Debat

Arkitekt: Vi bør ikke kun omstille byggeriet efter klimakrav – biodiversiteten skal også i fokus

Den grønne omstilling har medført et fokus på at udskifte konventionelle byggematerialer med træ eller træbaseret materialer. Udviklingen er positiv, men ukritisk brug af verdens skove er en potentiel trussel for biodiversiteten, skriver Søren Riis Dietz.

Ifølge&nbsp;<a href="https://www.altinget.dk/hotshot/dk/%20https:/klimaraadet.dk/da/rapport/biomassens-betydning-groen-omstilling" target="_blank" rel="noopener">Klimarådet</a>&nbsp;har&nbsp;Danmark&nbsp;i dag den højeste import af biomasse til energiformål i EU per indbygger. Det giver derfor god mening at designe huse, der er bedre til at holde på varmen,&nbsp;skriver Søren Riis Dietz.
Ifølge Klimarådet har Danmark i dag den højeste import af biomasse til energiformål i EU per indbygger. Det giver derfor god mening at designe huse, der er bedre til at holde på varmen, skriver Søren Riis Dietz.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hver gang et træ bliver fældet, er det et indgreb i naturens fødekæde.

I bestræbelserne på at nedbringe brugen af fossile brændstoffer, og dermed CO2-belastningen fra byggerier, risikerer vi derfor at skubbe til en anden potentiel økokatastrofe.

For det er ikke nok at overveje CO2-påvirkningen fra materialerne og byggeprocessen, hvis bygningerne samtidigt bliver opvarmet med fjernvarme baseret på biomasse med en høj andel af træ, som det er tilfældet mange steder i Danmark. 

Den gode nyhed er dog, at det allerede i dag er muligt at bygge og energirenovere langt mere energieffektivt, end bygningsreglementet foreskriver, med kredsløbsoptimerede materialer, der både understøtter et lavt CO2-aftryk og tager hensyn til biodiversiteten. 

Gamle træer med livsvigtige funktioner

Mange flere træer bør nemlig blive gamle. De skal have lov til at slå stærke rødder, og når de dør, skal de blive liggende i naturen, hvor de fungerer som fødekammer og levested for insekter, som igen er føde for fugle og mange andre arter.

Vi er nødt til at se den voksende biodiversitetskrise i øjnene, når vi designer fremtidens bygninger.

Søren Riis Dietz
Partner og arkitekt MAA, BJERG Arkitektur

Gamle og døde træer er fundamentet for mange af naturens fødekæder, som spiller en essentiel rolle i forhold til at genoprette biodiversiteten.

Det er ikke nok at plante ny, ung skov eller ligefrem anlægge nye plantager med konstant udtynding og hugst af tømmer for øje.

Undersøgelser i Danmark om lagring af kulstof i gamle og nye skove tyder på, at lagring af kulstof bliver øget med en faktor på 1,8, når en skov får lov til at ældes.

Biodiversiteten øges også kraftigt. Ud af 12 planter, der er 'indikatorarter' for biodiversitet, blev 8 procent fundet i en ny skov.

Mens hele 67 procent af indikatorarterne blev fundet i en 200 år gammel skov.

Læs også

Der skal selvfølgelig ikke herske tvivl om, at træ er godt som erstatning for eksempelvis beton, og det giver mening at benytte træ som bærende konstruktion. Det vil sige bygningens skelet og som beklædning ud- og indvendig.

En ydervægskonstruktion i træ kan reducere CO2e-aftrykket med helt op til 88 procent sammenlignet med en tilsvarende konstruktion i beton.

Men samtidigt har Danmark ifølge Klimarådet i dag den højeste import af biomasse til energiformål i EU per indbygger. Det giver derfor god mening at designe huse, der er bedre til at holde på varmen.

Skru ned for fjernvarmen

Opskriften er relativt enkel: Det gælder blandt andet om at isolere bedre end bygningsreglementet foreskriver for at reducere varmetabet fra en bygning.

Det betyder nemlig mindre varmeproduktion i fjernvarmeværket eller fra varmepumpen.

Reduceret fjernvarme baseret på biomasse betyder færre kubikmeter afbrændt træ og derved flere kvadratmeter urørt skov, der kan udfylde sin rolle som "CO2-suger".

Det vigtigste i forhold til biodiversiteten er, at husene bliver designet til at holde på varmen.

Søren Riis Dietz
Partner og arkitekt MAA, BJERG Arkitektur

Hos BJERG Arkitektur har vi designet flere projekter, der har markant lavere CO2-emission end de krav, der er lagt op til først at skulle træde i kraft om ti år. Projekterne har samtidigt fokus på netop biodiversiteten.

Det gælder blandt andet 77 almene boliger, Fjordudsigten, i den nye naturbydel Ringkøbing K.

Boligernes klimaaftryk er dokumenteret reduceret med hele 75 procent i forhold til de 12 kilogram CO2e per kvadratmeter per år, som er grænseværdien ifølge bygningsreglementets nye klimakrav.

Fjordudsigten er såkaldte ultralavenergihuse. Det er en hustype, som også kan designes med fjernvarme som varmekilde – da mange byer i Danmark får varmebehovet dækket fra fjernvarme.

Det vigtigste i forhold til biodiversiteten er, at husene bliver designet til at holde på varmen - så bunken af træflis eksempelvis til den biomasse, der løbende igennem bygningens levetid, skal bruges til at producere fjernvarme, er så lille som muligt. 

Vi er nødt til at se den voksende biodiversitetskrise i øjnene, når vi designer fremtidens bygninger.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00