Socialpædagogerne: Fagligheden bliver afgørende for, om Barnets Lov bliver en succes

Da rådhusklokkerne ringede det nye år ind, markerede årsskiftet også en ny begyndelse for anbringelsesområdet.

Barnets Lov trådte i kraft.

Nu gælder de nye regler, som Folketinget inden sommerferien stemte igennem. Det er noget, vi i Socialpædagogerne har kæmpet for i mange år.

En meget stor del af Barnets Lov handler om sagsbehandling. Men loven vil også påvirke den socialpædagogiske indsats, som foregår i kommunerne.

Barnets Lov gør op med gamle forestillinger

Socialpædagoger er de fagpersoner, som typisk arbejder allertættest på de udsatte børn og unge, som bor på landets døgntilbud, og socialpædagoger arbejder også som plejefamilier, kontaktpersoner og i familieindsatser.

Barnets Lov markerer et vigtigt paradigmeskifte på anbringelsesområdet. Den slår fast, at udsatte børn og unge har brug for stabilitet og kontinuitet, og at de derfor skal have den rette indsats i rette tid - og tak for det.

Loven gør dermed op med tanken om, at en anbringelse er sidste udvej. Mange udsatte børn vokser op med en socialpædagog eller plejeforælder som primær voksenkontakt.

Derfor ved vi, at for nogle børn er det nødvendigt at få et nyt trygt hjem fra begyndelsen.

Selvfølgelig er det ekstremt vigtigt at prioritere forebyggende indsatser, og selvfølgelig skal vi som samfund blive langt bedre til at sætte ind med tidlige indsatser, der har den rette faglige kvalitet.

Det er bare vigtigt for mig at understrege, at de forebyggende indsatser ikke må stå i vejen for en anbringelse, hvis en anbringelse er den åbenlyst rigtige løsning for barnet.

Udsatte børn og unge skal mødes med rette faglighed 

Er arbejdet med at sikre den gode og trygge opvækst på for eksempel et døgntilbud så gjort med en ny lov?

Det bør være et krav, at både medarbejdere og ledere har en socialpædagogisk eller anden relevant socialfaglig uddannelse.

Benny Andersen
Formand, Socialpædagogerne

Nej, langtfra.

Det største benspænd for at få ført intentionerne bag loven ud i virkeligheden er, om børnene og de unge bliver mødt med den rette kvalitet og faglighed.

Der findes så mange gode socialpædagogiske tilbud til børn, som tilbringer barndommen som anbragt uden for hjemmet. Der er både specialiserede døgntilbud, gode opholdssteder og dygtige plejefamilier.

Men over en lang årrække har kommunerne i stor stil omlagt døgntilbud til såkaldte mindre indgribende indsatser.

Konsekvensen har været, at døgntilbud er lukket – og at specialiserede faglige miljøer mere eller mindre er gået tabt.

Det er en bekymrende udvikling. For det risikerer at stå i vejen for, at udsatte børn og unge med komplekse udfordringer og massive støttebehov får den rette specialiserede indsats fra begyndelsen.

Undersøgelse dokumenterer en bekymrende tendens

Desværre ser vi også, at det halter med den socialpædagogiske faglighed mange steder.

En analyse, som Rambøll har lavet for Socialpædagogerne i 2021 viser, at under halvdelen af de ansatte på landets socialpædagogiske tilbud til anbragte børn og unge rent faktisk er uddannede socialpædagoger, og udviklingen ser ud til at fortsætte.

Det er meget bekymrende.

Analysen fra Rambøll dokumenterer også, at på døgntilbud og opholdssteder i kommuner med en højere andel af socialpædagoger, oplever børnene og de unge bedre trivsel, lavere fravær i skolen og højere karakterer i folkeskolen.

De har også større sandsynlighed for at bestå folkeskolens afgangseksamen til normal tid.