Afdelingsformand: Det er urimeligt at renovere almene boliger for langt mere, end de er værd

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skrev 8. februar 2023 om pengene i Landsbyggefonden til Folketingets Boligudvalg: "Det er samtidig vigtigt for mig at understrege, at Landsbyggefondens midler har et solidarisk sigte, idet midlerne stammer fra fælles indbetalinger fra den almene boligsektor og således er at betragte som lejernes penge."

Mon social- og boligministeren mener, at det er en forsvarlig måde at bruge det offentliges/lejernes penge, når Landsbyggefonden giver støtte til at gennemføre renoveringer, der koster betydeligt mere end at rive ned og bygge nyt?

Ingen almindelig økonomisk fornuft
Dyre helhedsplaner med renovering, som det Samvirkende Boligselskaber (SAB) gerne vil gennemføre på Bellahøj for 1,85 milliarder kroner, kan kun finde sted med omfattende støtte fra Landsbyggefonden.

Et nybyggeri vil udover at koste betragteligt mindre også være langt bedre både kvalitets-, funktions-, energi- og klimamæssigt.

John Steen Johansen
Afdelingsformand, Bellahøj I og II, SAB

Uden politisk indgriben vil vi i den almene sektor igen og igen se renoveringsprojekter som det aktuelle på Bellahøj. Projekter der bliver gennemført løsrevet fra almindelig økonomisk fornuft og forsvarlig hensyntagen til, hvad de eksisterende bygninger reelt er værd. Godt hjulpet på vej af offentlige støttekroner.

For hvorfor skulle boligselskaber som SAB og dets administrator KAB lade sig begrænse i deres renoveringsiver, når indtjeningen stiger proportionalt med udgifterne til renovering?

Skal vi som samfund sikre boliger med huslejer, der er til at betale, og tøjle brugen af offentlige midler, må social- og boligministeren og det samlede folketing begynde at interessere sig mere for, hvordan de offentlige støttekroner fra Landsbyggefonden bruges på renoveringer i den almene sektor.

De må spørge sig selv, om det for eksempel er hensigtsmæssigt at tildele de almene boligselskaber retten til at udpege flertallet i Landsbyggefondens bestyrelse. De samme boligselskaber, der modtager rundhåndede tilskud fra Landsbyggefonden til absurd dyre renoveringer.

Nybyggeri vil koste mindre
Det almene boligselskab SAB har aktuelle planer om at renovere højhusene på Bellahøj for den nette sum af 1,85 milliarder kroner. For de 487 boliger i afdelingen svarer det til 3,79 millioner kroner per bolig.

43.320 kroner per kvadratmeter for renovering af ti ikoniske punkthuse. For at vise hvor dyr en renovering boligselskabet SAB planlægger, kan man sammenligne med det såkaldte maksimumbeløb for nybyggeri. Maksimumbeløbet er det lovbestemte udgiftsloft, som ikke må overstiges ved nybyggeri af almene boliger.

Hensynet bag maksimumbeløbet er blandt andet at sikre boliger som en bredere befolkningsgruppe har råd til at betale og at undgå, at huslejen i de almene boliger bliver for høj, når der bygges nyt. Ifølge ministeriets vejledning udregnes maksimumbeløbet som et beløb per kvadratmeter (kroner 23.300) + et beløb per bolig (kroner 400.180).

Udover udgifter til opførelse af byggeriet medregnes i maksimumbeløbet også udgiften til køb af byggegrund.

Hvis der skulle bygges et tilsvarende antal nye boliger på Bellahøj i dag, ville maksimumbeløbet udgøre 2,44 millioner kroner pr. bolig til opførelse af byggeriet og køb af byggegrunden.

De ti højhuse på Bellahøj ligger med udsigt fra Københavns højeste bakketop på en 43.910 kvadratmeter stor grund. Ifølge seneste offentlige vurdering har grunden en værdi på 107 millioner kroner, mens bygningerne har en samlet værdi på 512 millioner kroner.

Fratrukket udgifter til køb af byggegrund, som der jo ikke vil være nogen af ved en renovering, overstiger udgifterne til den planlagte renovering udgiftsloftet for nybyggeri med mere end 1,57 millioner kroner pr. bolig.

Det bliver med andre ord 64 procent dyrere at renovere højhusene på Bellahøj frem for at rive ned og bygge nyt inden for den økonomiske ramme, der med maksimumbeløbet er fastsat som et rimeligt kvalitetsniveau for nyt, alment boligbyggeri.

Et nybyggeri vil udover at koste betragteligt mindre også være langt bedre både kvalitets-, funktions-, energi- og klimamæssigt end en renovering af de 65 år gamle højhuse nogensinde vil kunne præstere.

Den bjærgsomme, cirkulære økonomi
Den forventede huslejestigning for renoveringen viser tydeligt, at boligselskabet ikke vil renovere for de nuværende beboeres skyld. Den fremtidige husleje for beboerne på Bellahøj vil stige med 110 procent. Det betyder, at der næppe vil være nogen af de nuværende lejerne, der efter renoveringen har råd til at bo i bebyggelsen.

Det lader til, at boligselskabet har blikket rettet mod det, man polemisk kan kalde den bjærgsomme, cirkulære økonomi i form af de mange millioner, der i en renovering til 1,85 milliarder kroner vil kunne beregnes i byggesags- og rådgivningshonorarer.

Honorarer som blandt andet kommer administrationsselskabet KAB til gode. Og ikke mindst medlemmerne i SAB's bestyrelse, der vil kunne se frem til at dele ekstra 1,5 millioner kroner i byggesagshonorarer ved siden af deres almindelige bestyrelseshonorar.

Indtil videre har boligselskabet brugt 102 millioner kroner til honorarer, projektering med videre i forbindelse med planlægning af renoveringen. Inden renoveringen kan skydes i gang i 2024, forventer boligselskabet at anvende yderligere 47 millioner kroner til indledende planlægning og projektering. Det er urimeligt mange penge.