Den Grønne Studenterbevægelse: Stil politiske krav til byggebranchen

Af Kirstine Lund Christiansen og Cathrine Rafn Crety
På vegne af Den Grønne Studenterbevægelse

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) har med sin udtalelse til Altinget nu rettet fokus mod byggeriets klimapåvirkning, hvilket er tiltrængt. Byggeriet står for op mod 40 procent af de danske CO2-udledninger, hvoraf særligt den indlejrede energi, altså materialevalget, er klimabelastende.

Som ministeren helt rigtigt pointerer, må der ske væsentlige omstillinger i byggebranchen, for at vi kan nå målsætningen om 70 procent reduktion af Danmarks CO2-udledninger i 2030 og netto-nul-udledning i 2050. Det er derfor også dybt skuffende, at ministeren ikke lægger op til politisk handling på byggeområdet.

Det er skuffende, for vi ved, at politisk regulering på byggeområdet virker: De sidste mange års skærpelser af kravene til isolering og energirammen har gjort Danmark til mestre i energieffektive bygninger. Nu da vi står over for en alvorlig klimakrise, er det bydende nødvendigt, at der fra politisk side udstikkes rammevilkår for den grønne retning, som innovation i byggeriet skal gå i — krav, som branchen i forvejen selv efterspørger.

Vi kan ikke vente på øget efterspørgsel
Politiske krav til branchen vil understøtte en udvikling og et samarbejde i branchen, der kan medføre de nødvendige CO2-reduktioner. Sådanne krav kunne for eksempel være et loft for udledning af CO2 per kvadratmeter i bygningens fulde livscyklus, en obligatorisk bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet og sidestilling af hensyn til klima med økonomiske hensyn i udbudsloven. 

Når det kommer til byggebranchen, kan vi ikke vente på, at forbrugerne efterspørger de grønne løsninger, for at branchen skal rykke sig. For det første er det langt de færreste danskere, der har mulighed for at prioritere klimaet i deres boligvalg; dertil skifter vi bolig for sjældent, og andre hensyn, såsom område, pris og mulighed for banklån, sætter begrænsninger for valgfriheden.

Når det kommer til byggebranchen, kan vi ikke vente på, at forbrugerne efterspørger de grønne løsninger, for at branchen skal rykke sig. 

Kirstine Lund Christiansen og Cathrine Rafn Crety
Den Grønne Studenterbevægelse

For det andet udgør opførelsen af offentlige bygninger en stor del af det danske nybyggeri, hvilket borgerne sjældent har indflydelse på. Til gengæld kan offentligt byggeri med politisk etablerede rammer danne erfaringsgrundlag, der kan drive udviklingen frem for fremtidens bæredygtige byggeri.

Alle aktører må yde en indsats
Ved byggemessen Building Green i København i slutningen af oktober viste branchen med al tydelighed, at de kan skabe de klimavenlige løsninger, der er nødvendige for seriøse reduktioner af CO2-udledninger i byggeriet. Men uden politisk handling på området risikerer de sporadiske gode initiativer at drukne i konventionelle løsninger og business-as-usual.

Hvis vi skal nå de politiske målsætninger og overholde Parisaftalen, må alle aktører i branchen yde en samlet indsats for en ambitiøs grøn omstilling, og her er de politiske rammer altafgørende for at nå i mål.