Teknik- og miljøborgmester: Vi skal være mere kritiske, når vi giver bygherrer lov til at udvikle byen

Uambitiøse krav

Vi har også en tæt dialog med de almene boligorganisationer om mere klimavenligt byggeri. Men det er straks sværere, når det kommer til det private.

Her løber vi hurtigt tør for værktøjer og må bero på bygherrers vilje til at sikre, at byggerierne belaster klimaet så lidt som muligt.

Der er selvfølgelig nogle minimumskrav i bygningsreglementet.

Men de er så uambitiøse, at branchen selv ønsker at indføre en frivillig standard for certificering, så man kan komme længere frem i bussen og gøre sig gældende internationalt på klimaagendaen.

Vi skal kunne stille krav om, at de materialer, der indgår, hvad enten det er renovering eller nybyggeri, skal være lavet til at kunne bruges igen

Line Barfod (EL)
Teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune

Som reglerne er i dag, er der tvivl om, hvorvidt vi overhovedet må bruge klima som argument for at stille krav i lokalplaner.

Det har vi brug for bliver gjort helt klart, når den kommende justering af Planloven er på plads.

For klimaet er den absolut største udfordring for byggeriet og for samfundet generelt, og derfor er det nærmest absurd, at det ikke kan bruges som argument for at stille krav til øget bæredygtighed.

Jeg kunne godt tænke mig, at vi blev væsentligt mere kritiske i København, når vi giver bygherrer lov til at udvikle byen.

I andre byer i Europa er man næsten helt hørt op med at give tilladelse til at bygge nyt. Vi bør gøre det til udgangspunkt, at bygninger skal bevares.

På den måde kan vi tvinge os selv og branchen til at forholde sig til bygningers potentiale for at blive renoveret og brugt til nye funktioner.

Derfor skal vi også kunne stille krav om, at de materialer, der indgår, hvad enten det er renovering eller nybyggeri, skal være lavet til at kunne bruges igen.

Krav til materialer

Vi skal samarbejde med branchen, med arkitekter og byggefirmaer om at sikre, at alle tager et ansvar for, at gode materialer ikke kasseres, og at det bliver en fordel at genbruge og genanvende.

Kommunen kan gå forrest, men ikke enegang, for så tæller det ikke meget i det store klimaregnskab

Line Barfod (EL)
Teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune

Vi skal have mere skub i materialebørser, hvor ældre vinduer, teglsten, rør og lignende renses og sættes i stand, så de kan indgå i nye sammenhænge.

Jeg ved, at der også er i gang i forsøg rundt omkring, hvor man undersøger, hvordan jord kan genbruges. Om man i nogle tilfælde kan bruge stampet lerjord som erstatning for beton.

Eller om jorden kan sorteres, så man skiller sten, grus og sand fra, som så kan bruges igen.

I København graver vi afsindig meget jord op, for eksempel i forbindelse med Metro-byggeriet, og det ville jo være interessant, hvis noget af den jord kunne gøre gavn mere lokalt.

Vi skal kunne stille krav om, at der bliver anvendt materialer med minimalt klimaaftryk. Også når vi renoverer.

Nogle steder kan der spares CO2 ved at benytte en jordskrue i stedet for et klassisk fundament. Eller ved at bruge træ i stedet for jern og beton.

Vi skal samtidig kunne synliggøre for bygherrer og borgere, hvor meget CO2 en lokalplan vil udlede.

Et nyt værktøj

I Københavns Kommune er vi derfor i gang med at udvikle et værktøj i samarbejde med Middelfart Kommune, Henning Larsen Architects og Aalborg Universitet (BUILD), med støtte fra Realdania, som netop gør det muligt at beregne CO2-effekterne for lokalplaner.

Den viden vil give os et langt bedre fundament for at træffe de rigtige beslutninger.

Så for at svare på debattemaets indgangsbøn: Ja, kommunerne kan gøre meget for byggeriet. Vi er nødt til at have alle med, hvis klimaudfordringerne skal imødegås.

Kommunen kan gå forrest, men ikke enegang, for så tæller det ikke meget i det store klimaregnskab.

Vi har brug for, at branchen også ser det som et fælles ansvar at sikre det lavest mulige klimaaftryk, og vi har brug for at staten bakker op ved at give os de nødvendige værktøjer.