Radikale: Ensidigt fokus på boliger til enlige presser familier ud af byen

Selvom huslejen er højere, kan man også nemt flytte videre fra private udlejninger, der de seneste år har været det altovervejende alternativ til almene boliger, der er bygget i København.

Hverken almene boliger eller privat udlejning kan imidlertid erstatte andels- og ejerboliger. De to boligtyper er nemlig attraktive boligformer, når man skal bo det samme sted i en længere årrække og man vil investere sine penge.

Derfor har vi også et ansvar som politikere for, at vi får flere ejer- og andelsboliger. Det kalder imidlertid på redskaber, som vi ikke har i kommunerne i dag, men som vi har efterspurgt fra Radikale Venstre sammen med Socialdemokratiet, Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Behov for store lejligheder 

Mens vi ikke kan regulere på andre boligformer end mængden af almene boliger, så kan vi imidlertid styre boligernes størrelser.

Hvis vi skaber flere ejerboliger til børnefamilierne i København, vil priserne automatisk falde, og vi vil samtidig skabe plads til dem, der for alvor har brug for, at bo i de almene boliger

Christopher Røhl (R)
Medlem, Borgerrepræsentationen

Her har vi i mange år haft den udskældte 95 kvadratmeter regel, der med de aktuelle regler dikterer, at halvdelen af vores nybyggeri skal have et gennemsnit på 95 kvadratmeter.

Til trods for denne regel, har udviklingen på det gennemsnitlige kvadratmeter ved nybyggeri kun gået én vej de sidste par år: Nedad.

Således er gennemsnitsstørrelsen på nye boliger gået fra 92 kvadratmeter til 70 kvadratmeter de sidste ti år.

Derfor er vi nødt til at holde fast i de greb, der fortsat kan sikre boliger, der er attraktive for børnefamilierne.

Her er 95 kvadratmeter-reglen et godt greb i værktøjskassen.

Derfor skal vi også se på 95 kvadratmeter-reglen som et muligt greb for de næste fire år, når vi næste år skal behandle kommuneplanen, der sætter rammen for alt nybyggeri i København.

København i et babyboom

Københavns Kommunes boligredegørelse viser nemlig, at mange familier flytter ud af byen, da de har svært ved at finde en passende bolig. I København har vi lige nu det samme fødselsoverskud som hele landet havde efter 2. verdenskrig – det betyder, at vi får brug for flere boliger med plads til børn. 

Samtidig er den gennemsnitlige kvadratmeterpris på både ejerlejligheder og på parcel­- og rækkehuse i København langt højere end i de øvrige Seks-­byer og i resten af landet. Det presser flere børnefamilier ud af byen og desværre ser vi fortsat den største stigende i priserne i København.

Særligt kvadratmeterprisen på ejerlejligheder er steget. Fra 2012 er salgspriserne på ejerlejligheder i København steget med 125 procent. Stigningen i priserne kan blandt andet tilskrives et lavt antal udbudte boliger sammen med en stigende efterspørgsel på boliger.  

Hvis vi gerne vil blive ved med at udvikle os som en blandet by med plads til alle, så er det vigtigt, at vi i fremtiden ikke kun tænker på de studerende, de enlige eller de ældre, men at vi også tænker på børnefamilierne og dem, der også gerne vil blive boende i byen, når familien vokser.

Som det er lige nu, er det de færreste, der har råd til at komme ind på boligmarkedet selvom de gerne vil.

Hvis vi sørger for, at få flere ejerboliger til børnefamilierne i København, vil priserne automatisk falde og vi vil samtidig skabe plads til dem, der for alvor har brug for eller lyst til, at bo i vores almene boliger.