Debat

Biolog: Ny skattevurdering af landbrugsejendomme modvirker udviklingen af landdistrikterne

Mange politikere siger, at de gerne vil undgå affolkning af landdistrikterne, sikre natur og biodiversitet, udtage lavbundsarealer for dyrkning og begrænse risikoen for oversvømmelser. Men de nye vurderinger af landbrugsejendomme, som er ved at træde i kraft, medfører det modsatte, skriver Niels Kanstrup.

De nye regler for landbrugsejendomme modvirker i enhver henseende de mål, der ellers er opstillet for udviklingen – ikke bare af landdistrikterne, men af vores samfund som helhed, skriver Niels Kanstrup.
De nye regler for landbrugsejendomme modvirker i enhver henseende de mål, der ellers er opstillet for udviklingen – ikke bare af landdistrikterne, men af vores samfund som helhed, skriver Niels Kanstrup.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Niels Kanstrup
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I 2017 vedtog Folketinget en lov om nye regler for skattevurdering af landbrugsejendomme. Den gik nok dengang under de flestes radar, men kommer nu ind med fuldt signal, fordi den er under ikrafttrædelse og rammer tusindvis af danskere, der bor på landet og driver mindre landbrug.

Essensen i loven er, at grænsen for, hvad der opfattes som et erhvervslandbrug øges, hvormed et stort antal ejendomme på 5, 10 eller 15 hektar nu har udsigt til at blive beskattet som parcelhuse med store haver og ikke som det, de er, og det som ejerne har erhvervet dem som, nemlig smålandbrug.

Sagt kort er det en simpel ekstrabeskatning af de værdier, danskerne har. Et træk, der er kendt fra den dansk politik, og som det øjensynligt er nemt at blive enig om på Christiansborg.

Det står ret klart, at et hovedformål med lovgivningen er at udvide beskatningen af privat ejendom og dermed konsolidere danskerne fællesøkonomi. Det er der traditionelt både fortalere og modtalere af. Jeg skal undlade at kommentere på det her. Mit ærinde er at se på, hvilke andre formål indgrebet kan opfylde.

Læs også

Affolkning, øget klimaaftryk og huse under vand
Hvis Christiansborg har som formål at få så mange danskere som muligt til at bo i byerne og undgå, at mennesker bliver boende eller bosætter sig i landdistrikterne, så er indgrebet helt rigtigt.

Hvis man gerne vil have, at landbefolkningen består af ældre mennesker, og at unge boligsøgende vælger bylivet, så er man på rette spor. Hvis man gerne vil undgå selvforsyning og lokal produktion af fødevarer, skal man endelig fortsætte ad sporet.

Lad vores åbne land slippe fri af det åg, som samfundets knæfald for landbruget igennem århundreder har lagt ned over det.

Niels Kanstrup
Vildtbiolog

Hvis man gerne vil slippe for de arealer, der ligger som landskabelige brud på industrilandbrugets monotoni, og som typisk er småejendomme med ejere, der betaler af egen lomme for at sikre, at alt uden for bygrænserne ikke alene er store marker, er det også et rigtigt træk.

Hvis man gerne vil have opdyrket de arealer, der i dag ligger med halvnatur, og hvis man gerne vil slippe for de naturtyper og tilhørende arter, der er tilknyttet, er indgrebet super. Mange af disse er i forvejen truede, og har man et ønske om helt at udrydde dem, er lovindgrebet ganske effektivt.

Hvis man gerne vil fjerne de økologiske ledelinjer og støttepunkter, som mange af de små landbrug i dag skaber mellem større naturarealer, så er alt ok. Hvis man gerne vil øge landbrugets klimaaftryk og tage dyrkningsarealer ind i produktionen i stedet for som foreslået af nogle at ekstensivere, så skal man fortsætte ad dette spor.

Hvis man ønsker, at afløbsvand fra det åbne land hurtigst muligt ledes ud i vore åer og giver kystbyernes befolkning spændingen ved, om deres huse kommer til at stå under vand ved næste storm, så er her redskabet. Og hvis man synes, der mangler næring i vore fjorde og have, og et godt bidrag af næringsrigt drænvand vil kunne hjælpe havmiljøet på rette vej, så er alt vel.

Læs også

Modvirker udviklingen af landdistrikterne
Alle disse temaer har, så vidt jeg kan huske, indgået i politiske strategier, valgprogrammer og regeringsgrundlag, men som jeg husker det med omvendt fortegn.

Altså med et mål om at befolke og ikke affolke landdistrikterne, at sikre natur og biodiversitet, at friholde lavbundsarealer for dyrkning og begrænse risikoen for oversvømmelser af kystbyer, at bedre naturtilstanden i vore fjorde og have og ikke mindst at nå et klimamål med nedsættelse og ikke forøgelse af udledningen af drivhusgasser fra landbruget.

Så de nye regler modvirker i enhver henseende de mål, der ellers er opstillet for udviklingen – ikke bare af landdistrikterne, men af vores samfund som helhed.

Vil man tilgodese disse mål, er virkemidlet ikke at beskatte og straffe de borgere, der trækker i den rigtige retning, men at belønne dem. Lad vores åbne land slippe fri af det åg, som samfundets knæfald for landbruget igennem århundreder har lagt ned over det.

Lad alle få adgang til at købe jord i det åbne land på fri vilkår og ens beskatning. Der står tusinder af unge familier klar til at etablere sig som aktører i et levende lokalsamfund, hvis de får mulighederne for det – og ikke bliver dem frataget.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Kanstrup

Vildtbiolog, Aarhus Universitet, ejer, Dansk Jagtakademi
dr.techn.

0:000:00