplejersker eller lærere, hvis ikke man peger på, hvordan hænderne skal skaffes.

I kommunerne er vi dybt afhængige af dygtige og dedikerede medarbejdere, der hver dag gør en forskel, så vores børn og unge kommer godt på vej i livet, og så udsatte og borgere med handicap får mulighed for at udvikle deres fulde potentiale. Derfor tager vi det også alvorligt, at der både nu og på længere sigt ser ud til at mangle pædagogisk personale.

Og mens vi venter på løsninger på de strukturelle udfordringer, fortsætter vi ufortrødent i de spor, vi allerede har i gang: Rekruttering, fastholdelse og et mærkbart løft af pædagoguddannelsen.

Vi skal opkvalificere

Flere skal vælge det pædagogiske område. Fra 2014 til 2021 er der nemlig sket et fald på 25 procent i antallet af kvalificerede ansøgere til pædagoguddannelsen. Det gør det svært at rekruttere de pædagoger, vi har brug for.

Samtidig ser vi ind i faldende ungdomsårgange og dermed en endnu hårdere kamp om de unges gunst. Vi skal derfor finde nye veje til at gøre pædagoguddannelsen mere attraktiv for både unge og voksne.

Læs også

DEA: Manglen på personale i daginstitutionerne kan ikke alene løses ved at uddanne flere pædagoger

Debat

I kommunerne har vi mange dygtige og erfarne pædagogmedhjælpere, som kan motiveres til at tage en meritpædagoguddannelse. Men vi ser også et stort potentiale i voksne, der har lyst til at skifte branche.

Derfor vil vi gerne være med til at undersøge og booste modeller for meritpædagoguddannelsen, så flere kan vælge den vej. Det gælder også den nye sporskifte-meritpædagoguddannelse, som er et godt eksempel på, at der tænkes nyt.

Samtidig har vi sammen med FOA og 3F aftalt en opsøgende indsats til at fremme kommunernes kompetenceudviklingsindsats af blandt andet pædagogmedhjælpere til pædagogiske assistenter.

Flere skal op i tid

Dernæst skal vi også se på, hvordan vi får flere til at blive i professionen. Det pædagogiske arbejde er meningsfyldt, med en varieret arbejdsdag og gode udviklingsmuligheder, men for dem, der i dag tager en videreuddannelse, fører det i for høj grad til job uden for professionen. Det er uhensigtsmæssigt.

Flere op i tid vil ikke kun øge arbejdsudbuddet, men også skabe en bedre sammenhæng i hverdagen
Thomas Gyldal Petersen (S)
Borgmester og formand, KL's Børne- og Undervisningsudvalg

Og så arbejder vi sammen med de faglige organisationer på, at få flere op i tid. For vi har en udbredt deltidskultur på blandt andet dagtilbudsområdet. Og flere op i tid vil ikke kun øge arbejdsudbuddet, men også skabe en bedre sammenhæng i hverdagen og styrke det faglige arbejdsfællesskab.

Løft af uddannelsen

Endelig står et løft af pædagoguddannelsen også helt centralt. Regeringens evaluering af uddannelsen fra sidste år var desværre nedslående læsning og dokumenterer en lang række kvalitetsproblemer.

Vi er klar i kommunerne til at tage et medansvar for en bedre uddannelse. Men desværre lader regeringens udspil til en ny uddannelse vente på sig.

Der er ingen lette løsninger. Alle redskaber skal i brug. Vi har brug for kommuner, organisationer og uddannelsesinstitutioner, der arbejder sammen, og for at regeringen indfrier deres løfter i forhold til at øge kvaliteten af pædagoguddannelsen. Der er brug for handling – og der er brug for handling nu. Vi har for længst passeret rettidig omhu.

Politik har aldrig været vigtigere