Debat

Byplanlægger: Brug CO2-udledning som rettesnor i fremtidens byudvikling

Vi har udarbejdet en gratis CO2-beregner, som kan hjælpe kommunerne med en indledende vurdering af udledningen, der kan forventes af planlagte boligbyggerier i kommuneplanen, skriver Mathias Nordby.

Ingen kommuner udarbejder opgørelser over den CO2-udledning, der følger af centrale beslutninger i den overordnede kommuneplan, skriver Mathias Nordby.
Ingen kommuner udarbejder opgørelser over den CO2-udledning, der følger af centrale beslutninger i den overordnede kommuneplan, skriver Mathias Nordby.Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Mathias Nordby
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Som tidligere kommunal embedsmand og byplanlægger gennem en årrække har jeg et godt kendskab til de muligheder, kommunerne har for at regulere bygningsmassens CO2-udledning.

Temadebat

Skal kommunerne gøre mere for at nedbringe bygningsmassens klimapåvirkning?

30 procent af Danmarks CO2-udledninger stammer fra bygninger, men spørgsmålet er, om det er kommunernes job at gøre mere for at nedbringe denne CO2-udledning?

Altinget By og Bolig åbner derfor for en temadebat, hvor vi stiller en række af sektorens aktører netop det spørgsmål.

Om temadebatter:

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Har du et vigtigt input til debatten og vil deltage? Kontakt Altingets debatredaktion på [email protected].
 

Og lad mig bare slå det fast med det samme: Kommunerne rummer et kæmpe uudnyttet potentiale, når det kommer til en grøn omstilling af bygningsmassen, herunder i særlig grad den fremtidige byudvikling, som jeg vil fokusere på i indlægget her.

Den gode nyhed er, at vi langt henad vejen kender opskriften til, hvordan kommunerne kan bidrage til at skabe de nødvendige forandringer i det byggede miljø.

Den dårlige nyhed er, at opskriften kræver nye metoder, arbejdsgange og svære prioriteringer i landets kommuner. 

Strategisk byudvikling er i dag afkoblet CO2-spørgsmålet

Hofdisciplinen i kommunernes strategiske arbejde med bæredygtig byudvikling har indtil videre været et væld af overordnede målsætninger.

De mange og til tider modsatrettede målsætninger skaber en uforpligtende politisk bland-selv-slik-butik, når det kommer til eksekvering af byudviklingen.

Der er efterhånden talrige eksempler på byudviklingsområder, der indledningsvis indeholder flotte visioner om CO2-neutralitet og bæredygtighed.

Visioner der i den efterfølgende proces udvandes, når virkelighedens udfordringer og kompleksitet indtræder.

Læs også

Et meget konkret eksempel på den manglende sammenhæng mellem vision og eksekvering i byudviklingen er, at ingen kommuner udarbejder opgørelser over den CO2-udledning, der følger af centrale beslutninger i den overordnede kommuneplan.

Der udarbejdes med andre ord ikke en rettesnor for CO2-udledningen i den fysiske byudvikling.

Og lad mig bare være lidt bramfri her: Det er fuldstændig vildt, at kommunerne, midt i en buldrende klimakrise, ikke bruger CO2-udledningen som strategisk rettesnor i fremtidens byudvikling.

Resultatet er nemlig, at CO2-udledningen i byudviklingen ofte ender med at blive håndteret i byggesagsbehandlingen for det enkelte byggeri.

Og her er udbuddet af værktøjer i den politiske bland-selv-slik-butik så tarveligt, at vi nærmer os nedlukning af butikken fra fødevaremyndighederne.  

CO2 som bundlinje i den strategiske byudvikling

I Urban Studio har vi udarbejdet en gratis CO2-beregner, der kan hjælpe kommunerne med det nødvendige vidensgrundlag allerede tidligt i processen.

Det er med andre ord muligt at tilrettelægge den fysiske byudvikling, så den ligger indenfor den planetære grænse og Parisaftalen

Mathias Nordby
Byplanlægger og stifter, Urban Studio

Værktøjet giver en indledende vurdering af CO2-udledningen, der kan forventes som følge af det planlagte boligbyggeri i kommuneplanen.

Vurderingen sammenholdes med den planetære grænse for boligbyggeri fordelt på kommuneniveau, således at værktøjet giver det nødvendige måltal for den pågældende kommune, hvis kommunen ønsker at leve op til reduktionerne i Parisaftalen.

Værktøjet tilvejebringer således det vidensgrundlag, der er nødvendigt for at arbejde langt mere strategisk med CO2-reduktion i byudviklingen.

Det er med andre ord muligt at tilrettelægge den fysiske byudvikling, så den ligger indenfor den planetære grænse og Parisaftalen.

En ny virkelighed for kommunerne

Som nævnt i indledningen så kender vi opskriften til at sikre en langt mere bæredygtig byudvikling. Kort fortalt så skal vi bygge langt mindre og genanvende langt mere.

Første skridt er, at kommunerne griber bolden og påbegynder arbejdet med at udarbejde CO2-opgørelser over den byggeaktivitet, som kommunerne muliggør gennem kommuneplanlægningen

Mathias Nordby
Byplanlægger og stifter, Urban Studio

En opskrift der understøttes af vores CO2-beregner, men også en opskrift der står i skærende kontrast til den byudvikling mange af landets kommuner planlægger i disse år.

Der planlægges for samme mængde bolig- og erhvervsbyggeri som førhen, og kommunerne udarbejder ikke opgørelser over CO2-udledningen for fremtidens byudvikling.

Der er heldigvis mange muligheder for at minimere byggeaktiviteten, og hvis man arbejder klogt og strategisk med den opgave, så kan det lade sig gøre, uden omkostningerne bliver for store, og konkurrenceevnen for den enkelte kommune svækkes for meget.

Første skridt er dog, at kommunerne griber bolden og påbegynder arbejdet med at udarbejde CO2-opgørelser over den byggeaktivitet, som kommunerne muliggør gennem kommuneplanlægningen.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mathias Nordby

Stifter, Urban Studio
Kandidat i geografi og plan, by og proces (Roskilde Uni.)

0:000:00