ForskByg: Byggebranchen er tæt på overset, når det kommer til den grønne omstilling

De varme fakta

Byggebranchen er tæt på overset, når det kommer til den grønne omstilling. Groft sagt er de danske CO2-krav til byggebranchen tæt på ligegyldige.

Kravet er nemlig cirka 20 procent højere, end hvad branchen udleder i gennemsnit i dag. Sammenligner vi det med Parisaftalen, så skal vi reducere byggeriets klimaaftryk med 96 procent inden for 13 år. 

Foruden det massive klimaaftryk med de førnævnte 30 procent af Danmarks C02-udledning, 40 procent af Danmarks energiforbrug, 35 procent af alt affald og 31 procent af materialeforbruget, så er der potentielt også mange penge, som kan flyttes mod mere bæredygtige løsninger.

Grønne investeringer

Byggeriet er landets fjerdestørste branche med en samlet omsætning på omkring 290 - 328 milliarder kroner.

Det er tidligere estimeret i Klimapartnerskabsrapporten, at branchen med investeringer i området vil kunne bidrage med en besparelse på 5.800.000 ton CO2 per år

Mette Glavind, Lars Pico Geerdsen og Hans Nørgaard Hansen
Hhv. formand og bestyrelsesmedlemmer i ForskByg

Derudover er cirka 5.000 milliarder kroner, eller hvad der svarer til 80 procent af vores nationale formue, placeret i fysiske bygninger og anlæg.

Alene det offentlige og almene køber for cirka 50 milliarder kroner årligt, så hvis de alene fik en grønnere indkøbspolitik, ville det have stor indvirkning på byggebranchen.

Ser vi lidt fremad, må vi huske på, at det kræver bygge- og anlægsaktivitet og materialer at lave grøn omstilling.

Det vil sige bygge power-to-x-anlæg, CCUS-anlæg, energiøer, vindmøllefundament­er og at beskytte eksisterende bygninger og anlægskonstruktioner fra det vand, som vi oplever mere af på grund af klimaforandringer.

Vi taler altså om massive investeringer hvert eneste år, og hvis vi øremærker bare en smule af dem til projekter med bæredygtighed i fokus, så kan vi gøre en kæmpe forskel.

Både i økonomiske investeringer, men i særdeleshed i klimaregnskabet og den grønne omstilling.

Her er det i øvrigt tidligere estimeret i Klimapartnerskabsrapporten, at branchen med investeringer i området vil kunne bidrage med en besparelse på 5.800.000 ton CO2 per år – og det er bestemt også værd at tage med! 

Et globalt perspektiv

Udover, at effekten vil være stor i Danmark, vil vi også kunne bidrage med globale løsninger. Og det er afgørende.

Befolkningsudvikling og den stadig stigende globalisering betyder, at der skal bygges ca. 13.000 nye bygninger hvert eneste år frem til år 2050.

Det vil alt andet lige få forbruget af naturressourcer og produktionen af affald til at eksplodere – for slet ikke at lave om den globale C02-udledning – hvis vi ikke bygger anderledes.

Her er altså behov for nye, bæredygtige løsninger i Danmark, men også i resten af verden.

Hvorfor er der ikke politisk fokus på byggebranchen?

Så hvorfor hører vi ikke mere om byggeri, når det kommer til CO2-udledning og Danmarks grønne omstilling? 

Ja, hvorfor egentlig ikke? Vi, forfatterne til denne kronik, forstår det faktisk heller ikke. For modsat mange andre brancher så har byggebranchen i mange år efterlyst et større klimafokus fra skiftende regeringer og myndigheder. 

Her er det vigtigt at nævne, at byggebranchen er temmelig reguleret af det offentlige, og derfor er det meget vigtigt, hvilke krav der stilles via Bygningsreglementet og lignende.

Det gør en kæmpe forskel, når det offentlige stiller krav til byggebranchen, og hvad det offentlige selv indkøber af grønne løsninger

Mette Glavind, Lars Pico Geerdsen og Hans Nørgaard Hansen
Hhv. formand og bestyrelsesmedlemmer i ForskByg

Samtidig er det offentlige – stat, region og kommuner – Danmarks største bygherre med skoler, hospitaler, kommunekontorer, børnehaver og store infrastrukturprojekter så som Femern Bælt-forbindelse, Lynetteholmen og Energiøerne.

Det gør altså en kæmpe forskel, når det offentlige stiller krav til byggebranchen, og hvad det offentlige selv indkøber af grønne løsninger.

Desværre oplever vi, at fokus lander på andre brancher, hvor klimaeffekten er markant lavere. 

Årsagerne til dette er ikke afgørende for denne kronik, og det er naturligvis rigtig godt, at andre brancher arbejder med bæredygtighed. Bevares.

Budskabet i kronikken skal dog stå helt klart: Der skal et markant større fokus på byggeriets grønne omstilling, hvis Danmark og verden skal i mål med den grønne omstilling.

Det kræver både strammere krav til hele branchen, en grønnere indkøbspolitik og ikke mindst en ambitiøs investeringsstrategi i forskning og udvikling af grønne alternativer for et mere bæredygtigt byggeri.

Bæredygtighed i byggeriet skal være 'top of mind'

Vi kan lige så godt være helt tydelige med målet for kronikken. Det er nødvendigt, og tiden løber ud. 

Vi ønsker, at Danmarks politikere, embedsmænd, erhvervsledere og borgere prioriterer og investerer i bæredygtigt byggeri. Det skal være 'top of mind'.

Tidligere har fokus været isoleret i søjler inden for transport, energi og landbrug, men nu skal byer og byggeri ind på lystavlen, hvis vi skal nå vores klimamål. 

Og hvordan gør vi så? Vores anbefaling er øremærkede midler til byggeri og anlæg af forskningsreserven.

Her er idéer til indsatser, hvor alle kan bidrage og skabe en stor effekt:

• Udvikling og test af byggematerialer med reduceret klimaaftryk, herunder biobaserede byggematerialer samt genanvendelse af eksisterende materialer
• Udvikling af processer og teknologier samt adfærdsregulering med henblik på at reducere, bevare, recirkulere og regenerere bygninger og materialer
• Helhedstænkning i anvendelse af bygninger og anlæg som en del af energiinfrastrukturen
• Optimering af byggeprocesser, drift og vedligeholdelse samt levetidsforlængelse af eksisterende infrastrukturprojekter blandt andet ved brug af digitale teknologier
• Klimasikring af byer, bygninger, anlæg, havne og kyster