Debat

Arkitektforeningen: En kombination af andelsboliger og byggefællesskaber er en vej til billigere boliger

Når indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) vil finde modeller for spekulationsfrie og betalbare andelsboliger, så er en ny model, der kombinerer andelsboligformen og byggefællesskabet en af vejene til at nå målet, skriver Arkitektforeningen.

Hvis vi for alvor skal have
byggefællesskaberne ind i byerne, så skal kommunerne have frihed til at
sammensætte indholdet i den blandende by, skriver Lars Autrup, direktør for Arkitektforeningen.
Hvis vi for alvor skal have byggefællesskaberne ind i byerne, så skal kommunerne have frihed til at sammensætte indholdet i den blandende by, skriver Lars Autrup, direktør for Arkitektforeningen. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Lars Autrup
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Tiden er inde, til at vi udfordrer de klassiske boligformer som ejer, lejer og andelsboliger. Hvis vi rokker lidt ved de eksisterende boligformer, så kan det være med til at løfte byens kvaliteter. For når vi stræber efter at skabe bæredygtige og velfungerende bydele med liv, så er boligformen naturligvis et væsentligt element. Heldigvis begynder der at pible spændende initiativer frem, men udviklingen skal hjælpes i Danmark.

Vi behøver ikke at kigge længere end til Tyskland og Holland for at finde inspiration til alternative boligformer og ejerformer. Særligt Tyskland og Holland er interessante at kigge på, for det er her, byggefællesskaberne for alvor har vundet indpas.

Temadebat

Kan andelsboliger løse manglen på billige boliger i byerne?

Andelsboliger kan bidrage til at skabe blandede byer, som derfor betyder, at politikerne skal understøtte den spekulationsfri boligform yderligere.

Det er ambitionen i regeringen, hvor boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) i et interview med Berlingske inden sommerferien udfoldede sine spirende tanker. Ministeren fortalte, at han aktuelt ser på og "arbejder meget intensivt med" at udforme nye modeller for "spekulationsfri andelsboliger", der kan få "revitaliseret andelsboligen som et billigt alternativ".

Hvad kræver det, hvis andelsboligerne skal spille en større rolle i udviklingen af byerne? Hvad står i vejen for, at det sker i dag? Og hvad taler imod ministerens ønske om flere andelsboliger?

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Har du et vigtigt input til debatten og vil deltage? Kontakt Altingets debatredaktion på lukas@altinget.dk.

Byggefællesskaberne er ganske enkelt en gruppe mennesker, som går sammen i et fællesskab og bygger en ejendom med selvstændige boliger, og som samtidigt vil dele fællesområder og indgå i frivillige fællesskaber med andre. Den boligform har givet liv til nye områder og bidraget til velfungerende bydele.

Når indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) vil finde modeller for spekulationsfrie/betalbare andelsboliger, så er en ny model, der kombinerer andelsboligformen og byggefællesskabet en af vejene til at nå målet om betalbare boliger. For at folde bofællesskabernes potentiale ud, så skal boligformen have en hjælpende hånd til for alvor at blive kendt og udbredt.

Gode erfaringer fra udlandet
I Hamburg er der for eksempel et særligt agentur for byggefællesskaber, der skal hjælpe dem i gang. Det skyldes, at boligformen understøtter målene om mangfoldighed, høj kvalitet og social bæredygtighed. Kommunen har blandt andet lavet et finansieringsprogram til at hjælpe byggefællesskaber i gang. Til gengæld stilles der krav til blandt andet erhvervs- og fællesfunktioner, inklusion, materialer og bæredygtighed.

Byggefællesskaberne betyder først og fremmest en øget grad af medejerskab og ansvar. Det smitter af på boligerne og på omgivelserne, at beboerne selv har besluttet, hvordan huset skal være og fungere. De professionelle bygherrer er ofte taget ud af ligningen, så der er ikke nogen, der skal have ”overskuddet” af det endelige byggeri, hvilket kan gøre projektet billigere eller holde kvaliteten oppe.

Byggefællesskaberne betyder først og fremmest en øget grad af medejerskab og ansvar

Lars Autrup, direktør for Arkitektforeningen

Arkitektonisk giver det et mere mangfoldigt byggeri, når de, der bygger boligerne, også skal bo i det efterfølgende. Der er et stærkt incitament til at bygge godt og overveje funktionerne nøje. Det kan for eksempel være, at nogle af beboerne prioriterer mindre boliger til dem selv og større arealer til fælles aktiviteter.

For beboerne betyder boligformen også et stærkere fællesskab, hvor man hjælper hinanden, og fællesskabet giver mindre ensomhed hos beboerne, viser erfaringerne. 

De store aktører presser de små
En af de store udfordringer for byggefællesskaber er konkurrencen med professionelle ejendomsudviklere om adgangen til byggegrunde. Det kan være vanskeligt for en gruppe af initiativtagere at stable et byggeprojekt på benene på de steder, hvor de er i konkurrence med meget større aktører.

Hvis vi for alvor skal have byggefællesskaberne ind i byerne, så skal kommunerne have frihed til at sammensætte indholdet i den blandende by.

Ligesom der kan sættes plads af i en lokalplan til almene boliger, så bør der også være et frirum til at designe lokalplanerne, så der er plads til byggefællesskaber og andre alternative boligformer på vilkår med andre tildelingskriterier end prisen. Med den mulighed kan følge krav til at holde boligafgiften/lejen i ro.

Læs også

Der er heldigvis gang i en række gode tiltag. Staten har sat midler af til oplysning og vejledning om etablering af bygge- og bofællesskaber de næste to år. Samtidig er der nogle få, men gode erfaringer fra blandt andet Køge og Odense, hvor der er etableret byggefællesskaber. Men boligformen skal realistisk set stadig have en hjælpende hånd for at blive mere udbredt.

Først og fremmest skal lovgrundlaget på plads, så kommunerne for alvor kan få byggefællesskaberne ind i lokalplanerne. Hvis byggefællesskaberne skal vinde mere indpas i andelsboligsektoren, så skal der sættes endnu flere projekter i søen, der kan virke som inspiration.

I forbindelse med at rammerne for den nye type andelsbolig kommer på plads, så vil det være en oplagt mulighed for også at få lovgivningen for byggefællesskaber helt på plads.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Autrup

Arkitekt, MAA, direktør, Akademisk Arkitektforening
cand. arch. (Kunstakademiets Arkitektskole, Bygningskunst, afd. 3B, 1995), Architectural Association School of Architecture, London (1992)