S i København: Manglen på pædagoger kan ikke løses med politiske fingerknips

Vi mangler pædagoger i hele landet – og i særdeleshed i København.

Sidste år førte mere end 45 procent af de opslåede pædagogstillinger i byens daginstitutioner ikke til en ansættelse i første hug. Og en helt ny analyse fra Damvad Analytics viser, at vi i 2030 vil mangle hele 1.050 pædagoger og socialpædagoger i København. På landsplan vil der samme år mangle 14.600 pædagoger.

Manglen på pædagoger er en kolossal velfærdsudfordring. Vi ved i dag, at personalets kvalifikationer og uddannelsesniveau er afgørende for kvaliteten i vores daginstitutioner, SFO’er og klubber.

Og lykkes vi ikke med at uddanne, rekruttere og fastholde langt flere dygtige pædagoger, så vil kvaliteten falde. Konkret vil det blive langt sværere at sikre de mindste børn en god, tryg og stimulerende dag på Stjernestuen.

Det vil forældre opleve fra første parket. Og så falder tilliden til vores velfærdssamfund stødt, men sikkert. Det er en ond spiral – og det må ikke ske.

Som børne- og ungdomsordfører i landets største kommune vil jeg gå så langt som at sige, at arbejdet med at sikre nok dygtige pædagoger ligger i top tre over skal-opgaver for os politikere – i både kommuner og regioner, men også på Christiansborg og hele vejen ind i Statsministeriet.

Ingen smarte politiske fingerknips

Det svære ved pædagogmanglen er, at der er tale om et samfundsproblem i elefantstørrelse, hvor afgrænsede puljer, hurtige kampagner og smarte politiske fingerknips kun rykker ubetydelige millimeter.

Problemer i elefantstørrelse skal tages i mindre bidder, men med blik for omfanget og helheden. Derfor er der behov for vedholdende, langsigtede og koordinerede politiske bidder over mange år med dedikeret hovedfokus fra politikere såvel som topembedsmænd i kommuner, regioner og på Slotsholmen. Ellers lykkes vi ikke.

Jeg vil gå så langt som at sige, at arbejdet med at sikre nok dygtige pædagoger ligger i top tre over skal-opgaver for os politikere

Sofie Seidenfaden (S)
Børne- og ungdomsordfører, Københavns Kommune

På den kommunale banehalvdel – hvor jeg selv har ansvar – har vi meget at gøre. I København så vi skriften på væggen for flere år siden, og derfor har vi været i fuld gang med et tiltagende fokus og tempo. Vi arbejder med blandt andet med følgende tre greb, der løbende udvikles:

1. Merituddannelse: Et hovedgreb er at efteruddanne flere af vores dygtige pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter til pædagoger via meritpædagoguddannelsen. Derudover skal flere med en akademisk baggrund, der ønsker at gå pædagogvejen, uddannes via den såkaldte ’sporskifte’-pædagoguddannelse. Det har flere været ind på i temadebatten.
2. Fuldtid: Det skal være normalen at arbejde fuldtid som pædagog. Det er det ikke i dag. Det kræver selvfølgelig gode arbejdsvilkår. Her spiller det blandt andet ind, at vi fra årsskiftet har indført minimumsnormeringer i København og samtidig investeret massivt i både mere og dygtigere pædagogisk ledelse tæt på hverdagen hos de mindste børn. Det håber jeg tilsammen kan være nogle forudsætninger for, at flere tilvælger fuldtid.
3. Praktik: Vi skal gøre københavnske daginstitutioner til virkelig gode praktiksteder for de pædagogstuderende, så de får lyst til at blive og være en del af de københavnske institutioner. Her vi også i gang. Det skal sikre, at flere nyuddannede pædagoger har lyst til at vende tilbage til fast job i København, når de skal skrive under på deres første ansættelseskontrakt.

Den næste generation

Fremadrettet er der også et uudnyttet potentiale hos unge pædagogmedhjælpere – de såkaldte 4.g'ere, der har sabbatårsjob i en daginstitution. Dem skal vi tage langt bedre imod, når de starter i vikarjob på Bjørnestuen.

Afgrænsede puljer, hurtige kampagner og smarte politiske fingerknips rykker kun ubetydelige millimeter

Sofie Seidenfaden (S)
Børne- og ungdomsordfører, Københavns Kommune

De skal fra jobstart klædes på med faglig introduktion om små børns udvikling og trygge relationer, så både kvaliteten i det pædagogiske arbejde øges – og de anspores til en interesse for pædagogfaget.

I København har vi besluttet at tage udfordringen meget alvorligt. Det er vi nødt til. Men de kommunale indsatser kan ikke stå alene.

Christiansborg skal også tage anpart i at finde løsninger på, hvordan flere får lyst til at gå pædagogvejen. Det handler ikke mindst om et betydeligt kvalitetsløft af pædagoguddannelsen, der lægger det faglige fundament for de pædagoger, vi har brug for i kommunerne.

Men det handler blandt andet også om, at flere unge fra særligt gymnasierne møder pædagogfaget og vælger uddannelsen til. Og at genbesøge mulighederne for og attraktiviteten i at skifte spor til pædagog senere i livet.

Det er for mig at se nogle af de vigtigste kommunale og nationale politiske initiativer, der enten skal fortsættes og opskaleres eller skal sættes i værk. Det kræver et gedigent politisk rugbrødsarbejde tæt på driften – og bedre nationale rammer.   

Det er ikke et sekund for sent at sætte gang i en koordineret handling af de politiske indsatser på tværs af kommuner, regioner, Christiansborg, uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer. Vi er mange, der har politiske lektier for.