Direktør: Lad Landsbyggefonden være, og tag beboerne med i klimakampen

Af Bo Jørgensen
Direktør i Boligselskabet Sjælland
Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) erkender i Mandag Morgen, at Landsbyggefonden skal have et løft ”alene for at udbedre de helt basale ting”. Samtidig skal diskussionen om, hvor meget vi skal bruge på klimainitiativer, tilgængelighedsboliger og andre politiske hensyn, tages et andet sted, siger han. Vi skal holde skæg for sig og snot for sig.
Landsbyggefonden skal igen tage sig af det grundlæggende. Dermed tager boligpolitikken et stort skridt ud i den virkelighed, almene beboere lever i. De mange beboere, der har ventet årevis på nødvendig renovering, kan måske begynde at glæde sig. Landsbyggefonden er ikke en bundløs brønd, alle kan øse af. Langtfra. Det er en værdifuld opsparing, der skal bruges samvittighedsfuldt og solidarisk.
Til foråret skal der lægges klimahandlingsplaner bag visionerne i klimaloven. Selvfølgelig skal de almene boligområder vise deres værd og ansvar for fremtidens bæredygtige byer. Vi skal byde ind på den enorme samfundsopgave, det bliver.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Det er der mange gode grunde til, og én af dem er den enkle, at energieffektivitet reducerer det økonomiske pres på samfundets fattigste. Bruger man mindre energi, stiger ens rådighedsbeløb, og det betyder simpelthen mere for mennesker med lave indkomster.
Lokale klimafonde i boligselskaberne
Vi kender to forudsætninger, for at klimamålet skal nås: For det første skal vi gøre enormt meget mere, end vi gør i dag. Og for det andet skal det ske hurtigt, for klimagælden er ligesom et kviklån. Det er billigere at afvikle den i dag end i morgen eller om tre år.
I ti år skal halvdelen af det, beboerne skulle have betalt til Landsbyggefonden, lægges i et hurtigt, konkret og målrettet arbejde for energieffektivisering.
Bo Jørgensen
Direktør, Boligselskabet Sjælland
Derfor foreslår Boligselskabet Sjælland, at der allerede fra 2020 bliver etableret lokale klimafonde i hvert enkelt boligselskab. I ti år skal halvdelen af det, beboerne skulle have betalt til Landsbyggefonden, lægges i et hurtigt, konkret og målrettet arbejde for energieffektivisering. Det giver både klimaresultater og samtidig lavere udgifter for den enkelte beboer.
På den måde kommer beboerne med ind i klimakampen og kan engagere sig på en meningsfuld måde og se, hvad deres penge går til. Klimahandlingsplanerne får et dramatisk og hurtigt bidrag, og de lavere leveomkostninger bidrager til bæredygtige byer, hvor flere har råd til at bo og leve.
Og så skal Landsbyggefonden have fred til at gøre det, den er sat i verden for: at renovere boligerne.
Omtalte personer
Indsigt

Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at ministeren ikke vil foreslå en ny skat eller en skatteforhøjelse, som rammer boligejere?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling

















