KL: Kommunernes kamp for grønne boliger kræver, at regeringen tør give os flere redskaber

Kommunerne har et særligt ansvar for at gå forrest og være en rollemodel på bygningsområdet. Samlet set er vi i kommunerne nemlig landets største bygningsejer og danner rammen om den danske velfærd i blandt andet børnehaver, sportshaller og på skoler og plejehjem.

Der er allerede gode eksempler på, at kommunerne går forrest. For eksempel når kommunerne sparer energi ved at styre temperaturen i deres bygninger automatisk ud fra vejrprognoser.

Men der er også eksempler på, at omstillingen er svær. For eksempel har vi set, at det tog over et år at få adgang til kritiske data fra et større forsyningsselskab. Data, som i dag fører til en besparelse på over 2 millioner kroner årligt i energiforbrug.

Det bør være en central del af Danmarks klimaindsats at gøre danske bygninger bæredygtige. Ellers når vi ikke klimamålene.

Vi skal have sat ekstra skub på den grønne omstilling i bygningerne. Derfor har vi fra KL’s side tre konkrete ønsker til regeringen.

1. Kommuner skal kunne stille krav om bæredygtige materialer

Materialer som beton, stål og plast har alle en betydelig miljø- og klimapåvirkning. Derfor er vi nødt til at kunne tænke byggebranchen og de materialer, vi bruger, ind i ligningen.

Som planmyndighed har kommunerne en central rolle i at forme, hvordan fremtidens byggeri skal se ud. Men i dag kan vi i kommunerne kun stille krav om, hvordan bygningerne skal se ud.

Det betyder altså, at man kan gå ud i et byudviklingsområde og se huse med fine træfacader og grønne tage, men hvor selve konstruktionen er lavet med klimauvenlige byggematerialer, som for eksempel beton og stål.

Dét skal der naturligvis gøres noget ved.

Derfor skal kommunerne kunne stille yderligere krav til private bygherrer via planloven for at fremme bæredygtigt byggeri. Kravene skal udvides fra at handle om bygningers facader til også at omfatte de materialer, der anvendes i konstruktionen.

2. Kommuner skal have redskaber til at renovere frem for at bygge nyt

Rigtig ofte kan det langt bedre betale sig – både klimamæssigt og økonomisk – at renovere frem for at rive ned og bygge nyt. Desværre er kommunernes muligheder for at træffe de beslutninger begrænsede.

For eksempel nytter det ikke at hænge loven op på energimærkerne, som de ser ud i dag. De tager nemlig ikke hensyn til de gode tiltag inde i bygningerne, som for eksempel styring af varmen ud fra vejrprognoser

Johan Brødsgaard (S) og Birgit S. Hansen (S)
Hhv. formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg og KL’s Klima- og Miljøudvalg

Først og fremmest fordi kommunerne er underlagt anlægsloftet, der bremser større investeringer i byggeriet.

Men vi står også med en ny EU-lovgivning, der sætter krav til energirenovering i kommunernes bygninger. Dét bliver en stor opgave for kommunerne.

Den opgave er vi klar på at løse, men hvis det skal lykkes, er regeringen nødt til at give kommunerne plads til lokale prioriteringer.

For eksempel nytter det ikke at hænge loven op på energimærkerne, som de ser ud i dag. De tager nemlig ikke hensyn til de gode tiltag inde i bygningerne, som for eksempel styring af varmen ud fra vejrprognoser.

Og kommunerne skal have mulighed for løbende at opdatere mærkerne frem for at skulle lave dem forfra efter en større renovering, som kravet er i dag. Vi vil nemlig helst bruge flest mulige penge på renoveringer frem for på dokumentation. 

3. Bygningsejere skal have let adgang til data om deres energiforbrug

Endelig skal vi kunne udnytte de muligheder, den øgede digitalisering giver offentlige såvel som private bygningsejere for at følge bedre med i energiforbruget og sætte systematisk ind over for energispild.

Flere kommuner har nedsat deres energiforbrug med 10-15 procent ved brug af data. Det skåner klimaet og sparer den kommunale pengepung millioner årligt

Johan Brødsgaard (S) og Birgit S. Hansen (S)
Hhv. formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg og KL’s Klima- og Miljøudvalg

Det kan for eksempel være ved automatisk at skrue ned for lyset inde i bygningerne, når solen skinner ind ad vinduet eller ved at opdage løbende toiletter, inden vandspildet har vokset sig stort.

Flere kommuner har nedsat deres energiforbrug med 10-15 procent ved brug af data. Det skåner klimaet og sparer den kommunale pengepung millioner årligt.

Indsatsen kræver dog, at kommunerne har let adgang til data om energiforbruget i deres bygninger. Når det gælder varme og vand, er dette ikke altid muligt, og det sætter en kæp i hjulet for den gode indsats.

Hvis potentialet skal indfries på tværs af landet, må regeringen hjælpe med at afklare, hvordan disse data kan og må deles med bygningsejerne. Så kan vi sikre, at adgang til egne data er for alle og ikke kun dem, som har en god relation til deres forsyning.