Dansk Erhverv: Som landets største bygherre spiller kommuner en nøglerolle

Lavthængende frugter

For det første er kommunerne samlet set den største bygherre i Danmark med ca. 23.000 bygninger. I mange af bygningerne er der et stort vedligeholdelsesefterslæb, og 70 procent af bygningerne har et dårligt energimærke (D-G).

Her er mange lavthængende frugter at høste, når det gælder energirenovering, bygningsautomatik og vedligeholdelse, der ud over markante CO2-reduktioner også vil komme indeklimaet til gavn i for eksempel skoler og daginstitutioner.

Mange installationer kan finansieres via leasing, og da der ofte vil være betydelige effektiviseringsgevinster med de nye anlæg, vil det kun i begrænset omfang belaste den kommunale serviceramme

Henrik Friis og Henrik Teglgaard Lund
Hhv. branchedirektør og chefkonsulent, Dansk Erhverv

Nye krav i energieffektivitetsdirektivet betyder også, at tre procent af den kommunalt ejede bygningsmasse skal energirenoveres hvert år.

Hertil kommer, at nye krav i en kommende revision af bygningsdirektivet kan betyde, at de energimæssigt dårligste bygninger skal løftes til et bedre energimærke.

Derfor er det vigtigt, at dette område prioriteres i den kommunale anlægsramme.

Mange installationer kan dog finansieres via leasing, og da der ofte vil være betydelige effektiviseringsgevinster med de nye anlæg, vil det kun i begrænset omfang belaste den kommunale serviceramme.

En anden mulighed er privatfinansierede ESCO-projekter, der ligeledes er fritaget for anlægsloftet.

Den frivillige bæredygtighedsklasse

For andet kan kommunerne gå forrest ved at bruge den frivillige bæredygtighedsklasse ved kommunalt nybyggeri.

Disse kriterier betyder lavere CO2-grænseværdi end bygningsreglementet, og byggeriet skal opfylde en række supplerende klima- og miljøkriterier.

Som den største bygherre kan kommunerne her inspirere både institutionelle, andre offentlige og private bygherrer til, hvordan den bedste bæredygtighed i byggeriet opnås

Henrik Friis og Henrik Teglgaard Lund
Hhv. branchedirektør og chefkonsulent, Dansk Erhverv

Det gælder for eksempel ressourceforbrug på byggepladsen, transport af byggematerialer og totaløkonomien i byggeprojektet, hvor kvalitet kan betyde mindre vedligeholdelse og længere levetid.

Det er oplagt at se på mulighederne for at få en så fossil- og emissionsfri byggeplads som muligt, have øje for genbrug af byggematerialer og placering af solceller på tagflader.

Som den største bygherre kan kommunerne her inspirere både institutionelle, andre offentlige og private bygherrer til, hvordan den bedste bæredygtighed i byggeriet opnås.

Endelige har kommunerne en stor rolle som planmyndighed, når der udarbejdes lokalplaner.

Det gælder for eksempel typer af materialevalg ved nybyggeri og vedligeholdelse, men også når der skal afsættes arealer til placering af solcelleparker og opsætning af vindmøller i det åbne land til produktion af vedvarende energi.

Så svaret er klart. Ja, kommunerne skal i den grad gøre endnu mere for at nedbringe bygningsmassens klimapåvirkning.